En bonde (fra oldnordiskbúandi = "bofast mand") holder og avler dyr og dyrker jorden i et landbrug eller på en bondegård, (mens en jæger jager vildt, og en nomaden flytter rundt for at skaffe græsning til dyrene). En bonde er typisk en landbo.
Ordet har en gammeldags klang og bruges nedsættende med betydningen: "dum og tilbagestående". Derfor foretrækker de fleste udøvere af erhvervet i stedet betegnelsen landmand. LandbrugsministerNiels Anker Kofoed holdt fast ved stillingsbetegnelsen bonde. Også i Kraks blå Bog.
Sammen med Karl og Svend er Bonde blandt de mest almindelige danske personnavne. Alle tre navne forekommer i runeindskrifter, men aldrig som forled i stennavne på -lev og -sted, så de er oprindeligt tilnavne.[1]
For alternative betydninger, se Bonde (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bonde)
