Helt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Disambig bordered fade.svg for anden brug af udtrykket helt, se også Hero (flertydig) (Se alle artikler, hvis navn begynder med Helt).
Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne.

En helt er en person der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre. En kvindelig helt benævnes også heltinde.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Det græske ord ἥρως (hḗrōs, hero) betyder "helt" eller "herre", og har sandsynligvis sin oprindelse fra sanskrit *ser, som betyder "at beskytte". Deraf gudinden Heras navn. Hos Homer viser ordet til alle krigere, der deltog i kampene om Troja. Men også idrætsudøvere, generaler, politikere og lovgivere kunne dyrkes som helte og halvt guddommelige skabninger. Denne kultus aftog imidlertid i takt med de demokratiserende samfundsbevægelser, der skød fart i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr. [1]

Man mener også at guddomme, der på grund af en svækkelse af deres kult regnedes for mindre end de øvrige guder, blev degraderet til hero. Således dækker begrebet flere forskellige typer af heroer. Gamle svækkede guddomme, mytiske konger og andre, der sås som stamfædre til de græske bystater, fremtrædende borgere hvis liv eller død man forbandt noget heroisk ved, og almindelig familiekult. Selve dyrkelsen var ens for dem alle, nemlig ofringer ved gravene. Det sted hvor en hero var død, var således af betydning for hvor han dyrkedes.

Artemistemplet i Efesos blev stukket i brand i 356 f.Kr., af Herostratos i forsøget på at blive berømt, deraf udtrykket herostratisk berømmelse.

Den hedenske dyrkelse af heroerne smeltede senere sammen med den kristne ærbødighed for martyrerne. [2]

Diacetylmorfin blev opfundet i 1874, men da medicinalfirmaet Bayer lancerede det som en hostemedicin i 1895, var det under navnet "Heroin", fordi indtag af medicinen ganske uventet fremkaldte en uforfærdet, "heroisk" opførsel hos soldater. [3] Efterhånden opdagede man, at diacetylmorfin i virkeligheden er et stærkt vanedannende rusmiddel.

Antikkens helte[redigér | redigér wikikode]

Den græske hero Achilleus; i græsk mytologi har en hero ofte en halvgud.

I græsk mytologi er heltene specielt begunstigede af guderne, men ikke udødelige. Mest kendt er Odysseus, Achilleus og Herakles.

En af Spartas generaler, Brasidas, sørgede for, at spartanerne beholdt kontrollen over Amfipolis under slaget om byen i 422 f.Kr, hvor han selv blev dræbt. Han blev dyrket som helt i Amfipolis efter sin død, og fejret med årlige lege og ofringer. [4] General Lysandros, også fra Sparta, blev efter sin død i 395 f.Kr dyrket som en gud i flere bystater, og Samos kaldte sin Hera-festival Lysandreia. [5]

Så godt gik det ikke for en tredje spartansk krigshelt, Pausanias, der førte den græske hær til sejr over persernes general Mardonius under slaget ved Plataiai i 479 f.Kr. Han frigav persiske tjenestemænd og slægtninge af Xerxes 1. af Persien, og sendte dem til kongen med et brev, som tilbød Xerxes både Sparta og resten af Grækenland, hvis han selv måtte gifte sig med kongens datter. Til sidst blev han kaldt hjem til Sparta under mistanke om forræderi, men søgte tilflugt i et tempel. Eforerne satte imidlertid vogtere foran dørene, og da Pausanias til sidst vaklede ud af templet, var han så afkræftet af sult, at han faldt død om.

I Athen fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter slaget ved Marathon i 490 f.Kr, men allerede det følgende år blev sejrherren og helten Miltiades tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk bøde på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i fængsel, hvor han snart døde af koldbrand. Den anden store helt fra perserkrigene, Athens ypperste politiker, Themistokles, blev ostrakiseret og gik i eksilArgos, men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong Artaxerxes 1. I persisk tjeneste blev han guvernør i Magnesia frem til sin død i 459 f.Kr. [6]

Helte i nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Tord Østberg: Alkibiades og Aten (s. 180), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5
  2. Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie (s. 64), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7457-202-4
  3. http://heroininfo.org/heroin_facts.html
  4. http://www.heritage-history.com/www/heritage.php?Dir=characters&FileName=brasidas.php
  5. http://www.gtp.gr/LocInfo.asp?infoid=68&code=EGRNSA2&PrimeCode=EGRNSA2&Level=5&PrimeLevel=5&IncludeWide=0&LocId=8344
  6. Tord Østberg: Alkibiades og Aten (s. 181)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Mytologi Stub
Denne artikel om mytologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.