Stævnemøde med døden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Stævnemøde med døden (en: Appointment with Death) er en Agatha Christie krimi fra 1938, som begynder med, at Hercule Poirot i Jerusalem overhører sætningen "Du kan da nok indse, at hun må dræbes" . I Petra foregår en arkæologisk udgravning, og her bliver genstanden for den ordveksling, Poirot tilfældigt hørte, myrdet.[1]

Plot[redigér | rediger kildetekst]

Gerningsstedet er isoleret fra omverdenen, så det må være en af de tilstedeværende, der er morder. Ud over familien Boynton og den unge læge, Sarah King, består ekspeditionen af personer af forskellig stand og nationalitet, bl.a. et engelsk parlamentsmedlem lady Westholme. [2]

Poirot burde som vidne til den afslørende samtale have et forspring i opklaringen af drabet; men der er mange, der har et motiv til at dræbe Mrs. Boynton, som viser sig at være en sadistisk matriark, hvis omgivelser er stækt plaget af hendes ondskab.[3]. Poirot opklarer forbrydelsen og tillader, at den skyldige får en anden straf end samfundets: hængning.

Anmeldelser[redigér | rediger kildetekst]

Bogen er meget underholdende, og anmelderne var generelt begejstrede. [4]

Bearbejdning[redigér | rediger kildetekst]

Appointment with Death er bearbejdet for teater

Danske udgaver[redigér | rediger kildetekst]

  • Carit Andersen; 1946.
  • Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1964.
  • Forum (Agatha Christie, 28); 1972
  • Wangel;Forum; bogklub. udgave; 1990.
  • Forums kriminalromaner; 4. udgave; 1997
  • Peter Asschenfeldts nye Forlag; 2000. Ny titel: "Aftale med døden".

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Christie havde et godt kendskab til Petra fra sin mand Max Mallowans ekspeditioner.
  2. ^ Hun er Christies parodi på lady Astor, der var i konstant konflikt med Winston Churchill i det engelske parlament, jf. Osborne (1982), s. 107.
  3. ^ Christies ofre var ofte usympatiske, især patriarker, men denne gang altså en kvindelig pendent til f.eks. Simeon Lee fra Hercule Poirots jul.
  4. ^ The Daily Mail betegnede den som "førende indenfor genren og Robert Barnard (1980), s. 1880, betegner den som "et bemærkelsesværdigt eksempel på en Christie fra den klassiske tid.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Hart, Anne (2004): Agatha Christie's Poirot: The Life and Times of Hercule Poirot, 4. udgave, Harper And Collins (London)
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)