Egtvedpigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Egtvedpigen på Nationalmuseet (2006)
Egtvedpigens grav.
Dragtrekonstruktion
Den rekonstruerede gravhøj
Egtvedpigens museum.

Egtvedpigen er et berømt gravfund fra bronzealderen. Det er et af de bedst bevarede fund primært på grund af den velbevarede klædedragt, som har givet ny viden om Danmarks fortid. Fundet blev gjort i 1921 og er udstillet på Nationalmuseet.

Egtvedpigens begravelse[redigér | redigér wikikode]

I 1370 f.Kr. blev en 16-18 årig pige lagt i en gravhøj ved Egtved indsvøbt i kohud og dækket af et uldtæppe. I en skål af birkebark havde hun en gæret frugtdrik, og hun havde en syl og et hårnet i en lille æske af lindebark.

Ved pigens fødder havde man lagt en tøjbylt med de brændte knogler af et 5-6 årigt barn, og ved pigens hoved lå en lille æske af birkebark med mindre knogledele fra det samme barn.

Fundet[redigér | redigér wikikode]

Hun blev fundet tidligt i 1921, da husmand Peter Platz ville fjerne de sidste rester af gravhøjen “Storhøj” ved Egtved, som lå på hans marker. Han stødte på den godt to meter lange egekiste, der viste sig at indeholde Egtvedpigen. Storhøj havde været en anselig gravhøj, men i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var der efterhånden blevet gravet så meget væk, at den sidste del blev brugt til vinter­opbevaring af kartofler – indtil husmand Platz med sin skovl stødte på kisten. Han rejste en mindesten, som stadig kan ses ved gravhøjen.

Gravhøjen er i dag rekonstrueret: 22 meter i diameter og fire meter høj. I tilknytning til gravstedet er indrettet et lille museum med permanent udstilling og skiftende aktiviteter.

Egtvedpigen, der i dag ligger på Nationalmuseet, omtales som et af danmarkshistoriens bedst bevarede bronzealderfund, skønt pigens hud og kropsdele er helt borte. Alligevel er fundet unikt, for pigens klædedragt var meget velbevaret.

Den bestod af en kortærmet bluse, et snoreskørt og et vævet bælte, hvor en bronze-bælteplade med spiralmønstre var monteret. I bæltet sad desuden en kam af horn, og fødderne var omviklet med tøjstykker. På begge arme var en armring og hun havde en enkelt ørering i det ene øre.

Pigens klædedragt har givet anledning til megen diskussion og mange teorier, for den adskiller sig fra stort set alle andre fund fra bronzealder.

Den normale kvindedragt på Egtvedpigens tid var praktisk, absolut tækkelig og indrettet til dagligt arbejde. Egtvedpigens tøj har ledt tankerne hen på både glædespige og slavinde – men i så fald havde man næppe ofret en gravhøj på hende endsige ofret et barn. Undersøgelserne har vist, at barnet næppe kan have været Egtvedpigens eget, og man formoder, at der er tale om et brændoffer.

Videnskabelig undersøgelser[redigér | redigér wikikode]

Lige siden fundet har Egtvedpigen været genstand for videnskabelige undersøgelser, og Nationalmuseet har gennem årene påvist talrige interessante detaljer. I 1990 blev der lavet en årringsdatering af hendes kiste, som viste, at egetræet var fældet i sommeren 1370 f.Kr.. Drikken i hendes birkeskål har formentlig været fremstillet af hvede, tytte- eller tranebær og frømel af blandt andet lind og kirtelhår af porse. Drikken blev forsøgt kopieret i 1938 og smagte angiveligt "ganske storartet". [1] Desuden har en røllikeblomst fastklemt mellem kiste og låg afsløret, at begravelsen fandt sted om sommeren.

Frei et al. (2015) undersøgte kemiske isotoper af strontium (Sr) fra Egtvedpigens tænder, negle, hår og tøj[2]. På grundlag af disse foreslog de, at Egtvedpigen sandsynligvis oprindeligt kom fra Schwarzwald, men at hun giftede sig og flyttede til Danmark. Efterfølgende rejste hun så frem og tilbage mellem de to områder[2]. Imidlertid viste Thomsen & Andreasen (2019)[3] senere, at de strontiumisotop data fra området omkring Egtved, som blev anvendt af Frei et al. som sammenligningsgrundlag for dataene fra Egtvedpigens rester & ejendele var blevet påvirket af strontium fra landbrugskalk som tilsættes jorden i det moderne landbrug. Da Thomsen og Andreasen analyserede prøver fra området omkring Egtvedpigens gravhøj fra steder, der ikke er påvirket af moderne landbrug, fandt de ud af, at strontiumisotop værdierne i det omgivende naturlige miljø var de samme, som dem i Egtvedpigen[3]. Således er det mest sandsynligt, at Egtvedpigen stammer fra- og tilbragte hele livet i Egtved-området, og at hun ikke kom langvejs fra, som havde været foreslået af Frei et al. Thomsen og Andreasens resultater viser, at Egtvedpigen levede en del af året i et område - sandsynligvis ådalen, nær Egtved, og en del af året et andet sted - sandsynligvis det lokale plateau på hedesletten, måske i forbindelse med sæterbrug[3].

Samme dag som Thomsen og Andreasens artikel blev udgivet, postede Nationalmuseet på deres hjemmeside, at de fastholder, at Egtvedpigen kom langvejs fra[4][5]. Et par dage senere opdaterede de siden og lagde en video ud[6], hvori Nationalmuseets forsker, Karin Frei fremlægger Frei & Freis kritik af Thomsen & Andreasens forskning. Thomsen og Andreasen svarede med en videnskabelig begrundelse af deres undersøgelse og en kritik af Nationalmuseets påstande på Videnskab.dk[7], og Dr. Frei fik lov til at svare på dette, men gav ikke et videnskabelig svar. I stedet for skrev hun, at hun og hendes kollega og mand, Robert Frei ikke har ”ønsket at angribe nogen. Vi har ej heller undladt at offentliggøre eller rapportere vores resultater... Vi vil fortsætte diskussionen i faglige fora”[7].

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ forskning.no > Ølkrydder i 3000 år
  2. ^ a b Karin Margarita Frei et al. "Tracing the dynamic life story of a Bronze Age Female" doi:10.1038/srep10431
  3. ^ a b c Erik Thomsen and Rasmus Andreasen, Agricultural lime disturbs natural strontium isotope variations: Implications for provenance and migration studies, Science Advances, Vol. 5, no. 3, eaav8083, (13 Mar 2019), DOI: 10.1126/sciadv.aav8083[1]
  4. ^ Nationalmuseet fastholder: Egtvedpigen kom langvejs fra (d. 13. marts 2019) [2]
  5. ^ Tre gode grunde til at fastholde, at Egtvedpigen ikke er lokal, Nationalmuseet [3]
  6. ^ Nationalmuseet fastholder: Egtvedpigen kom langvejs fra video, Karin Frei [4]
  7. ^ a b Erik Thomsen og Rasmus Andreasen, Forskere: Nationalmuseets påstande om vores forskning i Egtvedpigens oprindelse er misvisende, Videnskab.dk (d. 28. marts 2019) [5]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lise Eskildsen og Ebbe Lomborg: "Giftetanker" (Skalk, nr. 5, 1976)
  • Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2.000-500 f.Kr.; Gyldendal, Viborg 2002; ISBN 87-02-00331-7

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]