Poul Nørlund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Poul Nørlund (4. november 1888 i Slagelse26. maj 1951 i Hellebæk) var en dansk historiker, kultur- og kunsthistoriker, arkæolog og museumsmand. Han var gift med Nanna Nørlund (født Møller) med hvem han fik sønnerne Ib Nørlund og Niels Nørlund og datteren Inge (gift Gosney).

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Nørlund starter sin karriere med en studentereksamen fra Sorø Akademi i 1906, og han fortsætter studierne med at læse historie på Københavns Universitet, hvor han tidligt bliver interesseret i sociale forhold og samfundenes udvikling, hvilket efter en bestået magisterkonferens i 1912 fører til en doktorgrad i 1920 om Det romerske slavesamfund under afvikling, en analyse af underklassens retskår i oldtidens slutning. Det er hans mening at forfølge spørgsmålet videre i de germanske samfund, men 1. verdenskrig sætter en stopper for de nødvendige studier i udlandet.

Nørlunds egenskaber som lovende forsker bliver tidligt bemærket, og allerede i 1911 bliver han, som den eneste studerende, medstifter af "Det Danske Sprog- og Litteraturselskab", der står for at udgive gamle, sproghistoriske interessante skrifter. Fra 1919 bliver han endvidere medlem af "Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie", hvor han især arbejder for udgivelsen af middelalderlige regnskaber.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

I 1912 bliver han knyttet til den historiske afdeling på Nationalmuseet, og fra 1917 får han fast ansættelse som underinspektør, hvilket han dog mest tager imod for at få et eksistensgrundlag for sit fortsatte videnskabelige arbejde, selvom hans interesser ligger på helt andre områder. En studierejse til Wien i 1913-14 har dog åbnet hans øjne for kunsthistorien, og han vender efterhånden sin forskning mod den middelalderlige kunst- og kulturhistorie.

Nørlunds arkæologiske gerninger starter med at han under sit arbejde på museet støder på nogle tøjstumper, der flere gange i løbet af 1800-tallet var blevet indsendt fra den gamle nordbokirkegård ved Ikigait, sagaernes Herjolfsnæs i det sydligste Grønland. Han indser nødvendigheden af en moderne planmæssig udgravning på stedet, og bliver i 1921 på eget initiativ udsendt af Nationalmuseet og af kommissionen for de videnskabelige undersøgelser i Grønland, og får fremdraget de gamle nordboer og deres dragter, som var benyttet som ligsvøb, og som i dag udgør hovedparten af de bevarede dagligdags middelalderdragter, der findes i Europa. Udgravningerne viser endvidere at nordboerne havde levet i Grønland op i det 15. århundrede, hvor bosættelserne bliver endeligt affolket. Nørlund foretager yderligere tre ekspeditioner til Grønland, hvor han blandt andet foretager udgravninger på det gamle bispesæde Gardar (1926), samt Erik den Rødes gård Brattahlid (1932).

I 1928-29 deltager Nørlund i udgravningerne af massegraven efter slaget ved VisbyGotland den 27. juli 1361, hvorved han, sammenholdt med sin indsats på Grønland, opnår et ry som en god udgraver, og bliver optaget i diverse nordiske videnskabelige selskaber.

Hans historiske hovedinteresse ligger i det middelalderlige Danmark, og især hans hjemstavn i Midtsjælland, hvilket muligvis er medvirkende til at han i 1934-42 fortsætter gravevirksomheden ved voldstedet Trelleborg, og erkender den meget fint strukturerede bebyggelse, som har eksisteret indenfor voldene på dette anlæg, fra sidste halvdel af det 10. århundrede.

Indenfor kunsthistorien kaster han sig især over den ældre middelalderlige kunst, og udgiver bøger om de gyldne altre, og de romanske kalkmalerier, hvor det lykkes ham at påvise forskellige skoler indenfor kalkmalerierne.

Frem til at han i 1938 overtager posten som direktør for Nationalmuseet fungerer han som højre hånd for sin forgænger, Mackesprang, og er som sådan blandt andet en væsentlig drivkraft bag etablering af nationalmuseets tidsskriftssterie Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, der første gang udkommer i 1928. Han er endvidere med til at opstille nationalmuseets historiske mindesmærker, efter at museet er blevet udvidet i perioden fra 1929-36, hvilket er resultatet af en landsindsamling i 1925, som Nørlund også er med til at styre.

Som direktør for Nationalmuseet ønsker han at gøre museet kendt og udnyttet blandt befolkningen, og især ungdommen skal drage nytte af museet, hvorfor han udgiver en række lærebøger til folkeskolen og vejledninger til museet, samt giver gratis omvisninger og foredrag, hvilket også fremmer populariseringen af museet, som han fortsætter som direktør for frem til sin død i 1951.

Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrog, medlem af Kommissionen for de vi­denskabelige Undersøgelser i Grønland 1926, korresponderende medlem af Vetenskaps-Societeten i Lund 1924 og af Knngl. Vitterhets Akademien i Stockholm 1930, medlem af Videnskabernes Selskab, af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1930 og af det norske Videnskapsakademi i Oslo 1938, medlem af Acta Archaeologicas redaktion, af Kommissionen for Den Arna-magnæanske Stiftelse, af Foreningen Nordens styrelse, af Stednavneud­valget, af Frihedsfondens bestyrelse og af bestyrelsen for Fondet for dansk-norsk Samarbejde 1946, Undervisningsministeriets delegerede i bestyrelsen for Kunstindustrimuseet 1947, formand for Det særlige Bygningssyn, Det særlige Kirkesyn, for Dansk historisk Fællesforening 1941 og for Danske Museers Fællesråd 1948, æresdoktor ved Oslo Universitet 1938, æresmedlem af Sven­ska Fornminnesforeningen, Norske For­ening for Fortidsminnesmerkers Beva­ring, Islenska Fornleifafélag og Society of Antiquaries of London.

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

  • Gyldne Altre. Jysk Metalkunst fra Valdemarstiden. (1926) H. Koppels Forlag
  • Ringsted kirke. (1927) (Sammen med Mogens Clemmensen)
  • De gamle Nordbobygder ved Verdens Ende. Skildringer fra grønlands Middelalder. (1934) G.E.C. Gad
  • Seks Tværsnit af Danmarks Historie. (1941) (Sammen med Johannes Brøndsted) Gyldendal
  • Danmarks romanske kalkmalerier. (1944) A.F. Høst og Søn
  • Trelleborg. Nordiske Fortidsminder IV. (1948) Gyldendal

På internettet[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arneborg, Jette 1999: Nordboliv i Grønland. I: Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks Middelalder – en arkæologisk kulturhistorie, s. 352-373.
  • Asmussen, Else 1979: Trelleborg. I: Mogens Rud (red.) Arkæologisk håndbog, s. 285-286.
  • Fentz, Mytte 1999: Dragter. I: Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks Middelalder – en arkæologisk kulturhistorie, s. 150-171.
  • Galster, Georg 1951: Poul Nørlund. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, s. 5-10.
  • Nørlund, Nanna 1951: Poul Nørlunds bibliografi. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, s. 10-21.
  • Kraks Blaa Bog 1949