Komi (republik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Komi
Респу́блика Ко́ми
Коми Республика
Republik
Flag of Komi.svg
Coat of Arms of the Komi Republic.svg
Land Rusland Rusland
Føderal distrikt Nordvestlige føderale distrikt
Officielle sprog Russisk og Komi
Hovedstad Syktyvkar
Areal 415.900 km² (nr. 13)
Indbyggertal 1,018,674 (nr. 54)
Tidszone UTC+04:00
 - sommertid UTC+04.00
Komi (republik)
Komi (republik)
Hjemmeside: http://www.rkomi.ru/
Komi03.png

Republikken Komi (russisk: Республика Коми, komi: Коми Республика) er en autonom republik i Den Russiske Føderation. Republikken ligger lige vest for Uralbjergene og udgør dermed en af de østligste delstater i den europæiske del af Den Russiske Føderation, på grænsen til Asien.

Hovedstaden er Syktyvkar, som skrives Сыктывкар på russisk og komi. Republikkens vegetation består fortrinsvis af taiga- og tundra-vegetation. Frem till 1800-talet var området i hovedsaglig beboet av ugriske nomader, forfædre til dagens komier, den folkegruppe som har givet navn til republikken. I dag er majoriteten russere, men en fjerdedel af befolkningen er stadig komier (den russiske census fra 2002).

70% af Komis areal er dækket af udbredte skovområder, og tømmerproduktion er dermed en af republikkens største økonomiske ressourcer. Store dele af det resterende areal er dækket af vanskeligt tilgængelige tundraområder.

Et stort jomfrueligt tundra- og skovområde i Komi har siden 1995 fået status som en del af klodens bevaringsværdige naturområder og er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Det store område ligger i en region med nogle af Europas største relativt uberørte urskovsområder med en bred naturmæssig variation af plante- og dyreliv. Området, der betegnes som Virgin Komi Forests omfatter 32.800 km² (3.280.000 ha (hektar)) med en højdemæssig variation fra 98 m til 1.895 m. Forvaltningsmæssigt omfatter det beskyttede område naturreservatet Pechoro-Ilychsky Reserve and Biosphere Reserve (730.000 ha), Yugyd Va National Park (1.900.000 ha) samt en bufferzone på 650.000 ha.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Komi-området blev en del af Rusland i 1472, da den russiske ekspansion øst over tog fart.

Sovjetunionen dannede Syrjænernes autonome område i 1921. Komis Autonome Socialistiske Sovjetrepublik blev dannet i 1936. Komi blev undervist i grundskolen under Stalin, men fra og med stramningerne i den sovjetiske sprogpolitik under Khrusjtsjov blev undervisningen i komi forbudt fra og med slutningen af 1950'erne.

I Stalin-tiden fandtes der flere fangelejre, som var en del af gulag-systemet i republikken. Byen Vorkuta i nordøst opstod rundt et af de største komplekser af fangelejre i den europæiske del af Rusland, bygget op omkring kulminedrift. Det er anslået, at en million fanger i lejrene her. Et fangeoprør i Vorkuta i 1953 blev slået ned af den røde hær med maskingevær og stridsvogner.

Efter, at Sovjetunionen var blevet opløst, udfærdigede Komi Autonome Sosialistiske Rådsrepublikk en selvstændighedserklæring, men republikken blev alligevel vedvarende en del af den russiske føderation. Komi og Rusland skrev i 1996 under på en aftale, som gav regeringen i Komi ret til at udvikle republikken relativt selvstændigt.

Siden 2002 har Vladimir Torlopov været præsident i republikken Komi. I 2005 blev han nomineret til fire nye år som præsident af Vladimir Putin, og parlamentet i Komi stadfæstde dette ved afstemning den 7. december 2005.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Fra Uralbjergene i Komi

Komi består for det meste af lavland med lave højdedrag. I den østlige del af republikken ligger Uralbjergene; det højeste bjerg i Komi og Uralbjergene er Narodnaja, 1.894 moh.). Andre høje bjerge er Telpos, 1.617 moh. og Halmer-Ju, 1.363 moh. Langs den nordvestre og centrale del af republikken går Timan-ryggen eller Timan-bjerget, hvis højeste punkt er 463 moh.

Den største flod er den 1.809 kilometer lange Petsjora, som har sine kilder i den sydøstre del af republikken, i Ural. Petsjora løber gennem Komi ind i Nenets autonome okrug. Nedbørsområdet er 322.000 kvadratkilometer, og de vigtigste bifloder er Usa og Izjma. I syd findes også Vytsjegda-flodens nedbørsområde. Vytsjegdas vigtigste bifloder er Vym og Sysola, som løber sammen med Vytsjegda i Syktyvkar.

Det nordlige nåleskovsbælte, taigaen, dækker 72,7 % af republikkens areal. Desuden er 9,8 % af arealet dækket af moser. Af barskog er der i Komi mest af fyr og gran) og 20 løvtræstyper (blandt andre asp, birk, rogn og vidje). I skoven er der hare, egern, ræv, bjørn, ulv, elg, fugle blandt andre tjur, urhøns, and og gås. I den sydlige del af republikken er der også gaupe, vildsvin og kronhjort. De mest udbredte fiskearter er laks, sik og harr.

Den nordligste del af republikken hører til tundraen. Helt i nord er det træløs tundra, 5 % af arealet. Mellem den træløse tundra og nåleskovbæltet ligger skovtundrabæltet, som dækker 4,5 % af arealet. På tundraen vokser mose, lav og mosegræs, og dvergbjørk og vidje. Af dyr findes der ren, lemming og fjeldræv. Desuden yngler gås, svane og and og mange småfugle, som ernærer sig af de store flokke af myg og knot.

Gennemsnittstemperatur i januar er i nordøstdelen af republikken i Vorkuta -20,4 Celsius og i syd i Syktyvkar -17,1 ˚C. Gennemsnittstemperatur i juli er +11,7 ˚C i Vorkuta og +16,6 ˚C i Syktyvkar.

De største nationalparker i Komi er Petsjora-Ilytsj-området langs Petsjoras bredder og Jugyd Va nationalpark øst i republikken, i Ural. Jugyd Va-området blev i 1995 erklæret som verdensarvsted af UNESCO.

Befolkningsforhold[redigér | redigér wikikode]

Folketallet i Komi er 901.600 (2010). Af befolkningen er: [1]

Den største byer er hovedstaden Syktyvkar (227.700), Vorkuta (184.000), Ukhta (98.700), Petsjora (57.400), Izjma, Sosnogorsk og Mikun. 74,2 % af befolkningen i Komi bor i byer.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Administrativt er Komi inddelt i 12 kredse og otte byer, som står direkte under republikadministrationen.

Store byer og bebyggelser (1. januar 2005)

By Komi/russisk Indbyggere
Syktyvkar Сыктывкар 228.928
Ukhta Ухта 103.064
Vorkuta Воркута 82.000
Petsjora Печора 57.400
Usinsk Усинск 45.238
Inta Инта 38.772
Sosnogorsk Сосногорск 29.203
Vorgasjor Воргашор 19.873
Jemva Емва 15.777
Severnyj Северный 14.228
Vuktyl Вуктыл 14.031
Nizjnij Odes Нижний Одес 11.654
Mikun Микунь 11.409
Zjesjart Жешарт 9.832
Jarega Ярега 8.519
Troitsko-Petsjorsk Троицко-Печорск 8.499
Krasnozatonskij Краснозатонский 8.464
Vodnyj Водный 6.662
Usogorsk Усогорск 5.432
Zapoljarnyj Заполярный 4.498
Verkhnjaja Maksakovka Верхняя Максаковка 4.010
Vojvozj Войвож 3.673
Sjudajag Шудаяг 3.620
Komsomolskij Комсомольский 3.426
Kozjva Кожва 3.421
Sindor Синдор 2.973
Blagojevo Благоево 2.607
Verkhnjaja Inta Верхняя Инта 2.095
Sedkyrkesjtsj Седкыркещ 2.011

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Komi har rige naturressourcer, der findes stenkul, olie, naturgas, skifersten, asfalt, bauxit, stensalt, diamanter, halvædelstene, kvarts og mange ulige malme, her under guld. Dei vigtigste industrigrene er olie-, energi-, skov-, bjergværks-, maskin-, træforædlings- og næringsmiddelindustri. Den vigtigste er olie- og energiindustrien, som står for 64 % af republikkens industriproduktion. Olie- og gasindustrien er koncentreret til Ukhta centralt i republikken, og stenkulproduktionen til nordøst i Vorkuta. Andre vigtige industricentre er Syktyvkar, Petsjora og Izjma.

Jordbruget er koncentreret om kvægdrift. Syd i republikken er det storfe, og i nord er det ren, desuden drives der fiskeri og pelsdyropdræt og -jagt. I syd dyrkes dyrefoder, grønsager og kartofler.

Kommunikation[redigér | redigér wikikode]

Den vigtigste vej går fra sydenden af republikken via Syktyvkar til Ukhta. Jernbanenettet er bygget op omkring Kotlas-Vorkuta-jernbanen, en bane som går fra sydvest i republikken til helt op i nordøst, til det Jamalo-Nenetsiske område. Ud fra denne bane går der mange andre baner, blandt andet fra Mikun til Syktyvkar, fra Mikun til Vendenga, fra Sosnogorsk til Troitsko-Petsjorsk og fra Synja til Usinsk. I løbet af de sidste 30 år er jernbanenettet i republikken blevet dobbelt så langt. Der er planer om at bygge en jernbane fra Syktyvkar via hovedstaden i det Permjakiske området Kudymkar til Perm.

De største floder i republikken, Petsjora og Vytsjegda er også vigtige for bådtrafikken.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Komi har et parlament med 180 medlemmer. Præsidenten hedder fra 2010 Vjatsjeslav Mikhajlovitsj Gajzer og udenrigsministeren Aleksandr Okatov. Før Gajzer var Vladimir Torlopov præsident.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Fleirtalet af innbyggerne i republikken Komi hører til ortodokse kristendom. Desuden kan der være nogle, som praktiserer eller prøver at revitalisere den førkristne religion hos komierne. Komierne adskiller sig fra de andre uralske folk i Rusland ved at være blevet kristnede tidligt og grundigt, og er dermed måske det uralske folk, hvor kristendommen står stærkest. I den senere tid har det været missionsvirksomhed fra jehovas vidner, adventister, pinsevenner og lutheranere.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Det er ca. 450 folkeskoler i republikken Komi. I Syktyvkar ligger Komi statlige universitet (grundlagt 1972), ulige afdelingar af videnskabsakademiet, et pædagogisk institut og et skovteknisk institut. I Ukhta ligger Ukhtas Tekniske universitet, og i Vorkuta ligger der et skovbrugsøkonomisk institut.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Vserossijskaja perepis naselenija 2010" - Folketeljinga i Russland 2010

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: