Linie 8 (Tivoli)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Linie 8 i området Det muntre hjørne i Tivoli.
Endestationen ved Koncertsalen.

Linie 8 er en forlystelse i Tivoli, som åbnede i 1969. Det er et tivolitog udformet som sporvogne i miniformat og på gummihjul, der kører rundture med gæsterne i forlystelsesparken.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ideen til de små sporvogne kom fra tømrermester Knud Lebech, der havde arbejdet i Tivoli siden 1950. Der havde i et par sæsoner kørt et Legotog rundt i haven, men i 1968 mente ledelsen, at det var tid til fornyelse. Knud Lebech henvendte sig til Københavns Sporveje med sin ide og blev positivt modtaget. Selskabet hjalp med de originale tegninger og fotos af sporvognene, forærede frontskiltene og udlejede et gammelt stoppested. Herefter byggedes en motorvogn, nr. 305, med forbillede i Engelhardt-motorvognene fra 1911 og en åben bivogn, nr. 389, med forbillede i de åbne skovvogne fra 1909. I begge tilfælde var de originale vogne for længst udrangerede, men lige vognene med de to numre var bevaret som museumsvogne.

Premieren på den nye sporvejslinje fandt sted 1. maj 1969, da vogntoget kørte gennem Tivolis hovedindgang ved sæsonens åbning. Succesen var hurtigt hjemme, og i løbet af de følgende 12 måneder byggedes yderligere en motorvogn, 312, og to åbne bivogne, 251 og 401. En motorvogn har plads til 6 voksne eller 10 børn samt "vognstyrer", mens en bivogn kan tage 15 personer. Stoppestedet var ved Tivolis Koncertsal med kørsel alle dage i sæsonen kl. 12.00-22.00 og afgang efter behov, gennemsnitligt hvert 8. minut. Rundturen var på ca. 1 km, som "vognstyrerne" fik lejlighed til at se adskillige gange - allerede efter de første fem sæsoner havde kørselsmængden således passeret 25.000 km. I 1973 var billetprisen 2,50 kr. for voksne og 1,50 kr. for børn.

I 1986 fik vognparken vokseværk med den nye motorvogn 309, der ligesom de to andre er baseret på Engelhardt-motorvognene, og hvis forbillede også er bevaret. Desuden blev der bygget en lukket bivogn i stil med motorvognene.

Drift og linieføring[redigér | redigér wikikode]

Tivolis Linie 8 ved juletid.

Fremme i nutiden (2015) ligner Linie 8 stort set sig selv. Det er således stadig de samme vogne, der kører passagerne ud på en 7-10 min lang rundtur med en hastighed af 10 km/t. Billetprisen er dog steget til 25 kr. for en turbillet uanset alder, hvis man ikke har turpas. Passagerne skal være mindst 6 år for at køre alene, mens der ikke er nogen grænser i følgeskab med personer på 14 år eller mere. Kørslen starter mellem kl. 11.00 og 11.30, mens sluttidspunktet varierer mellem kl. 20.30 og 23.00 afhængig af ugedagen og tidspunktet på sæsonen.

Turen udgår ligesom ved starten i 1969 fra stoppestedet ved Koncertsalen overfor Harmonipavillonen. Herfra køres forbi Glassalen, Plænen med den store scene og restauranten Grøften. Herefter svinges rundt, og man passerer nu haveanlægget ved restauranten Nimb, og Plænen ses fra den anden side sammen med springvandene foran Koncertsalen. Så drejes der rundt gennem området Det muntre hjørne med forlystelser som Himmelskibet, Odinekspressen og radiobilerne, ligesom flere spilleboder passeres. Derefter køres gennem arkaden med dets spisesteder, hvorefter der køres forbi det asiatiske område med restauranten Det japanske Taarn på den ene side og veteranbilerne på den anden, før man atter er tilbage ved stoppestedet ved Koncertsalen.

Udover den faste kørsel benyttes sporvognene også af og til til særlige arrangementer i og udenfor haven, f.eks. som del af det årlige juleoptog på Amagerbrogade. Knud Lebech ansøgte også om at deltage i den afsluttende sporvejskavalkade efter linje 5's bussificering 23. april 1972, men det afslog myndighederne.

Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at der i området Smøgen står et gammelt københavnsk sporvognsstoppested med teksterne "Fast Stoppested" og "Kysse Station". Dette stoppested passeres dog ikke af Linie 8.

Forbillederne[redigér | redigér wikikode]

Den rigtige åbne bivogn 389 på Sporvejsmuseet.

Motorvognene 305, 309 og 312 er baseret på de såkaldte Engelhardt-vogne, en serie på 10 vogne der blev tegnet af arkitekten Knud V. Engelhardt og sat i drift i 1911. Vognene var som de første bygget med lukkede endeperroner og kunne kendes på, at de havde seks lige store sidevinduer. Det var tanken at udrangere dem sidst i 1930'erne, men stærk stigning i passagertallene under 2. verdenskrig betød brug for alt materiel, og de blev i stedet moderniserede. I 1962 var det dog slut med at køre med passagerer. 305 blev udtaget som museumsvogn, mens de øvrige blev ombygget til selvkørende saltvogne, hvoraf de sidste, herunder 309, holdt helt til sporvejsdriftens ophør i 1972.

De åbne bivogne, som forbilleder for 251, 389 og 401 var tre af, blev introduceret i forbindelse med elektrificeringen af de københavnske sporvejslinjer i 1901-02 og frem til 1909 anskaffedes 75 vogne, heraf 10 til det senere NESA. De var meget populære om sommeren, hvor de ikke mindst blev brugt på linje 14, hvor trafikken ad Strandvejen til Klampenborg en sommersøndag kunne kræve over 30 åbne bivogne i drift. Derimod var de forståeligt nok alt andet end populære, da de under og efter 1. verdenskrig også blev benyttet om vinteren. De åbne bivogne udgik af trafik i 1936, men 31 af dem blev i 1939-40 solgt til Helsinki med henblik på brug under De Olympiske Lege i byen. De blev imidlertid ikke til noget, men der blev alligevel god brug for vognene, som finnerne ombyggede til lukkede. Hjemme i København blev nr. 1172 (den tidligere 389, tilbagenummereret i 1961) udtaget som museumsvogn, mens de resterende vogne blev ophugget.

305 og 389 indgik som nævnt i KS's samling af museumsvogne og deltog som sådan i flere kavalkader, senest i 1972 ved sporvejsdriftens ophør. Et fast indslag var at Sporvejsorkestret sad i 389 og spillede under kørslen. Museumsvognene fulgte med KS ind i Hovedstadsområdets Trafikselskab, og fra 1984 kunne de ses på det nyoprettede HT Museum i Rødovre. I 2003 blev museet imidlertid sparet væk, og hele vognparken overdraget til foreningen Sporvejshistorisk Selskab og dettes Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her er 389 atter kommet i drift,[1] mens 305 er sat i depot med henblik på senere restaurering til som den så ud ved leveringen i 1911.[2] Også 309 har overlevet, idet den efter udrangeringen i 1972 blev købt af en privatperson. I 1983 blev den overtaget af Sporvejshistorisk Selskab, der stadig ejer den. En restaurering som saltvogn påtænkes, men efter brugen som sådan er den i dårlig stand, hvorfor en eventuel restaurering svæver i det uvisse.[3]

Virkelighedens linie 8[redigér | redigér wikikode]

Linie 8 på Sporvejsmuseet, her i form af motorvogn 327 der blev bygget året efter Engelhardt-vognene.

Den virkelige sporvejslinje 8 havde sin baggrund i to linjer, dels Blegdamslinjen der blev oprettet som hestesporvejslinje i 1873 mellem Trianglen og Trommesalen, og dels Enghavelinjen der oprettedes som elektrisk sporvejslinje i 1901 mellem Kapelvej og Enghave Plads. I 1901 elektrificeredes også Blegdamslinjen, og i 1902 byttede de to linjer endestation i syd. Senere samme år indførtes linjenumre, og linjen fra Kapelvej via bl.a. Niels Ebbesens Vej og Vodroffsvej til Rådhuspladsen fik linjenummer 8.

I 1906-08 blev linje 8 kortvarigt forlænget til Langebro og i 1914-15 til Havnegade. I 1919 indsattes toeages motorvogne fra det netop overtagne Frederiksberg Sporveje, men de forsvandt i 1927, da linjen blev forlænget over Slotsholmen og Knippelsbro til Bodenhoffs PladsChristianshavn. I den anden ende omlagdes linjen totalt i 1933 ad bl.a. Gyldenløvesgade og Rantzausgade til Hillerødgade, hvorfra den i 1936 forlængedes videre ad Borups Allé til Brønshøj Torv. Det var her Ove Sprogøe og Dirch Passer sang duetten Der kommer altid en sporvogn og en pige til, da de spillede hhv. vognstyrer og konduktør på linje 8 i folkekomedien Ved Kongelunden i 1953. Senere samme år afkortedes linjen imidlertid fra Brønshøj Torv til en ny sløjfe ved Degnemose Allé.

I 1965 omstilledes linje 8 til busdrift og blev samtidig forlænget til det nye boligkvarter Tingbjerg og kort efter i den anden ende í myldretiden til ad Refshalevej til Refshaleøen. I Indre By omlagdes linjen ad bl.a. Gammel Strand mod Tingbjerg og modsat ad Kompagnistræde, men i 1982 vendte linjen atter tilbage til Slotsholmen, for så til gengæld i 1989 at blive omlagt via Bernstorffsgade. Kørslen til Refshaleøen ophørte i 1992, men allerede i 1996 vendte linjen tilbage over Holmen, da den afløste den midlertidige ringlinje 8X. Linie 8's dage var dog snart ved at være talte. Etableringen af de første A-buslinier i 2002 betød i første omgang farvel til Tingbjerg, idet linjen fra Bellahøj omlagdes til Vanløse st., og året efter nedlagdes linjen helt.

Den 29. marts 2015 blev linjen dog genetableret som A-linje til erstatning for linje 18; således buslinje 8A. Den nuværende linje går fra Nordhavn st. på Østerbro til Friheden st. i Hvidovre over Nørrebro, Frederiksberg og Valby.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Linie 8 i Tivoli, BYtrafik 5/1973, s. 110-112.
  • Tivolisporvognenes forbillede, BYtrafik 5/1973, s. 112-115.
  • København sporvogne - Vognfortegnelse udarbejdet af Jan Walter, Sporvejshistorisk Selskab, 1995, s. 23, 43. ISBN 87-87589-72-9
  • Linie 8 - fra hestesporvogn til elektrisk kæledægge af Niels Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1976. ISBN 87-87589-04-4
  • Køreplaner fra Københavns Sporveje og HT.
  • Løbende oversigter over linjeændringer i Busfronten.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ KS 389, sporvejsmuseet.dk
  2. ^ KS 305, sporvejsmuseet.dk
  3. ^ KS 309, sporvejsmuseet.dk

Koordinater: 55°40′21.29″N 12°34′4.27″E / 55.6725806°N 12.5678528°Ø / 55.6725806; 12.5678528