Have-Karse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Have-Karse ?
Have-Karse (Lepidium sativum)
Have-Karse (Lepidium sativum)
De velkendte kimplanter af have-Karse
De velkendte kimplanter af have-Karse
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt: Lepidium (Karse)
Art: L. sativum
Videnskabeligt artsnavn
Lepidium sativum
L., 1753

Have-Karse (Lepidium sativum) er en énårig plante, der bruges som krydderurt i vestlig madlavning. Andre steder i verden betragtes den som et plagsomt og invasivt ukrudt.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Have-Karse er en énårig, urteagtig plante med en stift opret vækst. Stænglen er rund i tværsnit, hårløs og dækket af en tynd, blålig dug. Øverst forgrener stænglen sig med nogle få sideskud. De små blomster er samlet i endestillede, aksagtige stande. De enkelte blomster er 4-tallige og regelmæssige med hvide eller rosa kronblade. Frugterne er ægformet sammentrykte skulper med få frø.

Rodsystemet består af en kraftig hovedrod med mange, tynde siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Arten har sin naturlige udbredelse fra Ægypten og Etiopien via Mellemøsten og Iran til Pakistan. Den foretrækker lysåbne voksesteder med en jord, der er fugtig i foråret, men som i øvrigt er tør og veldrænet.

I Tehsil Shakargarh District Narowal i Pakistan vokser arten som markukrudt sammen med bl.a. Ager-Svinemælk, Alm. Fuglegræs, Alm. Svinemælk, Ærteblomst, Asphodelus tenuifolius (en art af Affodil), Bladløs Fladbælg, Burre-Snerre, Fumaria indica (en art af Jordrøg), Giftig Rajgræs, Hestebønne, Indisk Stenkløver, Liden Ravnefod, Orobanche aegyptiaca (en art af Gyvelkvæler) og Rød Arve[1]

Aktive stoffer[redigér | redigér wikikode]

Alle dele af planten indeholder foruden de smagsgivende stoffer, ethylisothiocyanat, benzylisothiocyanat[2] og phenylacetonitril (benzylcyanid), også betydelige mængder af folsyre, C-vitamin, jern og kalcium.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Planten anvendes næsten udelukkende i kimstadiet som smagsgiver og "grønt drys" på mange kolde kødretter og smørrebrød.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Zaheer-ud-Din Khan og Andleeb Anwar Sardar: A Checklist of the Vascular Plants of Tehsil Shakargarh District Narowal, Pakistan (Engelsk)
  2. David J. Williams, Christa Critchley, Sharon Pun, Mridusmita Chaliha og Timothy J. O’Hare: Differing mechanisms of simple nitrile formation on glucosinolate degradation in Lepidium sativum and Nasturtium officinale seeds, hvor det bl.a. fremgår: ”Glucosinolater er svovlholdige glykosider, der findes i planter af Korsblomst-familien, og som planten kan hydrolysere ved hjælp af enzymet myrosinase eller helt uden enzymer til først og fremmest isothiocyanater eller enkle nitriler. Fra et helsesynspunkt er isothiocyanaterne ganske vigtige, da de er væsentlige for aktiveringen af kræftbekæmpende enzymer. To af de kraftigste aktivatorer er benzylisothiocyanat (BITC), som findes i Have-Karse (Lepidium sativum)....” (Engelsk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Krydderurter

Vildtvoksende:

Brændenælde | Brøndkarse | Dild | Humle | Mose-Pors | Skvalderkål | Strand-Malurt | Vand-Mynte

Dyrkede:

Basilikum | Citron-Melisse | Forårsløg | Fransk Esdragon | Have-Karse | Kamille | Kørvel | Laurbær | Løvstikke | Merian | Oregano | Peberrod | Persille | Purløg | Rosmarin | Salvie | Sar | Timian |