Spring til indhold

Helge Bojsen-Møller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Helge Bojsen-Møller
Personlig information
Født19. april 1874 Rediger på Wikidata
Sejling Rediger på Wikidata
Død4. september 1946 (72 år) Rediger på Wikidata
Gentofte Rediger på Wikidata
HvilestedHellerup Kirkegård Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Kirken i Paamiut (Frederikshåb), tegnet af Helge Bojsen-Møller 1908

Helge Bojsen-Møller (født 19. april 1874 i Sejling, død 4. september 1946 i Gentofte) var en dansk arkitekt, der bl.a. arbejdede for staten, private jernbaner, elektricitetsselskaber og ikke mindst i Grønland.

Helge Bojsen-Møller var søn af sognepræst (sidst i Marvede-Hyllinge Sogne) Frederik Otto Ditlev Møller og kvindesagsforkæmperen Jutta Kunigunde Bojsen. Han blev gift 15. maj 1903 i Søllerød med Ella Jacobsen (født 21. oktober 1880Frederiksberg, død 13. november 1942 i København), datter af kunstforlægger Alfred Jacobsen og Agnes Andkjær. Møller tog navneforandring til Bojsen-Møller i 1937. Han er begravet på Hellerup Kirkegård.

Uddannelse og rejser

[redigér | rediger kildetekst]

Møller blev udlært som tømrer. Sophus Vermehren dimitterede ham til Kunstakademiet, hvor han blev optaget i maj 1894 og tog afgangseksamen i april 1903. Han var medhjælper hos Ludvig Fenger, Martin Borch og Axel Berg. Han vandt Neuhausens præmie i 1905 (for et frøkenkloster) og modtog K.A. Larssens legat i 1901, Theophilus Hansens legat ca. 1905 og Kaufmanns legat i 1908. For disse midler rejste han i 1901 til Italien og Tyskland, senere til Østrig, Italien og Frankrig, i 1912 og 1928 til Grønland og i 1931 til Paris.

Møller drev selvstændig tegnestue fra 1904. Han var lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole 1910-18 og direktør (bygningskyndig) i Kjøbenhavns Brandforsikring fra 1925. Han er kendt for sine offentlige værker for NESA og NVE samt hospitaler, jernbanestationer (bl.a. Langelandsbanen), kaserner og andre offentlige byggerier.

Hans produktion kom i særlig grad til at præge Grønland. I 1908 tegnede han kirken i Frederikshåb. Derefter fik han til opgave at projektere næsten samtlige offentlige bygninger i Grønland: kirker, skoler, sygehuse og boliger. I alt blev det til ca. 200 værker i perioden 1910-40 og i 1946, hvor han inden sin død lagde streg til Grønlands største sammenhængende børneskole i Qullissat og Landskassens bådebyggeri i Egedesminde.

Han udstillede på Charlottenborg Forårsudstilling 1904-05, 1908-11, 1913-14, 1940, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og i Berlin 1910-11.

Værker (ekskl. Grønland)

[redigér | rediger kildetekst]

Restaureringer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Danmarks Kirker, XVIII, hæfte 5 (1999), s. 423. Online som PDF

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]