Lucilio Vanini

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Lucilio Vanini
Vestlig filosofi
Renæssancen

6655 - Roma - Ettore Ferrari, Giulio Cesare Vanini (1889) - Foto Giovanni Dall'Orto, 6-Apr-2008.jpg

Personlig information
Født 1585Rediger på Wikidata
TaurisanoRediger på Wikidata
Død 9. februar 1619Rediger på Wikidata
ToulouseRediger på Wikidata
Dødsårsag Brænding på bålRediger på Wikidata
Nationalitet Italien
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Astrolog, naturvidenskabsmand, læge, filosofRediger på Wikidata
Bevægelse Skolastik, panteismeRediger på Wikidata
Påvirket af Pietro Pomponazzi, Giordano BrunoRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Hyldest til Giulio Cesare Vanini på det sted, for hans død.

Lucilio Vanini (eller som han selv kaldte sig Julius Cæsar, født 1585 i Taurisano ved Lecce, død 9. februar 1619 i Toulouse) var en italiensk filosof.

Vanini førte en omflakkende tilværelse, disputerede og holdt forelæsninger forskellige steder, indtil han blev brændt som kætter. Af hans værker kendes kun Amphitheatrum æternæ providentiæ (1615) og De admirandi naturæ arcanis (1616). Det første har form af en gendriven af ældre filosofi, medens han i det andet uforbeholdent fremsætter sine anskuelser om materiens evighed, himlens og jordens ensartethed og lignende, der viser, at han tilhørte den retning inden for renæssancens naturfilosofi, der hyldede den averroistiske fortolkning af Aristoteles og navnlig benægtede den enkelte sjæls udødelighed; han må således regnes til den kreds af filosoffer, som forbereder den af Telesio og Bruno bestemte panteisme. Det første af de nævnte værker slutter med den berømte ode til guddommen, der tilligemed hans barbariske død mest har gjort hans navn bekendt, medens han som tænker ikke kan kaldes betydelig.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder[redigér | redigér wikikode]