Lokaliteter indenfor den kommunistiske verden i 1980: pro-Sovjet (rød); pro-Kina (gul); de alliancefrie lande Nordkorea og Jugoslavien (sort). Somalia havde vært prosovjetisk frem til 1977. Cambodja (Demokratisk Kampuchea) havde været prokinesisk frem til 1979.
Det kinesisk-sovjetiske brud blev et vendepunkt i den kolde krig. Splittelsen bliver ofte anset som en foranledning til Nixons besøg i Kina i 1972 og de påfølgende tilnærmelser mellem Kina og USA. Det samme gælder den kinesisk-sovjetiske grænsekonflikt i 1969, som markerede et lavpunkt i forholdet mellem Kina og Sovjetunionen.[2] USAs tilnærmelser til Kina var et led i Richard Nixons trekantsdiplomati for at presse Sovjetunionen. En gradvis normalisering kom som følge af Maos død i 1976. To år senere blev firebanden væltet af Deng Xiaoping, som ikke havde den samme ideologiske aversion overfor Sovjetunionen.[3]
^Lenman, B.P. og Anderson, T. (red.) (2000). Chambers Dictionary of World History (engelsk). Edinburgh: Chambers. s. 769.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
^Kuisong, Yang (2000), "The Sino-Soviet Border Clash of 1969: From Zhenbao Island to Sino-American Rapprochement", Cold War History (engelsk), no. 1, s. 21–52
^Kornberg, Judith og Faust, John (2005), China in World Politics. Policies, Processes, Prospects (engelsk) (2 udgave), University of British Columbia Press, s. 104–105, ISBN978-1-5882-6248-6{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
.svg)