Gidon Kremer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gidon Kremer
Gidon Kremer (2008)
Personlig information
Født Gidon Kremer
17. februar 1947 (77 år)
Lettiske SSR Riga, Lettiske SSR
Nationalitet Sovjetunionen Letland
Far Маркус Филиппович Кремер[1] Rediger på Wikidata
Mor Марианна Карловна Брюкнер[2] Rediger på Wikidata
Ægtefæller Tatjana Grindenko,
Alexandra Kremer-Khomassouridze,
Elena Bashkirova Rediger på Wikidata
Barn Lika Kremer Rediger på Wikidata
Familie Karl Brückner (bedstefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Moskva musikkonservatorium,
Letlands Musikakademi Rediger på Wikidata
Elev af David Ojstrakh Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent og violinist
Fagområde Violinoptræden, musik Rediger på Wikidata
Genre Kunstmusik, klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden,
Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden,
Léonie Sonnings musikpris (1989),
Frankfurter Musikpreis (1982),
Storofficer af Den Italienske Republiks Fortjensteorden med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Gidon Kremers hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gidon Kremer (født 17. februar 1947 i Riga, Lettiske SSR, Sovjetunionen) er en lettisk violinist og dirigent. Han forlod Sovjetunionen i 1980, og bosatte sig i Tyskland.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Kremer fødtes i den lettiske hovedstad som søn af forældre med tysk-jødisk (hans far var Holocaust-overlevende) og lettisk-svensk baggrund.[3] Han begyndte at spille violin i en alder af fire, hvor han modtog instruktioner af sin far og bedstefar, der begge var professionelle violinister. Han fortsatte ved at studere ved Rigas Musikskole og hos David Oistrakh ved Moskva Konservatorium. I 1967 vandt Kremer tredjeprisen ved Queen Elisabeth Music Competition i Bruxelles; dernæst, i 1969, andenprisen ved Montreal International Violin Competition (delt med Oleh Krysa), efterfulgt af førsteprisen ved Premio Paganini i Genova; og endelig førsteprisen i 1970 ved den internationale Tjajkovski-konkurrence i Moskva.

Kremers første koncert i vesten var i Tyskland i 1975, efterfulgt af optrædener ved Salzburg Festivalen i 1976 og i New York City i 1977. I 1981 grundlagde Kremer en festival for kammermusik i Lockenhaus i Østrig. I 1996 grundlagde han Kremerata Baltica kammer orkester, bestående af unge musikere fra Baltikum. Han var også med i den kunstneriske ledelse af festivalen "Art Projekt 92" i München og er direktør for Musiksommer Gstaad Festival i Schweiz. I 2008 turnerede han og Kremerata Baltica med den klassiske musikalske komedieduo Igudesman & Joo. Han har også haft regelmæssige optrædener på Verbier Festival indtil sommeren 2011, da han trak sig tilbage.[4]

Repertoire[redigér | rediger kildetekst]

Kremer er kendt for sit vidtrækkende repertoire, spændende fra Antonio Vivaldi aog Johann Sebastian Bach til samtidige komponister. Han har advokeret for arbejdet med komponister som Ástor Piazzolla, George Enescu, Alban Berg, Philip Glass, Alfred Schnittke, Leonid Desjatnikov, Alexander Raskatov, Alexander Voustin, Lera Auerbach, Pēteris Vasks, Arvo Pärt, Roberto Carnevale og John Coolidge Adams. Blandt de mange komponister, der har dedikeret værker til ham er Sofia Gubaidulina (Offertorium) og Luigi Nono (La lontananza nostalgica utopica futura). Hans kunstneriske partnere omfatter Valerij Afanassiev, Martha Argerich, Oleg Maisenberg, Mischa Maisky, Juri Bashmet og Vadim Sakharov. Han har en stor diskografi på Deutsche Grammophon, som han har indspillet for siden 1978, har han også indspillet for Philips Records, samt Decca Records, ECM og Nonesuch Records.

Anerkendelse og priser[redigér | rediger kildetekst]

Kremer har modtaget flere internationale priser og anerkendelse. Blandt andet har han siden den 12. marts 1997 været Officer af Trestjerneordenen.[5]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på russisk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Charlotte Higgins (22. november 2000). "Perfect isn't good enough". The Guardian. Hentet 25. november 2011.
  4. ^ Norman Lebrecht (19. juli 2011). "Violinist rejects cancellation lie: I am not unwell, he insists, I just hate the hype" (engelsk). Slipped Disc. Arkiveret fra originalen 29. januar 2012. Hentet 25. november 2011.
  5. ^ "Ar Triju Zvaigžņu ordeni apbalvoto personu reģistrs" (lettisk). Letlands Præsidentkancelli. Arkiveret fra originalen (doc) 11. januar 2017. Hentet 25. november 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]