Lupo-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Lupo-klassen/Artigliere-klassen
(Peru: Carvajal-klassen)
(Venezuela: Mariscal Sucre-klassen)
ITS Sagittario (F565) under øvelsen Distant Drum i 1983
ITS Sagittario (F565) under øvelsen Distant Drum i 1983
Klasseoversigt
Type Fregat
Tidligere bruger(e) Naval Ensign of Italy.svg Marina Militare
Bruger(e) Flag of Peru.svg Perus flåde
Flag of Venezuela (state).svg Venezuelas flåde
Værft Fincantieri
Byggede enheder 18
Operative enheder 18
Tekniske data
Deplacement 2.525 tons fuldt lastet
Længde 113,20 meter
Bredde 11,30 meter
Dybgang 3,70 meter
FremdriftFiat/GE LM 2500 gasturbiner
2× GMT BL 230.20 M dieselmotorer
Fart 35 knob (på dieselmotorer alene: 21 knob)
Rækkevidde 5.000 sømil (ved 16 knob)
Besætning 185 mand
Sensorpakke 1× Selenia SPS-774 luftvarslingsradar
Selenia SPQ-712 overfladevarslingsradar
SMA SPN-703
2× Selenia SPG-70
2× Selenia SPG-74
Soft kill-udstyr 2× 20-rørs Breda 105 mm SCLAR chaffsystem
1× Selenia SLQ-747 ECM-system
Artilleri 1× 127 mm Otobreda kanon
2× 40 mm dobbeltpjecet DARDO CIWS
Missiler 8× TESEO Mk-2 SSM
1× ottekanistret Aspide SAM-system
Torpedoer 2× 533 mm torpedorør
2× 324 mm tredobbelte torpedorør
Fly 1× AB-212 helikopter
Flyfaciliteter landingsdæk og teleskophangar
Mindre både om bordmotorchalup
Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Volkswagen Lupo.

Lupo-klassen er en skibsklasse af fregatter bygget af Cantieri Navali Riuniti (CNR) for Marina Militare. Designet som fleksible krigsskibe med fokus på overfladekrigsførelse (ASUW), har været en relativ succes på eksportmarkedet, og er blevet solgt til Peru og Venezuela. En lettere modificeret version er benævnt Artigliere-klassen.

Design[redigér | redigér wikikode]

I starten af 1970'erne anså Marina Militare den største trussel mod landet som værende den øgede sovjetiske tilstedeværelse i Middelhavet, hvilket udgjorde en trussel både mod landets kystlinje og handelsflåde. Til at møde denne trussel startede Italien en større udbygning af flåden der blandt andet inkluderede Lupo-klassen (ASUW) og Maestrale-klassen (ASW).

CNR præsenterede et design for en 2.500 tons fregat der ville kunne sejle med høj fart og mange våben. Skibene var benyttede et CODOG-princip (Combined Diesel or Gas, dansk; kombineret diesel eller gasfremdrivning) til at opnå en topfart på 35 knob, hvilket ville gøre dem til et af de hurtigste krigsskibe på deres tid. Bevæbningen inkluderede 8 Otomat antiskibsmissiler, 8 SAM, adskillige kanonsystemer, tredobbelte torpedoaffyringssystemer og en antiubådshelikopter, var bevæbningen sort set som en tilsvarende destroyer på denne tid. For at spare plads blev Lupo-klassen højt automatiseret, hvilket gjorde skibene i stand til at fungere med en besætning på 200 mand, hvilket er 50 mand mindre end de tilsvarende fregatter af Leander-klassen.

Italien[redigér | redigér wikikode]

Marina Militare modtog fire Lupo-klasse fregatter mellem 1977 og 1980. Disse blev sendt til den persiske bugt, først som eskorte for tankskibe, og senere i de sidste stadier i Iran-Irak-krigen (1987-1988), og golfkrigen som en del af koalitionen i 1990-1991. Efter krigen blev klassen opdateret med blandt andet satellitkommunikation. Efter to årtier i tjenesten blev de fire fregatter solgt til Peru i starten af 2000'erne.

I 1996 indgik fire Lupo-fregatter, som var bygget til Irak i 1985-1987 (se længere nede) i Marina Militare som Artigliere-klassen. Disse skibe var bygget med en teleskophangar og blev ombygget til at fungere som patruljefartøjer og fik fjernet alt ASW-udstyr. Skibene bliver nu benyttet som eskorteskibe og i patruljetjeneste.

Peru[redigér | redigér wikikode]

Peru blev ganske tidligt involveret i Lupo-programmet, og bestilte fire skibe i 1973. De peruvianske skibe blev bygget med få ændringer såsom sensorpakke, Aspide SAM frem for Sea Sparrow og en fastbygget hangar frem for en teleskophangar. De første to skibe blev bygget af CNR på værftet i Riva Trigoso, Genoa og blev leveret i 1979.

De sidste to skibe blev bygget under fremstillingslicens i Peru af SIMA (Servicio Industrial de la Marina, Navy Industrial Service) i byen Callao, hvor skibene indgik i den peruvianske flåde i 1984 og i 1987. De fire oprindelige enheder i Peru blev fik forlænget deres landingsdæk således at der kunne lande en ASH-3D Sea King helikopter og tanke brændstof. Dog kunne helikopterne ikke være i skibenes hangarer.

I november 2004 blev to skibe i Lupo-klassen solgt fra Italien til Peru og yderligere to fulgte efter i august 2006.

Venezuela[redigér | redigér wikikode]

Venezuela bestilte seks fregatter af Lupo-klassen fra CNR i 1975 som en erstatning for ældre skibe. Disse skibe blev leveret til Venezuela mellem 1980-1982 og bortset fra nogle forskelle i det elektroniske udstyr var de meget lig de skibe der blev bygget til Peru. To af skibene ARV Mariscal Sucre (F21) og ARV Almirante Brión (F22) blev opgraderet ved det amerikanske skibsværft Ingalls Shipbuilding over en fireårig periode (19982002). Enkelte af modifikationerne er:

De andre skibe i venezuelansk tjeneste forventes at gennemgå en yderligere opgradering på et endnu ukendt tidspunkt.

Irak[redigér | redigér wikikode]

Irak bestilte fire fregatter af Lupo-klassen fra CNR i 1981 som en del af en ekspansion af flåden under Iran–Irak-krigen. Disse skibe, men en teleskophangar, blev færdiggjort mellem 1985-1987, men på grund af våbenembargoen mod de to krigsførende parter forblev de fire skibe interneret i Italien. I 1993 blev alle fire skibe beslaglagt af den italienske stat og ombygget til at fungere som patruljefartøjer i Marina Militare som Artigliere-klassen i 1996.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pnt Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
Bygget til Italien (Lupo-klassen)
F564 Lupo 11. oktober 1974 29. juli 1976 20. september 1977 Overført til Peru som Palacios den 3. november 2004 (IT: IALU)
F565 Sagittario 4. februar 1976 22. juni 1977 18. november 1978 Overført til Peru som Quiñónes den 23. januar 2006 (IT: IASA)
F566 Perseo 1. august 1979 7. september 1981 5. februar 1983 Overført til Peru som Coronel Bolognesi den 23. januar 2006 (IT: IAPE)
F567 Orsa 1. august 1977 1. marts 1979 1. marts 1980 Overført til Peru som Aguirre den 3. november 2004 (IT: IAOM)
Bygget til Irak (Artigliere-klassen)
F582 Artigliere 31. marts 1982 27. juli 1983 29. oktober 1994 Oprindeligt bygget til Irak som Hittin IAEP
F583 Aviere 3. september 1982 18. december 1984 4. januar Oprindeligt bygget til Irak som Dhi Qar IAEQ
F584 Bersagliere 7. april 1982 20. juni 1985 28. november 1995 Oprindeligt bygget til Irak som al-Yarmuk IAEO
F585 Granatiere 1. december 1983 14. november 1985 20. marts 1996 Oprindeligt bygget til Irak som al-Qadisiyya IAER
Bygget til Peru (Carvajal-klassen)
51 Carvajal 8 oktober 1974 13 november 1976 23 december 1978 I tjeneste -
52 Villavicencio 21. april 1976 7 februar 1978 29 juni 1979 I tjeneste -
53 Montero 16. juni 1976 8. oktober 1982 29. juni 1984 I tjeneste -
54 Mariátegui 13. august 1976 8. oktober 1984 28. december 1987 I tjeneste -
Bygget til Venesuela (Mariscal Sucre-klassen)
21 Mariscal Sucre 19. november 1976 28. september 1978 14. juli 1980 I tjeneste -
22 Almirante Brión juni 1977 22. februar 1979 7. marts 1981 I tjeneste -
23 General Urdaneta 23. januar 1978 23. marts 1979 8. august 1981 I tjeneste -
24 General Soublette 26. august 1978 4. januar 1980 4. december 1981 I tjeneste -
25 General Salóm 7. november 1978 13. januar 1980 3. april 1982 I tjeneste -
26 Almirante García 21. august 1979 4. oktober 1980 30. juli 1982 I tjeneste -

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Jane's Fighting Ships 2008
  • ACP113 (AD)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]