National Hockey League 2022-23

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
National Hockey League
Sæson 2022-23
Sæson nr. 106
Periode 7. oktober 2022 - 13. juni 2023
Mester Vegas Golden Knights (1. titel)
Andenplads Florida Panthers
Antal hold 32 hold
National Hockey League

National Hockey League 2022-23 var den 106. sæson (og den 105. sæson med spil) af ishockeyligaen National Hockey League. Ligaen har deltagelse af 32 hold og bliver indledt med et grundspil, hvor hvert hold spiller 82 kampe, og hvorfra 16 hold går videre til slutspillet om Stanley Cup.

Slutspillet om Stanley Cup blev vundet af Vegas Golden Knights, som i finalen besejrede Florida Panthers med 4-1 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 13. juni 2023 i Las Vegas, hvor hjemmeholdet sikrede sig titlen for første gang med en storsejr på 9-3.[1] Jonathan Marchessault, der bl.a. scorede 13 mål for Vegas Golden Knights i slutspillet, vandt Conn Smythe Trophy som Stanley Cup-slutspillets MVP.[2]

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Holdene var inddelt i to konferencer med 16 hold hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med otte hold i hver division.

Konference Division Hold By Arena Kapacitet
Østkonferencen Atlantic Division Boston Bruins USA Boston, Massachusetts TD Garden 18.258
Buffalo Sabres USA Buffalo, New York KeyBank Center 19.070
Detroit Red Wings USA Detroit, Michigan Little Caesars Arena 19.515
Florida Panthers USA Miami, Florida FLA Live Arena 19.250
Montreal Canadiens Canada Montréal, Québec Bell Centre 21.302
Ottawa Senators Canada Ottawa, Ontario Canadian Tire Centre 18.652
Tampa Bay Lightning USA Tampa, Florida Amalie Arena 19.092
Toronto Maple Leafs Canada Toronto, Ontario Scotiabank Arena 18.800
Metropolitan Division Carolina Hurricanes USA Raleigh, North Carolina PNC Arena 18.680
Columbus Blue Jackets USA Columbus, Ohio Nationwide Arena 18.144
New Jersey Devils USA Newark, New Jersey Prudential Center 16.514
New York Islanders USA New York City, New York UBS Arena 17.113
New York Rangers USA New York City, New York Madison Square Garden 18.006
Philadelphia Flyers USA Philadelphia, Pennsylvania Wells Fargo Center 19.600
Pittsburgh Penguins USA Pittsburgh, Pennsylvania PPG Paints Arena 18.187
Washington Capitals USA Washington D.C. Capital One Arena 18.506
Vestkonferencen Central Division Arizona Coyotes USA Tempe, Arizona Mullett Arena 4.600
Chicago Blackhawks USA Chicago, Illinois United Center 19.717
Colorado Avalanche USA Denver, Colorado Ball Arena 18.007
Dallas Stars USA Dallas, Texas American Airlines Center 18.532
Minnesota Wild USA Saint Paul, Minnesota Xcel Energy Center 17.954
Nashville Predators USA Nashville, Tennessee Bridgestone Arena 17.113
St. Louis Blues USA St. Louis, Missouri Enterprise Center 18.724
Winnipeg Jets Canada Winnipeg, Manitoba Canada Life Centre 15.321
Pacific Division Anaheim Ducks USA Anaheim, Californien Honda Center 17.732
Calgary Flames Canada Calgary, Alberta Scotiabank Saddledome 19.289
Edmonton Oilers Canada Edmonton, Alberta Rogers Place 18.500
Los Angeles Kings USA Los Angeles, Californien Crypto.com Arena 18.118
San Jose Sharks USA San Jose, Californien SAP Center 17.562
Seattle Kraken USA Seattle, Washington Climate Pledge Arena 17.100
Vancouver Canucks Canada Vancouver, British Columbia Rogers Arena 18.910
Vegas Golden Knights USA Paradise, Nevada T-Mobile Arena 17.500

Danske spillere[redigér | rediger kildetekst]

Seks danskere, fire markspillere og to målmænd, spillede i ligaen i løbet af denne sæson.

Markspillere[redigér | rediger kildetekst]

Spiller Hold Grundspil Slutspil
Kampe Mål Ass. Point Kampe Mål Ass. Point
Oliver Bjorkstrand Seattle Kraken 81 20 25 45 14 4 4 8
Nikolaj Ehlers Winnipeg Jets 45 12 26 38 1 0 0 0
Lars Eller Washington Capitals 60 7 9 16 - - - -
Colorado Avalanche 24 3 4 7 7 0 0 0
Jonas Røndbjerg Vegas Golden Knights 13 0 1 1 - - - -

Målmænd[redigér | rediger kildetekst]

Spiller Hold Grundspil Slutspil
Kampe Skud Redn. Redn.-% Kampe Skud Redn. Redn.-%
Frederik Andersen Carolina Hurricanes 34 849 767 90,3 % 9 245 227 92,7 %
Mads Søgaard Ottawa Senators 19 524 466 88,9 % - - - -

Grundspil[redigér | rediger kildetekst]

National Hockey League
Grundspil
Periode 7. oktober 2022 - 14. april 2023
Mester Boston Bruins
Antal hold 32 hold
Kampe spillet 1312
Totalt antal mål 8.343 (6,36 pr. kamp)
Topscorer Connor McDavid, Edmonton
153 point (64 mål, 89 assister)
Største hjemmesejr 7 mål
Carolina - Columbus (8-1)
3. oktober 2022
Columbus - St. Louis (7-0)
6. oktober 2022
Toronto - Anaheim (7-0)
13. december 2022
Washington - Montreal (9-2)
31. december 2022
Colorado - Ottawa (7-0)
14. januar 2023
New Jersey - Philadelphia (7-0)
25. februar 2023
NY Rangers - Nashville (7-0)
19. marts 2023
Seattle - Arizona (8-1)
3. april 2023
New Jersey - Columbus (8-1)
6. april 2023
Største udesejr 7 mål
Buffalo - Boston (0-7)
19. marts 2023
Columbus - Florida (0-7)
1. april 2023
Største antal mål 17 mål
Los Angeles - Seattle (8-9 OT)
29. november 2022

Format[redigér | rediger kildetekst]

Alle hold spillede 82 grundspilskampe (41 hjemme- og 41 udekampe) fordelt på:[3]

  • 3 eller 4 kampe mod hvert af de syv andre hold i samme division (i alt 26 kampe).
  • 3 kampe mod hvert af de 8 hold i den anden division i samme konference (i alt 24 kampe).
  • 2 kampe mod hvert af de 16 hold i den anden konference (i alt 32 kampe).

De tre bedste hold i hver division gik videre til slutspillet om Stanley Cup, sammen med de to bedste hold i hver konference, der var placeret uden for top 3 i deres respektive division.

Udendørskampe[redigér | rediger kildetekst]

To af grundspilskampene blev spillet udendørs:

Kampe i udlandet[redigér | rediger kildetekst]

Sæsonen blev indledt med to kampe mellem Nashville Predators og San Jose Sharks, der blev spillet i O2 Arena i Prag, Tjekkiet den 7. og 8. oktober 2022, og hvor Nashville Predators vandt begge kampe. Det var de første NHL-kampe i Europa siden 2019, eftersom kampene i Europa i de foregående to sæsoner var blevet aflyst pga. COVID-19-pandemien.

Den 4. og 5. november 2022 spillede Stanley Cup-mestrene Colorado Avalanche og Columbus Blue Jackets to kampe i Nokia Arena i Tampere, Finland.

All-star-weekend[redigér | rediger kildetekst]

NHL's all star-weekend blev afholdt i FLA Live Arena i Miami, Florida, hvor skills-konkurrencerne blev afviklet den 3. februar, og selve all stars-kampene løb af stablen den 4. februar 2023. All star-turneringen blev vundet af Atlantic Division efter finalesejr på 7-5 over Central Division.

Østkonferencen[redigér | rediger kildetekst]

Metropolitan Division[redigér | rediger kildetekst]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
52
9
21
266
213
+i53
113
Slutspil
2
82
52
8
22
291
226
+i65
112
Slutspil
3
82
47
13
22
277
219
+i58
107
Slutspil
4
82
42
9
31
243
222
+i21
93
Slutspil (wildcard)
5
82
40
11
31
262
264
i2
91
6
82
35
10
37
255
265
i10
80
7
82
31
13
38
222
277
i55
75
8
82
25
9
48
214
330
i116
59

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Atlantic Division[redigér | rediger kildetekst]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
65
5
12
305
177
+i128
135
Slutspil og Presidents' Trophy
2
82
50
11
21
279
222
+i57
111
Slutspil
3
82
46
6
30
283
254
+i29
98
Slutspil
4
82
42
8
32
290
273
+i17
92
Slutspil (wildcard)
5
82
42
7
33
296
300
i4
91
6
82
39
8
35
261
271
i10
86
7
82
35
10
37
240
279
i39
80
8
82
31
6
45
232
307
i75
68

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Vestkonferencen[redigér | rediger kildetekst]

Central Division[redigér | rediger kildetekst]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
51
7
24
280
226
+i54
109
Slutspil
2
82
47
14
21
285
218
+i67
108
Slutspil
3
82
46
11
25
246
225
+i21
103
Slutspil
4
82
46
3
33
247
225
+i22
95
Slutspil (wildcard)
5
82
42
8
32
229
238
i9
92
6
82
37
7
38
263
301
i38
81
7
82
28
14
40
228
299
i71
70
8
82
26
7
49
204
301
i97
59

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Pacific Division[redigér | rediger kildetekst]

  Nr.   Hold   K0   V0   TO   T0   Mf     Mi   +/-   P
1
82
51
9
22
272
229
+i43
111
Slutspil
2
82
50
9
23
325
260
+i65
109
Slutspil
3
82
47
10
25
280
257
+i23
104
Slutspil
4
82
46
8
28
289
256
+i33
100
Slutspil (wildcard)
5
82
38
17
27
260
252
+i8
93
6
82
38
7
37
276
298
i22
83
7
82
22
16
44
234
321
i87
60
8
82
23
12
47
209
338
i129
58

 K: Spillede kampe, V: Kampe vundet (2 point), TO: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point),
Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point.

Slutspil[redigér | rediger kildetekst]

National Hockey League
Slutspil
Periode 17. april - 13. juni 2023
Mester Vegas Golden Knights
Antal hold 16 hold
Kampe spillet 88
Totalt antal mål 577 (6,56 pr. kamp)
Topscorer Jack Eichel, Vegas Golden Knights
26 point (6 mål, 20 assister)
Største hjemmesejr 6 mål
Vegas - Florida (9-3)
13. juni 2023
Største udesejr 6 mål
Dallas - Vegas (0-6)
29. maj 2023
Største antal mål 12 mål
Florida - Boston (7-5)
28. april 2023
New Jersey - Carolina (8-4)
7. maj 2023
Vegas - Florida (9-3)
13. juni 2023
Antal tilskuere 1.615.636
Tilskuergennemsnit 18.360 tilskuere pr. kamp

Hold og seedninger[redigér | rediger kildetekst]

Slutspillet om Stanley Cup har deltagelse af 16 hold – 8 fra østkonferencen og 8 fra vestkonferencen.

Østkonferencen Vestkonferencen
Atlantic Division Metropolitan Division Central Division Pacific Division
A1 Boston Bruins M1 Carolina Hurricanes C1 Colorado Avalanche P1 Vegas Golden Knights
A2 Toronto Maple Leafs M2 New Jersey Devils C2 Dallas Stars P2 Edmonton Oilers
A3 Tampa Bay Lightning M3 New York Rangers C3 Minnesota Wild P3 Los Angeles Kings
WC Florida Panthers WC New York Islanders WC Winnipeg Jets WC Seattle Kraken

Format[redigér | rediger kildetekst]

I de første to runder var slutspillet primært opdelt i henhold til grundspilsdivisionerne.

Alle opgør spilledes bedst af syv kampe, hvor det højst seedede hold havde hjemmebane i kamp 1, 2, 5 og 7, mens det lavest seedede hold spillede hjemme i kamp 3, 4 og 6. Uafgjorte kampe blev afgjort i forlænget spilletid til først scorede mål i perioder a 20 minutter med fem markspillere på hvert hold.

Skema[redigér | rediger kildetekst]

  Første runde Anden runde Konferencefinaler Stanley Cup-finale
                                     
A1 Boston Bruins 3  
WC Florida Panthers 4  
  WC Florida Panthers 4  
Atlantic
  A2 Toronto Maple Leafs 1  
A2 Toronto Maple Leafs 4
A3 Tampa Bay Lightning 2  
  WC Florida Panthers 4  
Østkonferencen
  M1 Carolina Hurricanes 0  
M1 Carolina Hurricanes 4  
WC New York Islanders 2  
  M1 Carolina Hurricanes 4
Metropolitan
  M2 New Jersey Devils 1  
M2 New Jersey Devils 4
M3 New York Rangers 3  
  WC Florida Panthers 1
  P1 Vegas Golden Knights 4
C1 Colorado Avalanche 3  
WC Seattle Kraken 4  
  WC Seattle Kraken 3
Central
  C2 Dallas Stars 4  
C2 Dallas Stars 4
C3 Minnesota Wild 2  
  C2 Dallas Stars 2
Vestkonferencen
  P1 Vegas Golden Knights 4  
P1 Vegas Golden Knights 4  
WC Winnipeg Jets 1  
  P1 Vegas Golden Knights 4
Pacific
  P2 Edmonton Oilers 2  
P2 Edmonton Oilers 4
P3 Los Angeles Kings 2  


Første runde[redigér | rediger kildetekst]

Østkonferencen

Vestkonferencen

Anden runde[redigér | rediger kildetekst]

Østkonferencen

Vestkonferencen

Konferencefinaler[redigér | rediger kildetekst]

Østkonferencen

I første kamp i serien mellem Carolina Hurricanes og Florida Panthers faldt afgørelsen først 13 sekunder før udløbet af 4. overtidsperiode. Med en samlet spilletid på 139:47 minutter blev det den sjettelængste slutspilskamp i Stanley Cup-historien, og den længste i begge de deltagende holds historier. Sejren på 3-2 var Floridas syvende udebanesejr i træk i slutspillet, og de forbedrede deres statistik i overtid til 5 sejre og 0 nederlag.[4]

Florida Panthers forbedrede deres statistik til otte udebanesejre i træk, da de i kamp 2 vandt endnu en overtidssejr, hvilket var den næstlængste stime på udebanesejre i Stanley Cup-historien, kun overgået af Los Angeles Kings' stime på 10 kampe i 2012. For anden kamp i træk var det Matthew Tkachuk, der sørgede for den afgørende scoring. Kun én spiller havde tidligere i Stanley Cup scoret det afgørende mål på udebane i de to første kampe af en slutspilsserie: Maurice Richard for Montreal Canadiens mod Detroit Red Wings i semifinalen i 1951. Nederlaget var endvidere Carolinas 10. nederlag i træk i konferencefinalen, eftersom holdet i sine to foregående konferencefinaler i 2009 og 2019 begge gange havde tabt med 0-4 i kampe.[5]

Vestkonferencen

Stanley Cup-finale[redigér | rediger kildetekst]

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]