Spring til indhold

Mord for åbent tæppe (roman)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mord for åbent tæppe (engelsk: Three Act Tragedy el. Murder in Three Acts), er en Agatha Christie krimi fra1935, hvor Hercule Poirot deltager i et middagsselskab, hvor en række prominente personer er til stede. Kort efter, at værten har udskænket drinks, falder den lokale præst død om. Obduktionen afslører, at der er tale om et giftmord.

Poirot burde som øjenvidne have et forspring i opklaringen af drabet; men der er tilsyneladende intet motiv til at dræbe den harmløse præst, ligesom det er svært at finde én blandt de mistænkte, der har haft lejlighed til at forgifte præstens cocktail. Senere forekommer et drab på en af gæsterne ved selskabet, og Poirot leder efter en sammenhæng mellem de to dødsfald. Pointen afsløres i Agatha Christies fortælleteknik.

Forfatterens notater

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer til navnene Ellis og Evans viser, at Christie arbejdede med ideer, som også optræder i Tretten til bords og Døden lurer. Navnene henviser til personer, som bevidst eller ubevist er i besiddelse af vigtige informationer om forbrydelsen.[1]

Bogen er meget underholdende og foregår blandt en broget kreds af bl.a. forfattere, skuespillere og bohemer. Selve plottet er imidlertid omstridt blandt eksperter. [2]

I 1986 blev Mord for åbent tæppe filmatiseret med Peter Ustinov i rollen som Poirot, og – besynderligt nok den senere Poirot – fortolker David Suchet som Inspector Japp. Under titlen Three Act Tragedy indgår ”Mord for åbent tæppe” i den TV-serie om Poirot, hvor David Suchet spiller hovedrollen. Denne filmatisering er i hovedtræk yderst tro mod det originale manuskript. Den blev vist i England i januar 2010 og har været på programmet i DR1 4. maj 2012

Danske Udgaver

[redigér | rediger kildetekst]
  • Tragedie i tre akter:
  • Hasselbalch; 1938.
  • Mord for åbent tæppe:
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1961 og 1966.
  • Forum Krimi (Agatha Christie, Bind 10); 1975(3).
  1. "John Curran author". HarperCollinsPublishers. 2020. Arkiveret fra originalen 11. april 2020. Hentet 11. april 2020., s. 217
  2. Robert Barnard (1980), s. 207, betegner plottet som ”et af de mindre gode eksempler på det klassiske Christie trick", og Charles Osborne (1982), s. 85 finder, at det afgørende spor er lidt for tydeligt, hvorimod anmelderen i the New Statesman anser pointen for "yderst forbløffende".
  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)