Bellahøj

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Højhusene med adressen "Ved Bellahøj".

Bellahøj er et område i Københavns Kommune, der blandt andet er kendt som hjemsted for Danmarks første højhusbyggeri. Stedet har 1938-67 haft et årligt dyrskue for hele Vestegnens landbrugere. Dette område er nu opdelt i en campingplads, hvor der udenfor sæsonen afholdes et årligt kræmmermarked. Resten af området udgøres af sportscenteret Grøndal MultiCenter, der oprindeligt blev bygget af Københavns Kommune i 1965 til brug som kongrescenter og fungerede under navnet Bella Center, indtil kommunen i 1975Amager havde en ny og større centerbygning klar til at overtage funktionen og navnet. Hvor vandtårnet tidligere lå, har man nu fået boligområdet Bjerglandsbyen. [1]

Siden 2013 har det flotte amfiteater, som er placeret bag de markante Bellahøjhuse, haft sin egen musikfestival under navnet En sommerdag på Bellahøj. Festivalen ligger altid i slutningen af august, og har som den eneste festival i Danmark udelukkende dansksproget musik programmet. Det har blandt andet budt på navne som Peter Sommer, Katinka, Karl William, Allan Olsen, Niels Skousen, Nikolaj Nørlund, Kirstine Stubbe Teglbjærg og mange flere. [1] [2]

Byggeriet[redigér | redigér wikikode]

Bellahøj er resultatet af en arkitektkonkurrence, som Københavns kommune tog initiativ til i 1944; dels for at skabe flere boliger i en tid med en desperat boligmangel, dels for at skabe beskæftigelse for dem, der var sendt til Tyskland som tvangsarbejdere under anden verdenskrig [2] og snart ville komme hjem uden at have noget arbejde at vende tilbage til. Arkitekterne Tage Nielsen og Mogens Irming vandt konkurrencen med en åben og parkagtig bebyggelsesplan med såkaldte punkthuse. Inspirationen til Bellahøjhusene kom især fra den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier, der i 1920'erne foreslog at bygge tæt og højt, blandt andet for at bruge så lidt plads som muligt, og ved større tæthed i bebyggelsen at forkorte rejsetiden mellem hjem og arbejde. Flere boligselskaber gik sammen om at opføre Bellahøj-bebyggelsen. De lod hver deres arkitekter stå for den nærmere udformning af husene: F.C. Lund, Dan Fink, Eske Kristensen, Ole Buhl, Harald Petersen, Edvard Heiberg og Karl Larsen, a/s Dominias arkitektafdeling, samt Stadsarkitektens Direktorat. Den førende havearkitekt C.Th. Sørensen havde ansvaret for udearealerne. [3]

Før krigen byggede man kun i seks etagers højde i København, og Bellahøjhusene blev Danmarks højeste huse. De blev også langt dyrere end først beregnet. Tre uger efter indflytning skulle par kunne fremvise en vielsesattest. [4]

Bellahøj er også kendt for sine gode kælkebaner. En af bakkerne, der blev bygget af overskudsjord fra højhusbyggeriet, kaldes for Vaskebrættet. Det er en kælkebakke, der ikke er særlig stejl; men den er lang, så under de rigtige forhold kan man opnå en høj fart. I 50'erne, 60'erne og 70'erne blev der kørt med "dødssejlere" på Vaskebrættet. Dødssejlere var store hjemmelavede kælke, der blev styret ved hjælp af en lang stok/pind. De store mængder overskudsjord blev også benyttet til amfiteateret Bellahøj Friluftsscene.

Højhusene blev opført inspireret af den franske arkitekt Le Corbusier i 1950'erne.

Der blev sjusket med vedligeholdet, såsom afhjælpning af kuldebroer ved vinduer og paneler. Renovering har derfor været nødvendigt ligesom ved højhusene i Søndermarken, som er jævnaldrende og ligner Bellahøjhusene, og også administreret af KAB. [5]

Politistationen (Station Bellahøj) har været scene for bl.a. tv-serien Anna Pihl som hovedkvarter for Politiets Efterretningstjeneste, [6] og i Krøniken. I 2003 kunne man se Bellahøjhusene på et Post Danmark-frimærke. [7]

Det grønne område lige syd for stationen er stedet, hvor Cirkus Arena starter og slutter sæsonen. Bellahøj er et betydeligt trafikalt knudepunkt, dels i kraft af de krydsende veje, dels pga. Frederikssundsvejstunnelen, samt busforbindelserne.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Vægmaleri på Bellahøj Skole over Carlstad.

Gården, hvor restaurant Bellahøj nu holder til, var i 1682 beboet af en Rasmus Nielsen. Den gik derefter i arv frem til 1791, da købmand og grosserer Moses Levin Mariboe købte ejendommen for 2.910 rigsdaler og navngav den Bellahøj efter sin hustru Bella Henriques. Der var på daværende tidspunkt plads til 24 køer og 8 heste, men familien Mariboe benyttede den kun som lystgård og sommerhus.[8]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den ældre danmarkshistorie er repræsenteret ved tre-fire fredede gravhøje fra bronzealderen. [9] Tre af højene ligger bag restauranten; en fjerde bag amfiteatret ud for skrammellegepladsen. De har aldrig været udgravet og er registreret som fortidsminder. Muligvis er den fjerde høj i virkeligheden en affaldsdynge fra sidst i 1800-tallet. [10]

På Bellahøj holdt svenske soldater til i lejren (Carlstad 1658-1660 under Københavns belejring) gennem henved to år, da der fra Bellahøj var et godt overblik over markerne (i dag Nordvestkvarteret og Nørrebro) de 5 km ind til det belejrede København. Østvolden løb gennem nutidens højhuse og langsmed nutidens Bellahøjvej. Her bøjede volden af for at komme østenom det lave område ved Brønshøjparken. Ved det nordøstlige hjørne ville man forvente en bastion. I parken ved Friluftsscenen og Bellahøjgård er der nogle gamle bunkere. Herfra kan man forestille sig, hvordan det var at stå på østvolden. Efter belejringen blev de to meter høje volde pløjet ned. [11]

Efter statsbankerotten 1813 solgte Moses Levin Mariboe gården Bellahøj til kontreadmiral Magnus Lütken for 85.000 rigsdaler. I skødet benævnes den "avlsgården Bellahøj" på 50 tønder land. Familien Lütken ejede gården i over 100 år, med kendte københavnere som sine gæster. I 1867 blev der indkøbt en nærliggende gård, hvis jorder blev indlemmet i Bellahøj, som dermed var på 100 tønder land. I 1875 stod marineminister Otto Hans Lütken som ejer. Han var i en årrække sognerådsformand. I 1899 solgtes en stor del af jorderne til Københavns Kommune, undtagen parken, som skulle overgå til kommunen efter fraflytning. Det skete i 1900. I 1932 overtog kommunen også hovedbygningen og dens have. I 1935 begyndte dyrskuerne på Bellahøj, og i 1937 blev gården besluttet åbnet for beværtning. Jens Peter Jacobsen havde bevillingen[flertydigt link ønskes præciseret] fra 26. maj 1938 frem til 1948, hvor H. K. Hansen overtog ejerskabet frem til sin død i 1951, da hans enke Clara Hansen overtog. I 1984 overtog Anton Sønderskov restauranten, og drev den frem til 2011. [12]

I årene 1909-13 blev der opført en højdebeholder i Bellahøjvej 50, bestående af fem runde jernbetonbeholdere med diameter 20 m, der hver rummede 2.000 m3 vand. I 1998 blev det oprindeligt græsbevoksede tag erstattet med en papdækning i flere lag. [13]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°42′5″N 12°30′40″Ø / 55.70139°N 12.51111°Ø / 55.70139; 12.51111