Skarpsallingkarret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Skarpsallingkarret

Skarpsallingkarret er et lerkar fra omkring år 3200 f.kr. , som blev fundet i 1891 ved en stenaldergravhøj ved landsbyen Skarp Salling i Himmerland.

Det er 19,5 cm. højt og er dekoreret i den såkaldte Klintebakkestil, med adskillige typer mønstre, som er udført med kanten af en hjertemusling og en overskåret fuglerørknogle. Karret har kunne hænge, da det har to vandrette snoreører.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Karret blev fundet i 1891 af stenhuggermester O. Bengtsson og arbejdsmand Jens Josefsen, som huggede sten til brug ved byggeri af jernbanebroer i forbindelse med anlæggelsen af Hobro-Løgstør-banen.

I forbindelse med arbejdet blev adskillige gravhøje sløjfet og flere lodsejere havde derfor betinget sig at indtægter af salg af oldtidsfund skulle tilfalde dem. Baneanlæggets entreprenør, Ole Nielsen, solgte derfor karret til opkøber Th.Christensen for 18,- kr. som siden hen solgte det videre til Randers Museum, hvorefter karret endte på Nationalmuseet i 1892.

En kopi af karret er udstillet på Vesthimmerlands Museum i Aars, den 13. februar 1992 valgte Post Danmark, at udgive karret på frimærke, som et af fire mærker med genstande fra Nationalmuseets samlinger som motivtema,[1] og det er desuden afbilledet på bagsiden af den danske 50-kroneseddel fra 2009.

Selve gravhøjen havde været 25 m. i diameter og 3-4 m. høj. I højen fandtes rester efter et ca. 5 m. langt jættestuekammer. Gravhøjen blev, i perioden 1935-1936, restaureret med rådgivning fra Nationalmuseet og den restaurede høj blev afsløret i juni 1936.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ AFA katalog: Danmarks Frimærkekatalog 2007, side 149. ISBN 87-7012-012-9

Kilder[redigér | redigér wikikode]