Morten Mogensen
| Morten Mogensen | |
|---|---|
| Født |
1220  |
| Død |
1304 |
| Nationalitet |
 |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Kannik, teolog, filosof |
| Bevægelse |
Modistae |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Morten Mogensen, Martinus de Dacia eller Martinus Dacus, død 1304, var en dansk teolog, filosof og kongelig kansler, der havde fået sin uddannelse ved studier i Paris.
Selv blev han en anset skolastisk filosof, der skrev flere afhandlinger, af hvilke navnlig en, De modis significandi[1] (d. e. i den skolastiske logiks sprog, i modsætning til «modi intelligendi», «modi, qvi conveniunt dictioni ex impositione et illi sunt a significato inseparabiles»). Det kom vidt omkring under navnet «Mester Martins System» (Systema Martinianum).
Efter hjemkomsten fra Paris, hvor han fik den teologiske doktorgrad, blev han kannik i Roskilde, og 1288 optræder han i egenskab af kansler hos enkedronning Agnes som vitterlighedsvidne på en tilladelse til franciskanerne til at bygge et kloster i Kolding.
I den følgende tid nævnes han i samme egenskab i forskellige gavebreve, og 1289, da ærkestolen i Lund var blevet ledig, var han i Rom, hvor han udtalte, at Jens Grand både var den værdigste og den dygtigste i Danmark til at beklæde den ledige plads. Da striden brød ud mellem Erik Menved og Jens Grand, stod Morten Mogensen på kongens side, og 1296 gav Kong Erik på sine egne og sin broders, junker Christoffers, vegne Mester Morten og ribekanniken Guido fuldmagt til i Rom at føre sagen mod Jens Grand.
15. marts 1299 skænkede pave Bonifatius VIII aflad til alle dem, der besøgte det alter, som «vor elskede Søn, Magister Martinus fra Dacien, Doktor i Theologien og Provst for Kirken i Slesvig», i denne kirke havde rejst til ære for Marie og St. Martin. Tre dage senere udtalte paven i et brev sin harme over den ilde medfart, Morten Mogensen og hans ledsagere havde lidt på vejen til Rom.
I Slesvig oprettede Morten Mogensen i Sognet Sywertmanrip et vikariat, og 1303 grundlagde han i Roskilde Domkirke et alter til ære for St. Martin 10. august.
1304 døde han i Paris og blev begravet ved Notre-Dame-Kirken der. Hvorvidt han har været medlem af dominikanerordenen, som senere efterretninger tyder på, kan ikke med sikkerhed afgøres.
- Echardus: Script. ord. prædicat. (Paris 1719) I, 736.
- Dän. Bibl. VII, 494 f.
- Suhm: Hist. af Danmark XI.
- Les registres de Boniface VIII, publ. p. Digard, (Paris 1891) S. 397 f.
- Fr. Nielsen. (Fredrik Nielsen, biskop i Aarhus 1905-07)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ De modis significandi eller Modi Significandi ("Betegnelsesmåder"), anslås affattet i 1270'erne. Den fik meget hurtigt status af en klassiker, som blev studeret grundigt, forelæst over og skrevet kommentarer til så langt som ind i 1400-tallet. (Kilde: Sten Ebbesen Dansk middelalderfilosofi, s. 64) — Se (engelsk) "Modisterne" eller "de spekulative grammatikere", hvor Morten omtales som Martin of Dacia, medudvikler af den modistiske sprogfilosofi, som skulle være videreført af Thomas af Erfurt i begyndelsen af 1300-tallet
Se også[redigér | rediger kildetekst]
- Filosofi i middelalderen – Paverækken
- Thomas af Erfurt, der ligesom Morten Mogensen regnes til de såkaldte modister i sprogteorien omkring 1300
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Om Morten Mogensen på Roskilde.dk
- Om de såkaldte modister i sprogteorien omkring 1300 (engelsk)
- Denne artikel bygger på Fr. Nielsens (biskop, Aarhus Dansk biografisk leksikon) Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd., Gyldendal, 1887-1905
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |