Orsja

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Orsja
Воронеж
Byflag Byvåben
Flag of Vorsza, Belarus.svg
Coat of Arms of Vorsza, Belarus.svg
Комплекс былога езуіцкага калегіюму. г. Ворша.JPG
Orsja
Overblik
Land: Hviderusland Hviderusland
Borgmester: Aleksandr Gusev
Voblast: Vitebsk
Rajon: Orsja
Grundlagt: 1067
Byrettigheder: 1620
Postnr.: 211030
Demografi
Indbyggere: Fald 116.552[1] (2016)
 - Areal: 38,90 km²
 - Befolknings-
      tæthed:
2325 pr. km²
Storbyområde: Fald 132.124 [Kilde mangler]
Tidszone: UTC +3 (MSK)
Højde m.o.h.: 192 m
Hjemmeside: www.orsha.vitebsk-region.gov.by/ru
Oversigtskort


Koordinater: 54°30′33″N 30°25′33″E / 54.50917°N 30.42583°Ø / 54.50917; 30.42583

Orsja (hviderussisk og russisk: О́рша, tr. Orsja; polsk: Orsza) er en by i Vitebsk voblast i Hviderusland med 116.552(2016)[1] indbyggere. Byen nævnes for første gang i 1067.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Byen blev opkaldt efter Dneprs biflod Orsjitsa, der oprindeligt også hed "Rsha", sandsynligvis opkaldt efter den baltiske ordrod "rus" (dansk: ~ langsom strøm).[2]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Orsja ligger i den sydøstlige del af Vitebsk voblast omkring 180 kilometer øst for Minsk, 120 km vest for Smolensk, 70 km mod nord af Mahiljow, 93 km mod syd fra voblastens administrative center Vitebsk og 50 km fra grænsen til Rusland.

Byen ligger centralt i Orshanskaya Vozvyshennost (dansk: ~ Orsja højlandet) der er en del af Orsja-Mahiljow plateauet, i Dneprs, Orsjitsas og Adrovs floddale. Området er præget af et kuperet terræn med store højdeforskelle, der variere fra 180 moh. til 192,14 moh.

Byens højde niveau falder ned mod Dnepr flodlejet. Faldet sikrer vandafstrømningen fra byområdet. I ​​Dneprs og Orsjitsas floddale findes mineralvandskilder. I omegnen af Orsja vokser fyr, gran og blandet nåleskov.

Byen er et vigtigt trafikknudepunkt på jernbanelinjen mellem Minsk og Moskva, og ligger ved krydset af motorvejene Europavej E95, der begynder i Sankt Petersborg i Rusland og ender i Merzifon i Tyrkiet, og Europavej E30, der begynder i Cork i Irland og ender i Omsk i Rusland.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Orsja har tempereret fastlandsklima, med relativt milde og våde vintre og varme og fugtige somre.

Vejr for Orsja
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks - 4 °C - 3 °C 2 °C 11 °C 18 °C 21 °C 23 °C 22 °C 16 °C 9 °C 2 °C - 2 °C - °C
Gennemsnitlig min - 10 °C - 10 °C - 6 °C 2 °C 7 °C 10 °C 12 °C 11 °C 7 °C 2 °C - 3 °C - 7 °C - °C
Gennemsnitlig nedbør 35 mm 30 mm 34 mm 45 mm 60 mm 74 mm 96 mm 79 mm 61 mm 53 mm 47 mm 41 mm 655 mm
Kilde: www.sunmap.eu: Orsha, Belarus

Historie[redigér | redigér wikikode]

Orsja blev første gang omtalt som "Rsha" i 1067 i Nestorkrøniken, hvilket gør den til en af de ældste byer i Hviderusland.

Under Storfyrstendømmet Litauen[redigér | redigér wikikode]

I 1320 blev Orsja en del af Storfyrstendømmet Litauen. I årene 1398-1407 blev Orsja slot bygget. Slaget ved Orsja mellem de allierede, Storfyrstendømmet Litauen og Kongeriget Polen, mod Storfyrstendømmet Moskva indtraf den 8. september 1514.[3] Moskovitternes hær led et betydeligt nederlag, imidlertid var de sejrrige allierede ikke istand til at udnytte sejren.[3]

Religiøst kulturelt center[redigér | redigér wikikode]

Orsjas ortodokse kirke Sankt Illa (1880).
Under Napoleons invasion var den franske forfatter Stendhal indsat som intendant i Orsja

I 1555 grundlagde Mikołaj "Czarny" Radziwiłł en calvinistisk (protestantisk) orden i Orsja, en af ​​de første i de hviderussiske områder. Fra 1500-tallet til 1700-tallet var Orsja et bemærkelsesværdig religiøst center, med snesevis af ortodokse, protestantiske og katolske kirker og ordener. Byen var også hjemsted for en stor jødisk befolkning.[4]

Orsja fik magdeburgrettigheder i 1620. I 1630 åbnedes det første trykkeri i Kuciejna kloster, som blev et kendt centrum for kyrilliske udgivelser. Byen blev beskadiget under den russisk-polske krig (1654-1667), der var en katastrofe for Storfyrstendømmet Litauen. Efter den første polske deling i 1772 tilfaldt byen Det Russiske Kejserrige, og blev en del af Mogiljov guvernement. Under russisk styre, blev byen frataget sine magdeburgrettigheder i 1776 og fik en kulturel og økonomisk tilbagegang. Befolkningstallet faldt kraftigt til blot omkring 2.000 indbyggere.

Napoleons invasion[redigér | redigér wikikode]

I 1812 under Napoleons invasion blev store dele af byen brændt ned. Mens Orsja var under fransk kontrol, var den franske forfatter Marie-Henri Beyle (også kendt under pseudonymet Stendhal) "intendant" (leder af besættelsen).[5]

1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Ifølge folketællingen i 1897 var omkring 7000 jøder i Orsja ud en samlet befolkning på 13.161.[4]

Under 1905-revolutionen i Rusland afholdte RSPAPs distriktskomite i Mahiljow og Orsja i samarbejde med de socialrevolutionære et møde for landarbejdere og småbønder i området. For at skabe en fælles platform forud for valget til Dumaen. Konferencen vurderede at valget til Dumaen, kunne fremme kampen og understøtte planerne bøndernes og arbejdernes fælles aktioner.[6]

Under Første Verdenskrig blev byen besat af tyske styrker fra februar til oktober i 1918. Fra 2. februar 1919 blev Orsja en del af Homel voblast, og fra 1920 Vitebsk voblast, i den Russiske SFSR. Efter dannelsen af Sovjetunionen blev byen overført til Hviderussiske SSR i 1924.

Anden verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Under felttoget i Rusland blev Orsja besat 14. juli 1941 af Nazi-tyskland. Tyske tropper indtog højre bred af Dnepr i Orsja den 13. juli 1941 klokken 15:00 Moskva tid. Den venstre bred blev indtaget morgenen efter.[7] Byen blev en del af en af de områder i Hviderusland, der administrativt hørte under Heeresgruppe Mitte.[8] Magten i Orsja blev fra den 26. juli 1941 delt mellem den lokale kommandant (tysk: Ortskommandantur) og feltkommandanten (tysk: Feldskommandantur) under feltkomandantens overhøjhed.[9]

Ved førkrigs folketællingen i 1939 udgjorde de jødiske indbyggere 21,3% (7.992) af den samlede befolkning i byen.[10] De af Orsjas jøder, der ikke flygtede til de ikke besatte dele af Sovjetunionen, blev enten dræbt, eller tvunget ind i Orsjas ghetto af nazisterne.

I nærheden af Orsja blev raketaffyringssystemet MRL "Katyusha" første gang taget i anvendelse i 1941. Raketterne ramte blandt andet banegården og en midlertidig bro over Dnepr-floden. Efter den tyske indtagelse brændte byen i mindst 2 dage.[7] Under felttoget var byen ikke udsat for hårde kampe, da de sovjetiske hovedstyrker var placeret omkring de større byer nord og syd for Orsja (Vitebsk og Mahiljow). Imidlertid blev Orsja som et stort jernbaneknudepunkt udsat for omfattende luftbombardementer både af luftwaffe og det sovjetiske luftvåben. Under den tyske besættelse saboterede lokale partisangrupper jernbaneknudepunktet. Alene i 1942 sprængte partisanerne, under ledelse af Konstantin Zaslonov, 93 lokomotiver i luften på 3 måneder. Under Anden Verdenskrig ødelagde nazisterne mange fabrikker og mere end 75% af boligmassen i byen.

Orsja blev befriet 27. juni 1944 under Vitebsk-Orsja offensiven af den 3. Hviderussiske Front under ledelse af Ivan Tjernjakhovskij.[11]

Kendte personer fra Orsja[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Ярковец, А.И. (30. marts 2016) (på russisk). Численность населения на 1 января 2016 г. и среднегодовая численность населения за 2015 год по Республике Беларусь в разрезе областей, районов, городов и поселков городского типа. Hentet 5. august 2016. 
    dansk: ~ Befolkning den 1. januar 2016 i Republikken Hviderusland fordelt på voblaster, rajoner, byer og bymæssigebebyggelser
  2. ^ E. M. Pospelov, Geograficheskie nazvaniya mira (Moscow, 1998), p. 314.
  3. ^ a b (Litauisk) delfi.lt (8. september 2006):Tomas Baranauskas. Oršos mūšis – didžiausia Lietuvos karinė pergalė prieš Rusiją
    dansk: ~ Slaget ved Orsja - Litauens den største militære sejr over Rusland. Hentet 6. august 2016
  4. ^ a b (Engelsk) Jewish Encyclopedia (1906): ORSHA, hentet 6. august 2016
  5. ^ (Hviderussisk) Viktar Korbut. Галоўная краса горада — манастыры, або Па слядах Стэндаля і Напалеона
    dansk: ~ Byens vigtigste charme - klostrene, eller Napoleons og Stendhals fodaftryk  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  6. ^ (Hviderussisk) Беларуская энцыклапедыя (1996): Bind 1, ISBN 985-11-0036-6]
    dansk: Hviderussisk encyklopædi
  7. ^ a b (Russisk) А. Милютин (18. november 2015): Первые залпы батарей реактивной артиллерии
    dansk: ~ Troppebevægelserne under slaget om Orsja, hentet 8. august 2016
  8. ^ (Hviderussisk) Э. Г. Иоффе (1996): Страницы истории евреев Беларуси. Minsk. s. 113.
    dansk: ~ Sider af jødernes historie i Hviderusland
  9. ^ (Tysk) Bundesarchiv — Militararchiv. Freiburg. RH 26-286/3 . — В. 1.
  10. ^ (Engelsk) Distribution of the Jewish population of the USSR 1939, edit Mordechai Altshuler. Jerusalem, 1993. — s. 39.
  11. ^ (Hviderussisk) Беларуская энцыклапедыя (1996): s. 800 ISBN 985-11-0026-9
    dansk: Hviderussisk encyklopædi

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]