Moshe Sharett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Moshe Sharett (hebraisk: משה שרת, født Moshe Shertok, hebraisk משה שרתוק den 15. oktober 1894 i Kherson i Ukraine7. juli 1965) var Israels anden premierminister i knap to år (1953–1955) mellem David Ben-Gurions to regeringsperioder.

Tidlig liv[redigér | redigér wikikode]

Moshe Sharett blev født i Kherson, Ukraine, den gang en del af Det russiske imperium. Hans familie emigrerede til Palæstina i 1908 og var senere med til at grundlægge Tel Aviv. [1] Han gik i den første adgangsklasse ved Herzliya Hebrew High School. Senere studerede han i det osmanske Istanbul og ved London School of Economics. Under 2. verdenskrig tjente Sharett i den osmanske hær som juniorofficer.

Sharrets søster Rivka, Dov Hozs kone, døde i en bilulykke i december 1940 på vej til et styremøde i Aviron. I denne ulykke blev også Sharrets anden søster, Tzvia Sharett, datter Tirza Hoz og Hoz' forretningspartner Yitzhak Ben Yaacov, dræbt.

Politiks karriere[redigér | redigér wikikode]

På grund af sin erfaring blev Moshe Sharett udpeget til at blive Israels første udenrigsminister. Hans største bedrift var våbenhvileaftalen i 1949, som førte til afslutningen af krigshandlingerne mellem Israel og de arabiske lande i 1948. Sharett blev indsat som premierminister efter at Ben-Gurion var afgået. Moshe Sharett blev udenrigsminister i 1956, senere styreformand for Jewish Agency frem til 1960.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ MOSHE SHARETT (engelsk). Israels udenrigsdepartement.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Israelske Stub
Denne artikel om en israelske politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Politiker