Pisel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Piselen i Ostenfeldgården, ØsterfjoldeFrilandsmuseet
Piselen i Gammelfrisisk Hus (Altfriesisches Haus) i Kejtum, Sild

Pisel (også pissel eller pesel, på nordfrisisk Piisel[1][2]) var i Sønderjylland gårdens storstue, som for det meste var beliggende i gårdens østende. Rummet blev traditionelt placeret bag opholdsstuen, køkkenet og diele.[3] Den blev til daglig brugt som opbevaringsted af sengetøj eller dækketøj. Stuen er ofte paneleret og blev kun varmet af en bilæggerovn fra køkkenet. I mange gårde var piselen også ligstuen, hvor den afdøde lå indtil begravelsen. I pisels endevæg fandtes ofte en ligdør, som åbnedes, når et lig skulde føres bort.

Ordet står i modsætning til sønderjysk dørns, som var gårdens daglige opholdsrum.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Historisk Samfund for Sønderjylland: Sønderjylland A-Å, Aabenraa 2011, side 297

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Ommo Wilts: Wörterbuch Deutsch-Föhrer Friesisch, Amrum 2011
  2. ^ Tams Jørgensen: Frasch Uurdebök / Friesisches Wörterbuch / Frisisk Ordbog, Nordfriisk Instituut, Bräist/Bredsted 2005
  3. ^ Ganshorn, Jørgen (1. februar 2009). "pisel". lex.dk. Den Store Danske. Hentet 2. januar 2023.