Philip 1. af Hessen
Landgreve Philip 1. af Hessen (tysk: Philipp I.), også kaldet Philip den Ædelmodige (tysk: Philipp der Großmütige; latin: Philippus Magnanimus), (født 14. november 1504 i Marburg i Hessen (Tyskland), død 31. marts 1567 i Kassel) var en tysk territorialfyrste og reformator, som indførte den lutherske reformation i sit fyrstedømme i 1526, og som i 1540 indgik et ægteskab nummer to – med Martin Luthers efterfølgende billigelse. Han kaldes «Den politiske protestantismes far».
Philipp bliver lutheraner
Philipp blev tiltrukket af den lutherske reformation omkring 1524; sandsynligvis under indflydelse af Melanchthon. Sommeren samme år forordnede han at Evangeliet skulle forkyndes «rent». Spørgsmålet er, om det for Philipp drejede sig om en religiøs overbevisning, eller om han snarere så en mulighed for at få magt også over den kirkelige sfære. Hans territorium var på mange måder presset af fyrsteærkebispedømmet Mainz, Tysklands mægtigste og største ærkebispedømme. Philipps beslutning fik straks fra begyndelsen også politisk betydning, men der findes vidnesbyrd om Philipps personlige fromhed.
Under bondekrigen slog Philipp hurtigt oprørerne ned i Fulda og Hersfeld i 1525 . Samtidig begyndte den åbne politisering af reformationen. I 1525 dannede Georg af Sachsen og ærkebiskop Albrecht af Mainz-Magdeburg «Dessau-forbundet», til beskyttelse mod nye oprør og mod «den lutherske sekt», mens Hessen og Kursachsen indgik «Gotha-Torgau-alliancen» den 27. februar 1526.
Efter rigsdagen i Speyer i 1526 fremmede Philipp resolut indførelsen af reformationen og foretog visitatser af klostrene og indhentede oplysninger om deres formue. Ved synoden i Homburg i oktober 1526 vedtog de hessiske stænder en katolsk reformplan skrevet af franciskaneren Franz Lambert af Avignon («Reformatio ecclesiarum Hassiae»). Men efter råd fra Martin Luther undlod Philipp at gennemføre den. Den hessiske kirke gled dermed helt ud af Luthers saksiske reformation, noget som viste sig at få stor politisk betydning.
Philipp betragtede kirkens fornyelse som et «fremme af almenvellet». Den formue som han inddrog fra klostrene, benyttede han til at grundlægge Philipps-universitetet i Marburg (30. maj 1527). Han oprettede også en «fælleskasse» for de fattige og grundlagde fire hospitaler i Merxhausen, Haina, Gronau og Hofheim. Ved aftalen i Hitzkirchen i 1528 sikrede han sig den kirkelige domsmyndighed i Hessen af ærkebiskoppen i Mainz.
Arbejde for protestantisk enhed
Det var Philipp som tog initiativet til religionssamtalerne i Marburg i oktober 1529 mellem Luther og Zwingli. Disse samtaler beredte også grunden for det schmalkaldiske forbund af den 27. februar 1531.
I 1534/35 kom han til undsætning med våbenhjælp da radikale gendøbere fordrev biskop Franz von Waldeck fra Münster.
Der var også politiske grunde til, at Philipp var interesseret i protestantisk enhed (Wittenberg-konkordien 1536). En af frugterne af omgangen med gendøberne blev den såkaldte «Ziegenhainer Zuchtordnung» af 1539 med indførelsen af konfirmationen og af seniorembedet i den hessiske kirke, som siden 1531 var under ledelse af seks superintendenter (i Kassel, Marburg, Rotenburg, Alsfeld, Darmstadt og St.Goar).
Den schmalkaldiske krig
Under den schmalkaldiske krig 1546/47 måtte Philipp underkaste sig kejserens nåde; kejser Karl 5. holdt ham så fængslet frem til 1552 med traktaten eller aftalen i Passau.
Forsøg på at tilbageføre reformationen i Hessen slog fejl på grund af sognepræsternes og menighedernes modstand.
Etter Philipps død i 1567 blev Hessen delt mellem hans fire sønner:
- Vilhelm 4. af Hessen-Kassel fik Hessen-Kassel
- Ludvig 4. af Hessen-Marburg fik Hessen-Marburg
- Filip 2. af Hessen-Rheinfels fik Hessen-Rheinfels
- Georg 1. af Hessen-Darmstadt fik Hessen-Darmstadt
Se også
Eksterne henvisninger
- Om synoden i Homberg – Traktaten i Passau (begge tysk Wiki)
 | Spire Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |