Umma (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kileskrifttavle med kort over Umma, fra Ur-III-tiden. Lertavlen er sig i Louvre.
Umma på præstekongen Lugalzagesis tid.

Umma var en sumerisk bystat ved floden Tigris. Byen beskrives i kileskriftstekster som den ene part i en grænsetvist med nabostaten Lagasj.

Historie[redigér | redigér wikikode]

En tidlig sumerisk tekst fortæller om Inannas nedstigning til underverden. Inanna afskrækker dæmoner fra underverden fra at tage lederen af Umma, Shara, , som levede i elendighed. De valgte at tage Dumuzid, konge af Uruk, som levede i overflødig rigdom.[1]

Kendskabet til Umma er baseret på arkivfund i oldtidsbyen Lagasj. De vider, at omkring 2.400 f.Kr. var dets hersker Ur-Lumma, Il - hersker af Zabalam. Herrerne i Umma kaldes "ensi" (prins) i alle inskriptioner fra Lagash, men i deres egne skrifter var de "lougal" (konge). Bedst kendt er byen for konflikten om den lange grænse mod Lagash.[2]

Den første konge, vi har spor af, er Aga, der kaldes kong Umma på en perle af lapis lazuli. Eksperter har overvejet, om det var den samme Agga (eller Aka, ca. 2.585), den sidste konge i første dynasti af Kish. Den første "lokale" konge synes at være Pabilgagi (ca. 2.475), hvis navn er tydet på en statue viet til guden Enlil. Så er der E'Abzu (ca. 2.450), hvis navn står på et fragment af en stenstatuette. Så følger kong Ensi Ush (ca. 2.425-ca. 2.420)[3], som er angivet som "ensi" (prins) af Umma i tekster fra Lagash. Han var den første, der erklærede krig mod Lagash og fik fastsat grænserne for områder, der kontrolleres af hver af de to byer, og integrerede Gu-Edinna i sit fyrstedømme.

Han havde to børn med In-A-Kale (eller Enakalle, ca. 2.400.-ca. 2.370)[3] som efterfulgte ham. Han var samtidig med kongen af ​​Lagash, Enmetena (eller Entemena, (ca. 2.400-ca. 2.375)[4], mod hvem han var i krig. Han underskrev til sidst en fredsaftale med denne, hvorefter han byggede en vold langs den nye grænse. Hans søn Ur-Louma (eller Ur-Luma eller Urlumma ca. 2.370-ca.-2.360)[3] besteg tronen efter hans død. Han er nævnt på to tavler, en af lapis lazuli, en anden af sølv, i forbindelse med opførelsen af ​​templer. Fra tavlerne vides, at han abdicerede, og at hans søn, Ili[3] eller Ila (ca. 2.360-ca. 2.340) efterfulgte ham. Han havde et barn, Gissa-Kidu (eller Gishakkidu, ca. 2.340), der blev gift med en datter af Our-Louma, Bara-Irnum (eller Bara'irnum). Umma og Lagash sled sig selv ned i de endeløse krige.[3]

Den næste konge var Lugal-zagesi (ca. 2.340-2.316 eller 2.359-2.335), hvis navn betyder "konge, som fyldte helligdommen", der kom til magten i Umma.[3] Ved sin sejr over kongen af ​​Lagash, Our-Inimgina, erobrede han byen Girsu (eller Girsu, i dag Tellô), Lagash' hellige by, som han udplyndrede og afbrændte. Med denne sejr sluttede han den første dynasti i Lagash. Han erobrede hele landet Sumer og lavede den første forening af de sumeriske byer. Hans regeringstid var kort og hans imperium forsvandt hurtigt med ham og overgik til Sargon den Store af Akkad (2.334-2.279) mens Lugal-zagesi blev fanget. Derved forandredes magtbalancen mellem byerne i Sumer i Mesopotamien. Det ser ud til, at Akkad dominerede, mens Umma fortsat trives. Under det tredje dynasti af Ur, skete en sumerisk renæssance, som det fremgår af de mange økonomiske tavler.

Under Ur III-dynastiet blev Umma den vigtige provinshovedstad. De fleste af de mere end 30.000 kileskrift-tavler fundet på stedet er både administrative og økonomiske. De giver et fremragende indblik i provinsielle anliggender i Umma.[5]

Ummas kalender over Shulgi (ca. 21. århundrede f.Kr.) er den umiddelbare forgænger for den babylonske kalender og indirekte for den hebraiske kalender efter jødernes eksil.

Umma synes at være blevet forladt efter den mellemste del af bronzealderen.[6]

Arkæologi[redigér | redigér wikikode]

Luftfoto over Umma-feltet, 2003

Tell Jokha blev besøgt af William Loftus i 1854 og John Punnett Peters fra University of Pennsylvania i 1885.[7][8] Det antages, at Tell Jokha er blevet genstand for omfattende gravplyndringer i nyere tid.

Tidlig på 1900-tallet dukkede der mange illegalt udgravede lertavler fra Umma fra Ur-III-tiden op på antikvitetsmarkedet.[9] Sent i 1990-erne blev en redningsudgravning udført af irakiske arkæologer i forbindelse med et vejprojekt, som berørte Tell Jokha.[10]

Siden er Tell Jokha identificeret som Ummas besiddelse Gisha (eller Kissa), mens selve Umma er lokaliseret til omkring 6,5 km mod sydøst, i Umm al-Aqarib. I Umm al-Aqarib er der afdækket lag, som går tilbage til den tidlige dynastiske periode (ca 2.900-2.300 f.Kr.), med flere monumantalbygninger, hvoraf en enten var tempel eller palads.[11]

Udplyndring[redigér | redigér wikikode]

Under invasionen af Irak i 2003 foretog røvere, efter at koalitionen begyndte bombningen, udplyndringer af lokaliteten, der blev gennemskåret af grøfter og gruber. Udsigterne for fremtidig faglig udgravning og forskning blev derved alvorligt forringet,[12] ifølge en rapport i 2007 i The Independent.[13]

I 2011 offentliggjorde Global Heritage Network, som overvåger trusler mod kulturarvssteder i udviklingslande, luftfotos, der sammenlignede Umma i 2003 med 2010, og som viser et landskab hærget af røvere med grave omfattende ca. 01,12 kvadratkilometer i alt.[14] Yderligere billeder med relevans for sagen om Umm al-Aqarib indgår i en artikel af Diane Tuckers fra 2009 om ødelæggelsen af Iraks arkæologiske arv.[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Inanna's descent to the netherworld - ETCSL
  2. ^ Jerrold S. Cooper, History from Ancient Inscriptions: The Lagash-Umma Border Conflict, Undena, 1983, ISBN 0-89003-059-6
  3. ^ a b c d e f "Middle East Kingdoms. Ancient Mesopotamia: City State of Umma" (Engelsk)
  4. ^ "Middle East Kingdoms. Ancient Mesopotamia: City State of Lagash/Sirpurla"
  5. ^ P. A. Parr, A Letter of Ur-Lisi: Governor of Umma, Journal of Cuneiform Studies, vol. 24, no. 4, pp. 135-136, 1972
  6. ^ Trevor Bryce, The Routledge Handbook of The Peoples and Places of Ancient Western Asia: The Near East from the Early Bronze Age to the fall of the Persian Empire, Routledge, 2009, 738-739.
  7. ^ William K. Loftus: Travels and Researches in Chaldaea and Susiana, Travels and Researches in Chaldaea and Susiana: With an Account of Excavations at Warka, the "Erech" of Nimrod, and Shush, "Shushan the Palace" of Esther, in 1849-52, Robert Carter & Brothers, 1857
  8. ^ P. Peters: Nippur; Or, Explorations and Adventures on the Euphrates: The Narrative of the University of Pennsylvania Expedition to Babylonia in the Years 1888–1890, University of Pennsylvania Babylonian Expedition, Putnam, 1897
  9. ^ Georges Contenau: Contribution a l'Histoire Economique d'Umma, Librairie Champion, 1915
  10. ^ Salah Salman Rumaidh: Excavations in Chokha: an Early Dynastic Settlement, Nabu, 2000, ISBN 978-1-897750-08-7
  11. ^ Trevor Bryce: The Routledge Handbook of The Peoples and Places of Ancient Western Asia: The Near East from the Early Bronze Age to the fall of the Persian Empire, Routledge, 2009, 738-739.
  12. ^ [1] Guardian article on Umma looting
  13. ^ Marie Woolf (15. april 2007). Desecration of the Cradle of Civilisation. The Independent. 
  14. ^ http://globalheritagefund.org/gh_network/ghn_imagery_slideshow
  15. ^ Diane Tucker (21. september 2009). Brutal Destruction of Iraq's Archaeological Sites Continues. uruknet.info. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • B. Alster: Geštinanna as Singer and the Chorus of Uruk and Zabalam: UET 6/1 22, JCS, vol. 37, s. 219–28, 1985
  • Tonia M. Sharlach: Provincial taxation and the Ur III State, Brill, 2003, ISBN 90-04-13581-2
  • Trevor Bryce: The Routledge Handbook of The Peoples and Places of Ancient Western Asia: The Near East from the Early Bronze Age to the fall of the Persian Empire, Routledge, 2009
  • B. R. Foster: Umma in the Sargonic Period, Memoirs of the Connecticut Academy of Arts and Sciences, vol. 20, Hamden, 1982
  • Georges Contenau: Umma sous la Dynastie d'Ur, Librarie Paul Geuthner, 1916
  • Jacob L. Dahl: The Ruling Family of Ur III Umma: A Prosopographical Analysis of an Elite Family in Southern Iraq 4000 Years ago, Nederlands Instituut voor het Nabije Oosten/Netherlands Institute for the Near East (NINO), 2007, ISBN 90-6258-319-9
  • Shin T. Kang: Sumerian economic texts from the Umma archive, University of Illinois Press, 1973, ISBN 0-252-00425-6
  • Diana Tucker: "Brutal Destruction of Iraq's Archaeological Sites Continues," online article from September 21 2009 posted on www.uruknet.info, http://www.uruknet.info/?p=58169

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]