Gottlob Frege

Gottlob Frege Vestlig filosofi 19. og 20. århundrede
Frege ca. 1905.
Personlig information
Født	Friedrich Ludwig Gottlob Frege 8. november 1848(1848-11-08) Wismar, Tyskland
Død	26. juli 1925 (76 år) Bad Kleinen, Tyskland
Nationalitet	Tysk
Ægtefælle	Margarete Katharina Sophia Anna Lieseberg
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen (1871-1874), Friedrich-Schiller-Universität Jena (1869-1871)
Elev af	Ernst Abbe, Wilhelm Eduard Weber, Ernst Christian Julius Schering
Tilknyttet	Universitetet i Jena
Medlem af	Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1895)
Beskæftigelse	Logiker, universitetsunderviser, matematiker, sprogfilosof, analytisk filosof
Fagområde	matematisk logik, sprogfilosofi, matematisk filosofi
Arbejdsgiver	Friedrich-Schiller-Universität Jena
Kendte værker	Om mening og reference, Grundlaget for Aritmetik, Begriffsschrift
Skole/tradition	Analytisk filosofi
Påvirket af	Kuno Fischer, Adolf Trendelenburg, Gottfried Wilhelm Leibniz, David Hume, Immanuel Kant, Bertrand Russell
Har påvirket	Giuseppe Peano, Bertrand Russell, Rudolf Carnap, Ludwig Wittgenstein, Michael Dummett, Edmund Husserl, Gershom Scholem.
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.

Han betragtes som en af grundlæggerne af den moderne logik, og hans værk er bl.a. centralt for udviklingen af den senere analytiske filosofi.

Liv

Gottlob Frege var den ældre af ægteparret Auguste og Carl Alexander Freges to sønner. Efter at have taget studentereksamen på gymnasiet i Wismar, påbegyndte han i 1869 studier i matematik, fysik, kemi og filosofi på Universitetet i Jena. Dette var blevet ham anbefalet af hans tidligere privatlærer Leo Sachse. Efter et par års studier i Jena skiftede Frege - sandsynligvis på foranledning af sin matematik- og fysikprofessor, Ernst Abbe - i 1871 til Universitetet i Göttingen. Her blev han i 1873 Ph.d. i matematik med afhandlingen Über eine geometrische Darstellung der imaginären Gebilde in der Ebene (Om en geometrisk fremstilling af imaginære figurer i et plan).

Det følgende år, 1874, vendte Frege tilbage til Jena, hvor han de næste fem år gav privatundervisning, indtil han i 1879 fik ansættelse ved byens universitet. I Jena blev han også den 14. marts 1887 gift med Margarete Katharina Sophia Anna Lieseberg og i 1896 udnævnt til adjungeret professor, hvilket betød at Frege efter tyve års akademisk arbejde for første gang havde en fast - omend relativt beskeden - indkomst. Hidtil havde han været økonomisk afhængig af i første omgang sin mor, og dernæst af honorarer samt undervisningstimer på en skole for det bedre borgerskabs børn.

Årene efter 1900 var hårde for Frege. I et brev af 16. juni 1902 gjorde Freges britiske kollega Bertrand Russell, der ellers var en stor beundrer af Freges arbejde, ham opmærksom på en modsigelse, eller en antinomi, i hans teori (se Russells paradoks). Dette var et hårdt slag for Frege og hans livsværk. På et mere personligt plan blev Frege ramt af såvel sin kones som sin gode ven Ernst Abbes død i 1904. Frege gik efter nogle års sygdom officielt på pension i 1918, og flyttede til Bad Kleinen, tæt på fødebyen Wismar.

Logik

Efter at Aristoteles' syllogistiske logik havde været fremherskende i over 2000 år, indvarslede Frege i 1879 med udgivelsen af værket Begriffsschrift (Begrebsskrift) en ny æra i logikken. I bogen udviklede Frege et revolutionerende nyt logisk system, en ny aksiomatisk logik, der i dag er kendt som prædikatslogikken.

Freges og bl.a. George Booles og Ernst Schröders arbejde var med til at drive logikkens udvikling så langt, at det blev muligt herigennem at undersøge matematikkens grundlag (Se også matematisk logik).

Matematik

Frege lancerede i Grundlagen der Arithmetik (Aritmetikkens grundlag) et logistisk program inden for den gren af matematikken der kaldes aritmetik. Dette program, der gik ud på at begrunde aritmetikken i prædikatslogikken, forfulgte han senere strengt i Grundgesetze der Arithmetik (Aritmetikkens grundlove).

Det er i denne, Freges logicisme, Russell i 1902 finder den føromtalte modsigelse eller antinomi (se Russells paradoks).

Filosofi

Centralt i Freges sprogfilosofiske arbejde står værket Über Sinn und Bedeutung (Om mening og reference). Heri indfører Frege en distinktion mellem reference, som er det objekt, et navn henviser til, og mening som er den måde, navnet giver referencen udtryk.

Frege bruger som eksempel navnene Morgenstjerne og Aftenstjerne, der har samme reference, nemlig planeten Venus, men refererer til objektet på forskellig måde, og som derfor udtrykker forskellig mening.

Bibliografi

På dansk foreligger et udvalg af Freges skrifter i:

• Frege, Gottlob: Filosofiens, sprogets og matematikkens grundlag (2002), Forlaget Philosophia. Forord ved Lars Binderup

På tysk:

• Frege, Gottlob: Begriffschrift (1879). Online (tysk)
• Frege, Gottlob: Anwendungen der Begriffschrift (1879) i Jenaische Zeitschrift für Naturwissenschaft, s. 29. (Online på Internet Archive) (tysk)
• Frege, Gottlob: Die Grundlagen der Arithmetik (1884). (Online på Project Gutenberg) (tysk)
• Frege, Gottlob: Function und Begriff (1891). Foredrag afholdt den 9. Januar ved møde i Jenaischen Gesellschaft für Medicin und Naturwissenschaft. (Online på Internet Archive) (tysk)
• Frege, Gottlob: Über Sinn und Bedeutung (1892) i Zeitschrift für Philosophie und philosophische Kritik., s. 25–50. (Online Arkiveret 12. april 2016 hos Wayback Machine; PDF; 46 kB) (tysk)
• Über Begriff und Gegenstand (1892) i Vierteljahresschrift für wissenschaftliche Philosophie XVI, s. 192–205. (tysk)
• Frege, Gottlob: Grundgesetze der Arithmetik (bind I 1893, bind II 1903). (Online Arkiveret 14. oktober 2011 hos Wayback Machine) (tysk)
• Frege, Gottlob: Grundlagen der Geometrie (Zweite Reihe) (1906) i Jahresbericht der Deutschen Mathematiker-Vereinigung, 156. ( Online Del I, Del II, Del III) (tysk)

Interne henvisninger

Frege på engelsk Wikipedia (mest omfattende) (engelsk)

Frege på tysk Wikipedia (tysk)

Eksterne henvisninger

Gottlob Frege i International Encyclopedia of Philosophy (engelsk)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gottlob Frege

Fodnoter

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.