Kassitter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Babylonien, 13. århundrede f.Kr.

Kassitterne var en folkegruppe, som i oldtiden boede i Zagrosbjergene i det nuværende Iran. De bosatte sig senere i Mesopotamien og tog magten i Babylon i 1500-tallet f.Kr. Deres rige kaldtes i samtiden Karduniash.

Det har tidligere været antaget, at deres sprog, kassittisk, var et af de indoeuropæiske sprog. Stadig flere mener nu, at dette er usandsynligt. Kasittisk regnes nu som et isoleret sprog, som ikke var i slægt med nogen andre kendte sprogfamilier.

Kassitterne begyndte at invadere Mesopotamien på den tid, hvor Shamsu-Iluna, Hammurabis søn, var konge. Deres ekspansion blev standset. Senere kom deres indflydelse til at vokse. De overtog efterhånden styret i Babylonien og blev en ganske stor magt i flere hundrede år. Kassitterne styrede Babylonien med stor dygtighed og indførte et system med provinsguvernører. Mens de beholdt magten i omkring 400 år, videreførte de stort set de eksisterende skikke. Mange af kongerne bar akkadiske navne, og tekster blev skrevet på sumerisk. Til sidst bukkede kassitternes rige under for Elam. Lige efter genvandt babylonerne selvstændigheden.

Senere omtales kassitterne som modstandere af Assyriens herredømme og knyttede til Persien. De omtales så sent, som da Alexander den Store vandt over perserne.

De var kendt for deres opdræt af heste. Et vigtigt arkæologisk fund er de kunstnerisk udformede grænsemærker, som ofte indeholder historiske oplysninger.

Uagtet de ikke boede særlig langt fra det egentlige Assyrien, hvis konger tidligt strakte deres herredømme til fjerne egne, vedblev kassiterne længe at beholde deres uafhængighed; først Senacherib betvang dem (henimod 701). De boede i lidet tilgængelige bjergdale og levede til dels i telte. Dog havde de også flere byer. Kassiterne synes efter år 1900 f.Kr. at have gjort sig til herrer over Babylon; thi i et længere tidsrum kalder Babylons herskere sig: "konger af Kassu og Karduniash ɔ: Babylonien". Disse fyrsters navne har et eget præg, forskelligt fra andre babylonske navne. Disse konger danner det tredje dynasti i Babylon, som beholdt tronen i flere århundreder. Babylonierne holdt i deres herskertid stadigt øje med begivenhederne i Syrien og lod ofte sendemænd berejse i alt fald de nordlige og mellemste egne af Syrien. Kassiterne antages ofte for oprindeligt at være indvandrede fra nordligere egne, Armenien eller Kaukasus.

Man har også fundet rester af tavler i kileskrift med ord i et sprog, som man har ment tilhørte kassiterne.[1]

Græske forfattere omtaler i disse bjergegne folket kossæer og lidt sydligere, i Susiana eller Elam, kissierne. Nogle lærde mener, at det første folk er identisk med kassiterne. Andre at det er det sidste. Måske betegner de to af græske forfattere omtalte folkenavne samme folk og er begge omskrivninger af det ord, hvormed folket selv benævnede sig.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ udgivne af Fr. Delitsch: Die Sprache der Kossäer; [Leipzig 1879]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]