Langenæs (Slesvig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
De nordfrisiske øer og halliger
Luftbillede af Langenæs
Pril på hallig Langenæs
Frisergård på Langenæs
Langenæs Kirke
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Langenæs. (Se også artikler, som begynder med Langenæs)

Langenæs (tysk Langeneß og nordfrisisk Nees) er en hallig (en uinddæmmet ø i Vadehavet) ved den nordfrisiske vestkyst i Sydslesvig/Sønderjylland. Langenæs er den største af de i alt ti halliger i Nordfrisland. Nutidens Langenæs er vokset sammen af de tre halliger Langenæs (øst), Butwehl (frisisk Bütweel i syd) og Nordmarsk (Meersk i nord). Halligen er cirka 10 km lang, 1,4 km bred og har en størrelse på 956 ha. Den oprindelige dialekt på øen er halligfrisisk (en nordfrisisk variant). Kommunen Langenæs omfatter Langenæs og Øland og har skinneforbindelse fra Oland og Langenæs over banedæmningen til Dagebøl på fastlandet (Halligbane Dagebøl–Langenæs). Der er færgeforbindelse til VitdynAmrum og til Slutsil.

Historie og geografi[redigér | redigér wikikode]

Der er i alt 21 værfter. På et findes fyrtårnet Nordmarsch, to er ubeboede, et andet er for tiden ubeboet, men besidder et hus, som er beboeligt. På de 16 beboede værfter bor ca. 100 indbyggere.

Under 2. verdenskrig blev de selvstændige kommuner Nordmarsk (tidligere Hallig Nordmarsk), Langenæs (tidligere Halligen Langenæs og Butwehl) og Øland sammenlagt til kommunen Langenæs. Rådhuset ligger på Øland, hvis eneste værft har kommunens fleste beboere. Kommunens administration befinder sig på Pelvorm, da kommunen Langenæs tilhører Pelvorms kommunefællesskab (Amt Pellworm) og ikke har sin egen forvaltning. Kommunen Langenæs har 118 indbyggere (2011) deraf 100 på Langenæs, der bor på 16 værfter i 58 husholdninger. Siden kommunevalget i 2008 har den partiuafhængige liste WG-LA alle syv pladser i kommunerådet.

På vestsiden af Langenæs på værft Hilligenley ligger gæstehuset Hilligenley med 35 senge, restaurant og ferieboliger. På Mayenswarf ligger hotel Anker`s Hörn.

Langenæs Kirke[redigér | redigér wikikode]

1658 blev der på det nu forsvundne værft nordøst for det nuværende Kirkeværft oprettet et prædikested, hvor teologistudenter prædikede. 1666 blev skolehuset, som sandsynligvis lå på det nuværende Kirkeværft, omdannet til en kirke. 1725 blev der på værftet bygget en ny kirke. 1894 blev den nuværende bygning opført på fundamenterne fra den tidligere kirke. Den østlige del af kirkerummet blev indrettet til skole. 1960 blev den nye skole på den østlige del af Kirkeværftet indviet. 1975 blev den tidligere skoledel omdannet til menighedssal.

Det malede fløjalter er fra 1670. I middelfeltet ses øverst Jesu Korsfæstelse, nederst Jesu sidste aftensmåltid med sine diciple. På fløjens inderside er de fire evangelister afbildet, på det lukkede alters yderside ses Jesus og Peter.

Menigheden på Langenæs-Nordmarsk har i dag ca. 100 medlemmer. Siden 1969 er Kirkens præst for menighederne på Øland og Grøde (med 22 og 17 medlemmer).

Museer[redigér | redigér wikikode]

Tade Volkerts, kaptajn i hollandsk tjeneste, byggede i 1741 huset. 1825 ødelagde en stormflod en stor del af bygningerne, som samme år blev genopbygget og udvidet. Efterkommere af kaptajnen boede indtil 1981 i huset. 1987 blev museet indviet efter 3 års restaurering. Kaptajn-Tadsen-museet på Ketelswarft er bevaret i øens typiske byggeskik og husets oprindelige skikkelse. Ud over dørns, pisel og kælderrum er der spisekammer, køkken, kælder og stald. Disse rum er møblerede med 1700-tallets genstande og redskaber, hvoraf størstedelen stammer fra selve huset. Kaptajnens hus er et helt enestående eksempel på livet på vadehavsøerne for 250 år siden. Museet har åbent fra påske til oktober.

På Honkenswarft ligger det familiedrevne museum Friesenstube (=Friserstuen), der har været ejet af familien Johannsen i århundreder. Huset viser et inventar, som var typisk for vadehavsøernes huse. Der er en typisk frisisk dagligstue med flisede vægge i blåt blomstermønster fra 1780erne og seng indbygget i væggen. Inventaret er overvejende fra søfartsperioden. Samtlige udstillingsgenstande blev købt af de nuværende ejeres forfædre i 1600- og 1700-tallet: møbler, familiens genstande, dragter og smykke, porcelæn, glas, billeder af skibe, håndskrifter og familiedokumenter.

På Ketelwarf ligger der en stubmølle, som var i drift som kornmølle indtil 1953. Møllen, en kopi af "Peter Hansen Bockmühle" blev genopført på Ketelswarf 1995 ved siden af Kapitän Tadsen Museum. Tidligere var der på de fleste halliger flere stubmøller, men de forsvandt i omkring 1920.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Indtil stormfloden i 1362 var den nutidige småø Nordmarsk-Langenæs sammen med Rungholt en del af fastlandet. Dengang var området mere eller mindre kløftet marsklandskab og havde talrige sogne og kirker. Men under den store stormflod i 1362 gik alle disse kirker under, og øen Strand opstod (Strand blev ved en senere stormflod 1634 delt op i øerne Nordstrand og Pelvorm).

Fra 1634 er Langenes forbundet med Øland. Den sydlige del hedder Butwehl og er muligvis den i Kong Valdemars Jordebog nævnte ø Hwäler.

Omkring 1658 blev der oprettet et prædikested på øen. I 1666 blev halligens skole, der formentlig lå på det nutidige kirkeværft, bygget om til en kirke. I 1725/1726 og igen i 1894 måtte der bygges en ny kirke på øen. Kirkens malede fløjalter blev rejst i 1670 af to af halligens skippere. Alteret viser bl.a. Jesu korsfæstelse og Jesu sidste nadver med sine disciple. I 1960erne blev der bygget en ny skole på østsiden af kirkeværftet.

1802 bestod det nuværende Langenæs endnu af de enkelte halliger: Langenæs (øst), Butwehl (sydøst) og Nordmarsk (vest), som gennem dæmningsbyggeri til 1869 voksede sammen. Tidligere hed øen Nordmarsch-Langeneß.

Langenæs blev gennem århundrederne mindre. Før stormfloden i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha.

Trafik, økonomi og turisme[redigér | redigér wikikode]

Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved ebbe brugbare jernbanedæmning gennem Vadehavet til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af Bandixwarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved Rixwarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til Slutsil. Færgen kan tage biler med, men der er kun én vej mellem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter.

Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandet. Også drikkevandsforsyningen er i nutiden sikret med en ledning til fastlandet.

Foruden landbrug (overvejende et bierhverv) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne.

Mod vest på det gamle Peterswarft står det i 1902 opførte fyrtårn Nordmarsch med en højde af 11,50 meter.

Koordinater: 54°38′N 8°36′E / 54.633°N 8.600°Ø / 54.633; 8.600

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]