Tjuvasjere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tjuvasjere
чӑваш
The Soviet Union 1933 CPA 431 stamp (Peoples of the Soviet Union. Chuvash people).jpg
Tjuvasere på et sovjetisk frimærke
Antal og fordeling
Antal i alt
Rusland Rusland: 1.637.094(2002) [1]
* Republikken Tjuvasjien Republikken Tjuvasjien:
889.000(2002) [1]
* Republikken Tatarstan Republikken Tatarstan:
126.500(2002) [1]
* Republikken Basjkortostan Republikken Basjkortostan:
117.300(2002) [1]
* Uljanovsk oblast Uljanovsk oblast:
111.300(2002) [1]
* Samara oblast Samara oblast:
101.400(2002) [1]
Flag of Kazakhstan.svg Kasakhstan: 22.305(1989) [2]
Ukraine Ukraine: 10.593(2001) [3]
Usbekistan Uzbekistan: 10.074(2002) [4]
Turkmenistan Turkmenistan: 2.281(1989) [5]
Hviderusland Hviderusland: 2.242(1999) [6]
Letland Letland: 752(2002) [7]
Moldova Moldavien: 1.204(1989) [8]
Kirgisistan Kirgisistan: 848(1999) [9]
Georgien Georgien: 542(1989) [10]
Estland Estland: 495(2000) [11]
Aserbajdsjan Azerbaijan: 489(1989) [12]
Etnografi
Sprog: Tjuvasjisk, russisk
Religion: Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis: Jægere, landbrugere;
Udbredelse
Chuvash diaspora in Volga Federal District.png
Tjuvasisk diaspora i Volgas føderale distrikt

Tjuvasjere (tjuvasjisk: чӑваш) er en folkegruppe i Rusland, der taler tjuvasjisk, og har republikken Tjuvasjien som vigtigste bosættelsesområde.

Ved folketællingen i 2002 blev der registreret 1.637.000 tjuvasjere i Rusland. Omtrent 889.000 af disse bor i Republikken Tjuvasjien, resten hovedsageligt i republikkerne Tatarstan og Basjkortostan og Samara oblast. Der bor også en del tjuvasjere i Kasakhstan.

Organisationer[redigér | rediger kildetekst]

I Rusland og de tidligere sovjetrepublikker findes tjuvasjiske kulturforeninger, der holder kontakten til Republikken Tjuvasjien, organiserer litteratur- og kulturarrangementer, markerer tjuvasjisk Akatuj (omtrent modsvarende Sankt Hans), Tjavarni (forårsfest). I 1990'erne oprettedes den "tjuvasjiske nationalkongres". Kongressen organiserer tjuvasjiske konkurrencer med sprogolympiader, "Miss Tjuvasjien" og lignende. Kongressen repræsenterer tjuvasjerne i UNPO (Unrepresented Nations and Peoples Organization)[13]

Sproget[redigér | rediger kildetekst]

Tjuvasjisk, der sammen med russisk er officielt sprog i Republikken Tjuvasien, tilhører den tyrkiske sprogfamilie. 1.043.000 indbyggere i Den Russiske Føderation opgav at have tjuvasjisk som modersmål ved folketælling i 2010.[14]

Tjuvasjiske navne[redigér | rediger kildetekst]

De fleste tjuvasiske navne er russificerede. Med kristningen under Ivan 4. måtte tjuvasjererne lade deres børn døbe[kilde mangler] og antage ortodokse navne. Efternavnene dannedes som patronymer efter faderens navn: Ivan Stepan-ov (dansk: ~ Stepans Ivan, Ivan Stepansen). Ivans søn fik efternavnet Ivanov, Ivans datter fik efternavnet Ivanova. Arvede slægtsnavne blev taget i anvendelse i midten af 1900-tallet. Ved siden af russiske, officielle navne anvender tjuvasjiserne navne uformelt: Stappan Ivane (dansk: Stepan søn Ivan).

Familier, som ikke kristnedes, anvender fortsat gamle tjuvasjiske navne.[kilde mangler] Blandt kunstnere er det almindeligt at tage tjuvasjiske pseudonymer. Gennadij Lisin, en tjuvasjisk forfatter, tog navnet Ajhi (Ajgi), som betyder "den der".[kilde mangler]

Religion[redigér | rediger kildetekst]

Majoriteten af tjuvasjerne tilhører den russisk-ortodokse kirke. Ifølge visse kilder[kilde mangler] gik mange tjuvasjere over til islam i Zar-rusland, fordi muslimer blev ladet i fred mens der fandtes strengere regler og betalinger for den kristne befolkning.[kilde mangler] Resultatet heraf blev "tatariseringen".

En del af tjuvaserne er tilhængere af den gamle animistiske tjuvasjiske tro[kilde mangler]. Hvert år mødes de i Ucük ved en gammel eg og læser bønner til den guden Tor.[kilde mangler]

I øvrigt påpeges[hvem?] det, at tjuvaserne har en blanding af den ortodokse lære og gamle animistiske forestillinger.[15]

Kendte tjuvasjer[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f Folketælling i Rusland i 2002
  2. ^ Sovjetisk folketælling i Kasakh SSR i 1989
  3. ^ Folketælling Ukraine i 2001 (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ Atlas of Uzbekistan's Ethnic Minorities (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Sovjetisk folketælling i Turkmenske SSR i 1989
  6. ^ Hviderussisk folketælling i 1999
  7. ^ "Folketælling i Letland i 2002". Arkiveret fra originalen 21. oktober 2017. Hentet 30. august 2011.
  8. ^ Sovjetisk folketælling i Moldavian SSR i 1989
  9. ^ Folketælling i Kirgisistan i 1999
  10. ^ Sovjetisk folketælling i Georgisk SSR i 1989
  11. ^ Folketælling i Estland i 2000
  12. ^ Sovjetisk folketælling i Azerbaijan SSR i 1989
  13. ^ UNPO
  14. ^ Ethnologue; Chuvash, hentet 17. august 2014, (engelsk)
  15. ^ narod.ru

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

List-Icon.svgInfoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.