Endeløs nat
| Endeløs nat | |
|---|---|
| Forfatter | Agatha Christie |
| Land | England |
| Udgivelsesdato | 1967 |
Denne artikel omhandler Agatha Christies kriminalroman. For dokumentarfilmen om Miss B. Haven se Endeløse nat.
Endeløs nat er en roman fra 1967 af Agatha Christie, hvor det ikke er en af de sædvanlige detektiver, der forestår opklaringen. Den foregår i England, og starter med, at fortælleren, Michael Rogers, finder sit drømmehus og sin drømmepige. Tilsyneladende er det optakten til et banalt kærlighedsdrama, men det viser sig hurtigt, at idyllen er starten på et mareridt for de nygifte. Plottet har mere gyserens end krimiens karakteristika. Romanen er bl.a. inspireret af en novelle fra 1942, The Case Of The Caretaker, hvor Miss Marple har rollen som detektiv.[1]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Titlen refererer til nogle strofer fra William Blakes Auguries of Innocence, som Michaels kone, Ellie, ynder at synge, ledsaget af sit fine guitarspil. Digtet handler om moralsk forfald.[2]
- Every Night and Every Morn, Some to Misery are Born
- Every Morn and Every Night, Some are born to Sweet Delight
- Some are born to Endless Night.[3]
Christie arbejdede med forskellige ideer til plottet, hvor iscenesættelsen af plot, der omfattede et drømmehus og en forbandelse af dette allerede blev udtænkt i 1962.[4] Efter forskellige udkast, som blandt andet omfattede en anden fortæller (husets arkitekt) og en anden afsløring end i den endelige version, fuldendte hun manuskriptet i løbet af seks uger.[5]
Plot
[redigér | rediger kildetekst]Michael skildrer sine oplevelser som en blanding af drømme og mareridt. Han har haft en uheldig start på voksenlivet med skiftende jobs, perioder med arbejdsløshed og konflikter med sin mor. Netop som det ser ud til at gå mod bedre tider, starter problemerne, som illustreres af Blakes omkvæd. Lokalbefolkningen mener, at der hviler en forbandelse over det hus, han har købt sammen med Ellie, men er denne forbandelse overnaturlig eller menneskeskabt? Pointen afsløres i Agatha Christies fortælleteknik.
I denne roman udbygger Agatha Christie kriminalromanens brug af den upålidelige jeg-fortæller. Michael Rogers fremstår indledningsvis som en socialt marginaliseret, romantisk drømmer, hvis begær efter Gipsy’s Acre og efter et nyt liv er beskrevet i en tilsyneladende naiv og længselsfuld kontekst. Romanens efterfølgende afsløringer omfortolker løbende hans fortælling retrospektivt. Det, der først kan opfattes som en social ambition og en romantisk længsel, viser sig at være udsprunget af manipulation, fortielse og moralsk forstillelse.[6] Udviklingen i Michaels tone og den tiltagende dystre stemning "skaber et indtryk af en forandring fra en overnaturlig gotik til et rent psykologisk gys"[2][7]
Den gradvise ændring i Michael Rogers’ selvportræt betyder, at han ikke blot ikke blot er upålidelig, men egentligt utroværdig som fortæller, fordi hans fortælling aktivt producerer et selvportræt, som skal aflede læserens opmærksomhed fra hans egentlige motiver. Hvis læseren erindrer digtet, roman bygger på, kan denne måske gætte løsningen på "mareridtet".[2] Plottet er derfor en kompleks konstruktion, der samler mindst fire af Christies tidligere ideer:
- En fortæller, der har samme rolle i denne roman som Dr. Sheppard i Hvem dræbte?
- Et trekantsdrama, der har samme grundkonstruktion som Døden på Nilen
- Konstellationen fattig mand & rig kvinde er bygget på en novelle med Miss Marple i hovedrollen.
- Et kærlighedsforhold, som forsøges skjult som et hadefuldt forhold, Dette plot findes ligeledes i De låsede døre.[8] Kombinationen af disse ideer resulterede i roman, der fremstår som dyster og "anderledes end praktisk talt alt andet, Agatha Christie skrev.[9]
Selv om Michael er den centrale person i romanen, giver han i sin fremstilling plads til en række andre personer. Han beskriver forholdet mellem Ellie og Greta, han giver et portræt af "heksen", den spåkone, der opskræmmer de lokale og han forklarer Santonix'besættelse af arkitektur. Det er imidlertid især hans forhold til sin mor, der indirkte er en katalysator for at forstå hans adfærd og motiver.[7]
Fremtrædende personer
[redigér | rediger kildetekst]- Michael Rogers: En rodløs ung mand, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Fenella Rogers (født Guteman): Den rige arving med kaldenavnet "Ellie".
- Greta Andersen: Ellie's skandinaviske blonde veninde som er hendes veninde og medhjælp.
- Claudia Hardcastle: En ung "hestepige", som deler Ellies interesse for ridning.
- Cora Van Stuyvesant: Ellie's stedmoder.
- Andrew Lippincott: Ellie's advokat, som er bekymret for hendes forhold til Michael.
- Esther Lee: Landsbyens "spåkone", som opskræmmer befolkningen med dystre forudsigelser.
- Rudolf Santonix: en arkitekt, som er perfektionist. Han tegner Michael og Ellies nye hus.
- Mrs. Rogers: Michaels mor.
Anmeldelser
[redigér | rediger kildetekst]Endeløs nat fik generelt fine anmeldelser, selv om dele af handlingsforløbet kan tolkes som skæbnebestemt og derfor virke mindre realistisk. Den overraskende slutning kompenserer dog for dette element af overtro. Francis Ilesbetegnede den i The Guardian som "åndeløst spændende", og tilføjede:
"Det er umuligt at sige ret meget om denne roman uden at afsløre vitale hemmeligheder: Det er tilstrækkeligt at advare læseren om, hvis han forestiller sig at det handler om en romance, kunne han ikke begå en større fejltagelse, fordi den overvældende, for ikke at sige grufulde spænding i slutningen, måske er den mest katastrofale pointe, denne uforudsigelige forfatter har skabt. "[10]
Maurice Richardson skrev 5. november 1967 i The Observer "Endnu engang ændrer hun sin stil og konstruerer en dertimineret og intens atmosfære, som skaber stemning af, at være en del af plottet."[11]
Også en række biografier anser denne roman som en af de bedste, sene præstationer fra Christies hånd. Charles Osborne regner den blandt Christies fineste romaner,[12] mens Robert Bernard karakteriserer den som en strålende, sen opblomstring.[13] John Curran betegner denne roman som "hendes sidste store roman og den største præstation i de seneste 25 år (af hendes karierre)"[8] Kemper Donovan og Catherine Brobeck fremhæver, at Michaels beretning er dyster, fordi Christie i denne roman fokuserer på forbryderens mentalitet i stedet for forbryderens motiver og fremgangsmåde, som er mere almideligt i krimigenren. [6]
Bearbejdning
[redigér | rediger kildetekst]Endeløs nat blev filmatiseret i 1972 med Hywell Bennet og Hayley Mills i rollerne som Michael og Elle og Per Oscarsson og Britt Ekland i andre ledende roller. Filmen er i præsentationen af plottet yderst tro overfor forlægget, men går langt ud over Christie's egne normer ved at vise en stærkt erotisk scene, som var "fuldstændig uforenelig med Agatha's ideer."[14]
I tv-serien Agatha Christie's Marple indgår "Endeløs nat" som en af episoderne i sjette sæson med premiere på Argentinas Film&Arts onsdag den 20. november 2013, Australiens ABC søndag den 22. december 2013 og på ITV søndag den 29. december 2013. Bortset fra Miss Marples tilstedeværelse, som Christie havde overvejet mange år tidligere[8], er den meget tæt på bogens plot, selv om der er tilføjet en barndomshændelse og arkitekten til sidst destruerer sit kunstværk efter at have fundet ud af, at Michael har løjet om en hændelse i barndommen.Birgitte Hjort Sørensen har her rollen som Ellies veninde Greta.
Danske udgaver
[redigér | rediger kildetekst]- Carit Andersen (De trestjernede kriminalromaner); 1967.
- Bogklubben Spektrum; ny. udgave; 1969.
- Forum Krimi (Agatha Christie, bd. 73); 1974.
- Wøldike; 1984
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
- Curran, John (2020): Agatha Christie's Secret Notebooks, HarperCollinsPublishers, London, ISBN:978-0-00-812963-7
- Osbourne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Curren, John. Agatha Christie's Complete Secret Notebooks. s. 629.
- 1 2 3 Anca Antoci:Endless Night - Gotic Chills Meet Psychological Suspens, Hentet den 15. august 2026
- ↑ Stroferne anvendes også af The Doors i sangen End of the Night på deres første LP
- ↑ Curren, John. Agatha Christie's Complete Secret Notebooks. s. 630.
- ↑ Curren, John. Agatha Christie's Complete Secret Notebooks. s. 632.
- 1 2 Kemper Donovan og Catherine Brobeck: And Then There Were 9: Endless Night by Agatha Christie, All About Agatha Christie, podcastafsnit, 28. august 2021.
- 1 2 Poetry into Fiction, Fiction into Poetry:Intertextual connections in Agatha Christie's Endles Night, Hentet den 15. august 2026
- 1 2 3 Curren, John. Agatha Christie's Complete Secret Notebooks. s. 629.
- ↑ Curren, John. Agatha Christie's Complete Secret Notebooks. s. 632-633.
- ↑ Francis Iles anmeldelse i The Guardian. 10 November 1967 (s. 7).
- ↑ The Observer 5 November 1967 (p. 27)
- ↑ Osborne (1982), s. 212.
- ↑ Robert Barnard (1980), s. 193
- ↑ Max Mallowan's betegnelse i sine memoires, jf. Osborne (1982), s. 213