Jellingebægeret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Illustration af jellingebægeret fra A Short History of the English People, 1902.

Jellingebægeret er en kop af sølv fra vikingetiden, der blev fundet i den 18. september 1820 i gravkammeret i Nordhøjen i Jelling, Jylland. Bægeret er meget velbevaret og er det bedst kendte fund fra Jellingehøjene.[1] Det er dateret til omkring år 950.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Jellingebægeret er 4,3 cm højt. Den består af to dele; en kop og en stilk med profil, der er støbt hver for sig og herefter samlet.[1] Koppen er en keglestub der for oven er omkring 5 cm, og for neden 3,5 cm.[2] Den består af næsten rent sølv og vejer 120,56 g. Indersiden af koppen er forgyldt. Ydersiden af koppen er dekoreret figurer udført med niello og forgyldning.[1] Den særlige ornamentik på bægeret ses også på Jellingstenene og kaldes jellingstil.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Jellingebægeret. Nationalmuseet. Hentet 4/7-2016
  2. ^ JELLINGBÆGERET, CA. 950. Danmarkshistorien.dk. Hentet 4/7.2016