Rudolf Carnap

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Rudolf Carnap
Født 18. maj 1891Rediger på Wikidata
RonsdorfRediger på Wikidata
Død 14. september 1970 (79 år)Rediger på Wikidata
Santa MonicaRediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland
Bopæl Wuppertal, CalifornienRediger på Wikidata
Religion AteismeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena (til 1921)Rediger på Wikidata
Medlem af American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Logiker, universitetslærer, videnskabsfilosof, sprogfilosof, analytisk filosof, filosof, esperantistRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Chicago, Wien Universitet, University of California, Los Angeles, KarlsuniversitetetRediger på Wikidata
Arbejdssted Prag, Princeton, Wien, Los AngelesRediger på Wikidata
Påvirket af Alfred Tarski, Franz Brentano, Edmund Husserl, Gottlob Frege, Immanuel Kant, med flereRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-StipendiumRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rudolf Carnap (født 18. maj 1891, død 14. september 1970) var en tysk filosof og logiker. Carnap var en forgrundsfigur inden for den logiske positivisme og især i den såkaldte Wienerkreds. Han forlod Tyskland for USA i 1935 på grund af nazificeringen.

For Carnap bestod filosofiens opgave i den logiske analyse af (videnskabs)sproget, hvorved han var en af de første teoretikere at nyttiggøre de banebrydende logiske arbejder af Gottlob Frege, Bertrand Russell und Alfred North Whitehead for erkendelses- og videnskabsteoretiske spørgsmål[1]

Inspireret af Bertrand Russells logiske konstruktioner forfattede Carnap 1928 Der logische Aufbau der Welt (Verdens logiske opbygning). Carnap argumenterer for, under indflydelse af den såkaldte gestaltpsykologi[2], at det umiddelbart givne er en helhed af hvad han kaldte elementaroplevelser. Ser man for eksempel på et maleri, så ser man ikke bare maleriet, men man føler også sin tyngde, hører lyde omkring sig og føler temperaturen. Denne helhed er en elementaroplevelse. De forskellige dele i oplevelsen når man ikke frem til ved at opdele helheden; i stedet sammenligner man elementaroplevelser, kvasianalyse.

I denne kvasianalyse kommer man til lighedserindringer hvor man opdager hvilket forhold der findes mellem to elementaroplevelser. Man sorterer elementaroplevelser i lighedskredse. Alle begreber skulle nu kunne definieres ved hjælp af lighedserindring.

Det såkaldte toleranceprincip i Logische Syntax der Sprache
I logikken findes der ingen moral. Enhver må bygge sin logik, dvs. sin form for sprog, efter forgodtbefindende. Men han må, hvis han vil diskutere med os, tydeligt angive, hvordan han vil gøre det.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fra indledningen til den tyske wikipedia-side om Rudolf Carnap
  2. ^ Gestaltpsykologi: (af tysk: Gestaltpsychologie) er en psykologisk retning fra begyndelsen af 1900-tallet, som mener at mennesket har behov for at forstå ting og forhold i helheder, gestalter, og som forsøger at beskrive sådanne helheder ud fra deres gestaltkvaliteter.

Bibliografi i udvalg[redigér | redigér wikikode]

  • Logische Syntax der Sprache (1934)
  • Meaning and Necessity (1947)
  • Logical Foundations of Probability (1950)
Tyskland Stub
Denne biografi om en tysker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi