Québec

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Québec
Provins
Lac aux Américains 2010.jpg
Flag of Quebec.svg
Coat of arms of Québec.svg
Våben
Officielt navn: Québec
Motto: Je me souviens
Land Canada Canada
Officielt sprog Fransk[1]
Hovedstad Québec
Største by Montreal
Areal 1.542.056 km²
Indbyggertal 8.239.910 (2015)
 - tæthed 5,63
Grundlagt nr. 1, 1867
Premierminister Philippe Couillard
Québec
Québec
Hjemmeside: www.bonjourquebec.com

Québec (fransk: Québec, engelsk: Quebec) er en provins i det østlige Canada med 8,2 millioner indbyggere, som hovedsagelig er fransktalende.[2] Québec er den eneste provins i Canada, hvor fransk er det eneste regionale officielle sprog.[3] Québec er den næstmest folkerige region i Canada, efter Ontario.[4] Det meste af befolkningen er bosat ved Saint Lawrence-floden, især mellem Montreal og Ville de Québec.

Længe har provinsens naturlige ressourcer været fundamentet i Québecs økonomi, men efterhånden har vidensøkonomien fået en stor rolle: Eksempelvis flyindustri, informations- og kommunikationsindustri og medicinalindustri. Provinsen har den næststørste økonomi i Canada, kun overgået af Ontario.[5]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet Québec kommer fra det indianske ord "kébec", som betyder "hvor floden bliver smallere".[6] Navnet refererede oprindeligt kun til området omkring Québec City, hvor Saint Lawrence-floden snævrer ind. Tidlige variationer i navnet inkluderer Québecq (1601) og Kébec (1609). Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain, som grundlagde den franske koloni Ny Frankrig, valgte navnet Québec i 1608. Provinsen bliver nogle gange refereret til som "La Belle Provence" (Den smukke provins).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Québec ligger i det østlige Canada. Provinsen optager næsten tre gange så meget plads som Texas eller Frankrig, men de fleste områder er tyndtbefolkede.[7] Den største by er Montréal, mens hovedstaden er Québec. Arealet er på cirka 1.667.441 km2[8] og er således den største af de Canadas 10 provinser. Geografien varierer meget fra område til område på grund af den enorme størrelse. Jordtyper og afstand til havet har stor betydning for både flora og fauna i de enkelte områder: Især i den nordlige del med det vidtstrakte, bakkede og sørige grundfjeldsområde det canadiske skjold.[9]

Québec er mod vest omgivet af Ontario, Hudsonbugten og Jamesbugten. Mod nord af Hudson Strait og Ungavabugten. Mod øst af Saint Lawrence-bugten samt provinserne Newfoundland and Labrador og New Brunswick. Mod syd grænser Québec op mod de amerikanske delstater Maine, New Hampshire, New York og Vermont. Desuden deler Québec grænser på havet med Nunavut, Prince Edward Island og Nova Scotia.

Topografi[redigér | redigér wikikode]

Québecs højeste punkt ligger i 1.652 meters højde og hedder Mont d'Iberville (engelsk: Mount Caubvick). Det ligger på grænsen til Newfoundland and Labrador i den nordøstlige del af Québec.[10]

Topografisk kort over Québec.

Den mest befolkede region er Saint Lawrence-lavlandet omkring floden af samme navn i den sydligste del af provinsen. Området er lavtliggende og fladt, på nær et bakket område i nærheden af Montréal kaldet Collines Montérégiennes. Området opstod som en sprækkedal for omkring 100 år siden og oplever sjældne, men kraftige, jordskælv.[11] Den nyeste del af undergrunden er dannet for 14.000 år siden under den seneste istid, der i Nordamerika er kendt som Wisconsin. Kombinationen af en rig og frugtbar jord og Québecs relativt varme vejr gør dalen til provinsens mest frugtbare landbrugsområde. De store løvfældende skove i dette område producerer hvert forår det meste af Canadas ahornsirup.

Mere end 95 % af Québecs areal ligger på det canadiske skjold.[12] Det er generelt et relativt fladt landskab, dog med mindre bjergkæder såsom Laurentides i det sydlige del, Monts Otish i den centrale del af Québec og Monts Torngat ved Ungavabugten. Topografisk er skjoldet formet efter gletsjerne under den seneste istid med store aflejringer af sand, kampesten og grus. Det canadiske skjold har et komplekst hydrologisk system med over en million søer, floder og mindre vandløb. Området er rigt på naturressourcer, der danner baggrund for skovbrug, minedrift og vandkraftværker.

I den sydligste del af Québec ligger en del af Appalacherne, som er en over 2.000 kilometer lang bjergkæde, der strækker sig fra Newfoundland and Labrador til Alabama. Delen i Québec er næsten 800 kilometer lang, og de højeste tinder er omtrent 1.000 meter høje.

Hydrografi[redigér | redigér wikikode]

Fossen Chute à Michel ved Ashuapmushan-floden.

Québec har en af verdens største ferskvandsreserver, og ferskvand dækker cirka 12 % af provinsens areal.[13]Provinsen har mere end en halv million søer, heraf 30 med et overfladeareal på mere end 250 km2, samt 4.500 floder. Den største vandmængde i Québec, bortset fra havene, er Caniapiscau Reservoir, der opstod i forbindelse med James Bay-projektet. Lake Mistassini er den største naturlige sø i provinsen.

Saint Lawrence-floden har nogle af verdens største indlandshavne, såsom Montréal, Trois-Rivières og Ville de Québec. Floden giver adgang til Atlanterhavet og det indre af Nordamerika. Siden 1959 har Saint Lawrence Seaway været den primære forbindelse mellem Atlanterhavet og De Store Søer. Nordøst for Ville de Québec breder Saint Lawrence-floden sig ud og danner verdens største æstuarium, som er hjemsted for mange arter af hvaler, fugle og fisk.[14] Floden udmunder i Saint Lawrence-bugten. Her ligger et væld af fiskerlandsbyer og mindre havne, i regionerne Bas-Saint-Laurent, Côte-Nord og Gaspésie.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Québec har tre primære klimazoner. Det sydlige og vestlige Québec, hvor størstedelen af befolkningen bor, har fugtigt kontinentalklima (Köppens klimaklassifikation:Dfb) med fire meget forskellige årstider med varme og fugtige vintre og snerige, kolde vintre.[15] Klimaet er primært påvirket af vejret fra det centrale Canada, der bevæger sig østpå, og vejret i det nordlige USA, der bevæger sig nordpå. Der er meget nedbør året rundt, og de fleste områder modtager mere end 1.000 millimeter nedbør og ofte mere end tre meter sne om året.[16] Om sommeren er der ofte farligt vejr i form af tornadoer og kraftigt tordenvejr.[17] Det centrale Québec har som regel et subpolarklima (Köppen:Dfc). Vintrene er lange, kolde og snerige, mens somrene er varme, men korte. Der er også mindre nedbør end i den sydlige del af provinsen.

Det nordlige Québec har polarklima (Köppen: ET) med ekstremt kolde vintre og korte og ikke særligt varme somre. Den primære indflydelse i området stammer fra de kolde, arktiske havstrømme, eksempelvis Labradorstrømmen, der fører koldt vand ned fra Nunavut og Grønland. Grønland ligger ikke mere end 500 kilometer væk fra den nordligste del af provinsen.

De fire årstider i Québec er forår, sommer, efterår og vinter. Der er afhængigt af årstiden store forskelle på dagslys, temperatur og nedbør. I de nordligste dele af provinsen kan man opleve nordlys.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ny Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Inden europæerne begyndte koloniseringen af Nordamerika levede her algonkin-indianere, irokesere og inuitter.[18]

Den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain ankommer til det, der senere skulle blive til Ville de Québec.

Omkring 1522-1523 overtalte den italienske opdagelsesrejsende Giovanni da Verrazzano Frans 1. af Frankrig til at finansiere en ekspedition, der skulle finde den vestlige søvej til Kina. I 1534 plantede Jacques Cartier det franske flag ved udmundingen af Saint Lawrence-floden. Men det var ingen let sag for Frankrig at kolonisere området omkring floden. Først i 1608 grundlagde Samuel de Champlain den første større by i regionen, Ville de Québec. Der var tale om en permanent handelspost til handel med pelsvarer. Mange indianere byttede deres skind til luksusvarer fra Europa, såsom metal, geværer, tøj og alkohol.

Opdagelsesrejsende og katolske missionærer udforskede de følgende årtier området i kanoer og kortlagde store dele af det sydlige Québec. Der opstod handelsposter ved De Store Søer, Hudsonbugten og Saskatchewan River. I 1663 blev hele provinsen erklæret kongens ejendom af Ludvig 14. af Frankrig.

Syvårskrigen[redigér | redigér wikikode]

I 1756 kæmpede Storbritannien og Frankrig mod hinanden over hele verden i Syvårskrigen. I 1758 angreb Storbritannien Ny Frankrig og erobrede det franske fort ved Louisbourg. Den 13. september 1759 vandt briterne over franskmændene i Slaget ved Abrahams sletter. Ved Freden i Paris (1763) overgav Frankrig alt sit nordamerikanske land til Storbritannien, med undtagelse af de små øer Saint-Pierre og Miquelon ved Newfoundlands kyst. Samme år omdøbte briterne provinsen til Quebec. I 1867 blev Canada officielt til et land, dog delvist styret af Storbritannien. Ontario og Québec var de to første provinser, og efterhånden fulgte de andre med.

Kampen for suverænitet[redigér | redigér wikikode]

Siden 1960 har der i Québec været en løbende debat om hvilken rolle, den fransktalende provins skal spille i det overvejende engelsktalende Canada. Debatten hander især om at sikre provinsen større suverænitet.

I 1970'erne og 80'erne opstod der gnidninger med de øvrige provinser i Canada om det franske sprogs status. Da Canadas forfatning i 1982 blev ændret, nægtede Québec at ratificere den[19]. Parti Québecois (dansk: Det Quebecske parti) har afholdt folkeafstemninger om løsrivelse fra Canada i 1980 og 1995. Begge gange blev resultatet et nej, den sidste afstemning dog med en meget snævert margin.[20] Analyser af afstemningerne viser, at der i den fransktalende del af befolkningen i begge tilfælde var flertal for løsrivelse. I 2006 vedtog House of Commons of Canada en symbolsk erklæring, der gjorde "Québecois a nation within a united Canada."[21] Dette gjorde Canada til en multinational stat.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (på (fransk))Le statut de la langue française. 
  2. ^ Statistics Canada. Focus on Geography Series, 2011 census. Hentet 12/12/2014. 
  3. ^ CBC News. Looking back at 40 years of French as Quebec's official language. Hentet 12/12/2014. 
  4. ^ Population by year, by province and territory. Hentet 12/12/2014. 
  5. ^ Industry Canada (på (engelsk)). Regional Economics. Hentet 10/12/2014. 
  6. ^ Online Etymology Dictionary. "Quebec - Etymology. Hentet 12/12/2014. 
  7. ^ Bonjourquebec.com. Québec in a nutshell. Hentet 12/12/2014. 
  8. ^ (på (fransk))Artikel om Québecs geografi. Hentet 2012-04-27. 
  9. ^ Encyclopædia Britannica. Canadian Shield. Hentet 11/12/2014. 
  10. ^ Peakbagger.com. Mont D'Iberville. Hentet 11/12/2014. 
  11. ^ The Canadian Encyclopedia. St. Lawrence Lowland. Hentet 11/12/2014. 
  12. ^ McGill University. Natural History of Quebec. Hentet 11/12/2014. 
  13. ^ Ministère du Développement durable (på (fransk)). L'eau. La vie. L'avenir. Hentet 13/12/2014. 
  14. ^ Great Canadian Parks. Saguenay-St. Lawrence National Park. Hentet 15/12/2014. 
  15. ^ John Abott College. World's climate Regions. Hentet 15/12/2014. 
  16. ^ climat-québec. Normales en tableau - Québec. Hentet 15/12/2014. 
  17. ^ Climat-Québec. Tornades. Hentet 15/12/2014. 
  18. ^ Frederick Webb Hodge. Handbook of American Indians North of Mexico. 
  19. ^ (på (fransk))Artikel om problemerne i forbindelse med forhandlingerne om forfatningen i 1982. Hentet 2012-04-28. 
  20. ^ Berkley Center for Religion, Peace & World Affairs (på (engelsk)). Canada. Hentet 10/12/2014. 
  21. ^ Parliament of Canada. Official Report "The Quebecois". Hentet 10/12/2014. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 52°N 72°V / 52°N 72°V / 52; -72