Rassemblement National

Nationale Samling Rassemblement National
Partiformand	Marine Le Pen
Næstformand	Steeve Briois Jordan Bardella
Grundlagt	1972
Hovedkontor	76-78 rue des Suisses, 92000 Nanterre
Antal medlemmer	50.000
Pladser i Europa-Parlamentet:	19 / 79
Pladser i Sénat:	3 / 348
Pladser i Assemblée Nationale:	88 / 577
Politisk ideologi	Nationalisme, Nationalkonservatisme, Protektionisme, Euroskepticisme, Højrepopulisme
Politisk placering	Højrefløj til yderste Højrefløj
Internationalt samarbejdsorgan	Ingen
Europæisk samarbejdsorgan	Alliance of European National Movements
Partigruppe i Europaparlamentet	Gruppen Identitet og Demokrati
Partifarve(r)	Blå, Hvid, Rød
Website	www.frontnational.com

Rassemblement National (dansk: Nationale Samling) er et højreorienteret, nationalistisk politisk parti i Frankrig. Partiet hed fra dets grundlæggelse til juni 2018 Front National.

Politisk beskriver partiet sig som et patriotisk og nationalistisk parti, der har fokus på fransk identitet, tradition og suverænitet. Rassemblement National ønsker en markant reducering i immigration til Frankrig. Partiet har også igennem deres historie været imod Frankrigs medlemskab af NATO og den Europæiske Union.

Rassemblement National sidder sammen med Dansk Folkeparti i Gruppen Identitet og Demokrati i Europa-Parlamentet.

Partiets historie

Partiet blev grundlagt i 1972 af Jean-Marie Le Pen. Partiet blev grundlagt i et forsøg på at samle flere nationalistiske partier og bevægelser i Frankrig. Partiet var i mange år et marginalt parti, i lighed med andre højreekstremistiske grupperinger i landet, men voksede markant i begyndelsen af 1980'erne.

Ved det franske præsidentvalg i 2002 chokerede Front National og Jean-Marie Le Pen Frankrig ved at slutte som anden plads i den første runde af præsidentvalget, som så gjorde at Le Pen kom videre til anden runde af præsidentvalget imod den siddende præsident Jacques Chirac. Dette skete hovedsageligt fordi at den franske venstrefløj var delt imellem mange kandidater, som resulterede i at Le Pen lige akkurat slog Parti Socialiste kandidaten Lionel Jospin. Le Pen tabte dog anden runde af præsidentvalget historisk stort, da alle andre partier opfordrede deres støtter til at stemme imod Le Pen. Le Pen fik kun lige under 18% of stemmerne i den anden runde, hvor at Chirac dermed satte fransk rekord for største valgsejr nogensinde.

I 2011 blev Jean-Marie Le Pens datter, Marine Le Pen, valgt til at være hans efterfølger som partiformand. Marine Le Pen har siden hendes valg som formand forsøgt at tage partiet væk fra den ekstreme højrefløj, og dermed gøre partiet mere acceptabelt for mainstream franske vælgere. Jean-Marie Le Pen blev givet kaldenavnet "Republikkens djævel" af den franske presse, og Marine Le Pens forsøg på at distancere partiet fra hendes far er derfor blevet kaldet for "af-dæmoniseringen" af partiet. Denne af-dæmonisering proces resulterede i at flere kontroversielle medlemmer af partiet, herunder hendes egen far, grundlæggeren af partiet, blev smidt ud af Front National i 2015.

Marine Le Pen har været præsidentkandidat ved tre valg siden hendes valg som formand. Først ved 2012 præsidentvalget hvor hun sluttede som tredjeplads i den første runde, bag den siddende præsident Nicolas Sarkozy og den eventuelle vinder François Hollande. Marine Le Pen var igen kandidat ved 2017 præsidentvalget, hvor at hun kom på andenpladsen i den første runde, og dermed gik videre til den anden runde, hvor hun tabte rimelig stort til Emmanuel Macron da hun kun fik omkring 33 % of stemmerne. Selvom hun tabte rimelig stort, så kan Front Nationals udvikling ses på at hun klarede sig næsten dobbelt så godt som sin far da han kom videre til den anden runde 15 år tidligere. Marine Le Pen var igen kandidat til præsidentvalget 2022. Her nået hun atter til anden runde, hvor hun igen mødte Emmanuel Macron og tabte igen da hun fik 41,5 % af stemmerne mod Macron’s 58,5 %

Ved partikongressen i 2018 forslog Marine Le Pen at omdøbe partiet fra Front National til Rassemblement National, og dette blev godkendt at partiets medlemmer, da omkring 80 % af partiets medlemmer stemte for det nye navn, som ifølge mange kunne ses som den ultimative del af af-dæmoniseringen af partiet.

Valgresultater

Assemblée Nationale

År	Partiformand	Første runde stemmer	%	Anden runde stemmer	%	Pladser	+/-
1973	Jean-Marie Le Pen	108.616	0,5%	-	-	0	-
1978	Jean-Marie Le Pen	82.734	0,3%	-	-	0	-
1981	Jean-Marie Le Pen	44.414	0,2%	-	-	0	-
1986	Jean-Marie Le Pen	2.703.442	9,6%	-	-	35	+35
1988	Jean-Marie Le Pen	2.359.528	9,6%	-	-	1	-34
1993	Jean-Marie Le Pen	3.155.702	12,7%	1.168.143	5,8%	0	-1
1997	Jean-Marie Le Pen	3.791.063	14,9%	1.435.186	5,7%	1	+1
2002	Jean-Marie Le Pen	2.873.390	11,1%	393.205	1,9%	0	-1
2007	Jean-Marie Le Pen	1.116.136	4,3%	17.107	0,1%	0	-1
2012	Marine Le Pen	3.528.373	13,6%	842.684	3,7%	2	+2
2017	Marine Le Pen	2.990.454	13,2%	1.590.858	8,8%	8	+6

Præsidentvalg

År	Kandidat	Første runde stemmer	%	Første runde placering	Anden runde stemmer	%	Vinder
1973	Jean-Marie Le Pen	190.921	0,8%	Syvendeplads	-	-	Valéry Giscard d'Estaing
1981	-	-	-	-	-	-	François Mitterrand
1988	Jean-Marie Le Pen	4.376.742	14,4%	Fjerdeplads	-	-	François Mitterrand
1995	Jean-Marie Le Pen	4.570.838	15%	Fjerdeplads	-	-	Jacques Chirac
2002	Jean-Marie Le Pen	4.804.713	16,9%	Andenplads	5.525.032	17,8%	Jacques Chirac
2007	Jean-Marie Le Pen	3.834.530	10,4%	Fjerdeplads	-	-	Nicolas Sarkozy
2012	Marine Le Pen	6.421.426	17,9%	Tredjeplads	-	.-	François Hollande
2017	Marine Le Pen	7.678.491	21,3%	Andenplads	10.638.475	33,9%	Emmanuel Macron

Europa-Parlamentet

År	Spidskandidat	Stemmer	%	Pladser	+/-
1984	Jean-Marie Le Pen	2.210.334	11%	10	+10
1989	Jean-Marie Le Pen	2.129.668	11,7%	10	-
1994	Jean-Marie Le Pen	2.050.086	10,5%	11	+1
1999	Jean-Marie Le Pen	1.005.113	5,7%	5	-6
2004	Jean-Marie Le Pen	1,684,792	9,8%	7	+2
2009	Jean-Marie Le Pen	1.091.691	6,3%	3	-4
2014	Marine Le Pen	4.712.461	24,9%	24	+21
2019	Jordan Bardella	5.286.939	23,3%	23	-1

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Rassemblement National
• Front Nationals hjemmeside Arkiveret 25. februar 2011 hos Wayback Machine