Nertjinsktraktaten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 21. mar. 2013, 10:53 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 21 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q696094)
På dette kort fra 1734 er nordgrænsen mellem Kina og Rusland markeret omtrent som Nertjinsktraktaten havde fastlagt den.

Nertjinsktraktaten (Нерчинский договор, 尼布楚條約) var den første traktat mellem Rusland og Qing-Kina. Den blev undertegnet den 27. august 1689 i den lille by Nertjinsk efter væbnede sammenstød omkring floden Amur. Med denne traktat blev Ruslands ambition om at sikre sig adgang til det Japanske Hav blokeret, men de fik etableret handelsrelationer med Kina. Den russiske udpost Albazin skulle opgives. Grænsen mellem Kina og Rusland skulle løbe langs Stanovojbjergene (nord for Amur) og floden Argun. Fra Qing-dynastiets side blev der benyttet to tolke fra jesuiterordenen kommunitet ved det kejserlige hof, og deres indsats havde en væsentlig betydning for udfaldet af forhandlingerne, som var meget gunstige for Kina fordi den russiske ekspansion mod det Japanske Hav blev standset.

Forhandlingerne foregik for det meste, om ikke udelukkende, på latin, eftersom russerne havde en latinskkyndig tolk med sig, muligvis en polak, og russernes ambassadør Fjodor Aleksejevitj Golovin forstod latin, mens Qing-hoffets forhandlere havde de to jesuiterfædre Thomas Pereyra og Jean-François Gerbillon. Aftalen blev officielt affattet på tre sprog: Russisk, latin og manchuisk. Der var imidlertid forskelle mellem versionerne. Der blev også lagvet en uofficiel kinesisk tekst.

Aftalen blev stående i næsten to hundrede år, og der var fred mellem russere og kinesere langs denne lange grænse i hele den periode. Men den blev så revideret væsentlig i Ruslands favør med Aiguntraktaten (1858) og Pekingkonventionen (1860), som fastslog en russisk-kinesisk grænse omtrent som den løb i 2006. Disse aftaler regnes fremdeles fra kinesisk side som del af de uligeværdige traktater som fulgte opiumskrigene og som de mener udnyttede Kinas svaghed på en uretfærdig og utilbørlig måde.

Litteratur

  • Joseph Sebes og Thomas Pereira: The Jesuits and the Sino-Russian Treaty of Nerchinsk (1689): The Diary of Thomas Pereira. Bibliotheca Instituti Historici S.I.; V. 18. Rome: Institutum Historicum S.I., 1962.
  • Peter C. Perdue: China marches West: The Qing conquest of Central Eurasia. Cambridge, MA: Belknap Press of Harvard University Press, 2005.
  • Mark Mancall: Russia and China, Cambridge: Harvard University Press, 1971.
  • V. S. Frank: «The Territorial Terms of the Sino-Russian Treaty of Nerchinsk, 1689,», i The Pacific Historical Review (August 1947): 265-170.
  • Vincent Chen: Sino Russian Relations in the Seventeenth Century, Haag: Martinus Nijhoff, 1966.

Ekstern henvisning