Minotauros

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Minotauros, opbevaret på det Nationale Arkæologiske Museum i Athen.

Minotauros er et væsen fra græsk mytologi. Han var søn af en hvid tyr og Kretas dronning Pasifaë. Han havde tyrehoved og menneskekrop, og blev spærret inde i en labyrint i Kong Minos' palads i KnossosKreta. Paladset var bygget af Daidalos og hans søn Ikaros. Der blev hvert syvende eller niende år (nogle kilder siger hvert år[1]) ofret syv drenge og syv piger fra Athen til Minotauros, indtil Theseus stoppede det ved at dræbe uhyret.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Servius om Æneiden, 6. 14: singulis quibusque annis "hvert ene år". Den årlige periode er fra J. E. Zimmerman, Dictionary of Classical Mythology, Harper & Row, 1964, artikel "Androgeus"; og H. J. Rose, A Handbook of Greek Mythology, Dutton, 1959, s. 265. Zimmerman citerer Virgil, Apollodorus, og Pausanias. Den niende-års periode stammer fra Plutarch og Ovid.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]