Philip Smidth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Philip Smidth

Philip Smidth2.JPG

Personlig information
Født 3. maj 1855Rediger på Wikidata
MariagerRediger på Wikidata
Død 21. juni 1938 (83 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik Philip Smidth (3. maj 1855 i Rønnede21. juni 1938 i København) var en dansk arkitekt, der i tiden før og efter 1900 satte sit præg på København med en omfattende produktion. Han tilhører historicismen. Han var bror til maleren Anna Smidth.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Hans forældre var forpagter, kammerråd, senere justitsråd Jens Frederik Julius Beck Smidth og Anna Henriette født Høyer. Han tog præliminæreksamen, var dernæst i tømrerlære og tog afgang fra Det tekniske Selskabs Skole. Han gik på C.V. Nielsens tegneskole, hvorfra han tog afgang 1872, og derefter på Kunstakademiet fra januar 1873 til marts 1882.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Philip Smidth hørte i flertallet af sine arbejder til de såkaldte "europæere", der med forbillede i Meldahl og i modsætning til Herholdt, som lagde vægt på det stoflige og den hjemlige karakter, betonede det stilkorrek­te og til det formål først og fremmest tog de store typiske monumenter til forbillede. Hans stilefterlignende værker er ofte gjort med større friskhed og virtuositet, end tilfældet var hos mange af hans samtidige. De er også ofte præget af et udsøgt materialevalg (tegl, kobber og granit). Smidth udfoldede en omfattende byggeaktivitet i København – primært af beboelses- og forretningsejendomme – og hans album med fotos af sine byggearbejder findes på Københavns Museum. Et andet af hans specialer var sygehuse, der som opgave tilflød ham både i hovedstaden og provinsen.

Som eksempel på Smidths stil kan nævnes boligkarréen Holckenhus (1891-93, opkaldt efter Holcks Bastion) mellem H.C. Andersens Boulevard, Dantes Plads og Stormgade. Stilen er her inspireret af fransk renæssance. Facaderne blander røde mursten med dekorationer i bemalet cement (ofte fejlagtigt kaldet stuk). Stueetagens og førstesalens hjørnekvadre er dog udført i granit. Hjørnepartierne er udformede som tårne og krones af franske tårntage. Resten af ejendommen har københavnertag. To af facaderne har karnapper, som var blevet tilladt efter København byggelov af 1889.

Smidth deltog i Raadhusudstillingen i København 1901 og var på rejser i Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien.

Smidth ægtede 28. november 1886 i København Eva Fritz (9. december 1866 i Gladsaxe – 17. maj 1924 i København), datter af proprietær Thomas Fritz og Hulda Hortensia Kemp. Han er begravet på Vestre Kirkegård.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Kastrup Kirke (ombygget)
Liselund Ny Slot
Holckenhus
Svanegaard
St. Thomas på Frederiksberg
  • Teknisk Skole, Nørre Allé, Munkegade, Århus (1883-84, udvidet 1898 ved Ludvig A. Petersen, forhøjet 1924 af Frederik Draiby)
  • Kastrup Kirke, Kastruplundgade 3, København (1883-84, gennemgribende ombygget 1971-72, interiør helt forsvundet, kor nedrevet, tag omlagt fra skifer til tegl, vinduer i vestgavl tilmuret)
  • Nybygning til Schneekloths Skole, Værnedamsvej 13A, Frederiksberg (1885, fraflyttet 1969)
  • Restaurering af Herlufmagle Kirke (1886)
  • Gammelgård, Lolland (1884)
  • Liselund Ny Slot, Møn (1886-87, fredet 1990)
  • Skovvængegård ved Vordingborg
  • Teknisk Skole, Nykøbingvej, Stubbekøbing (1894)
  • Ombygning af amtssygehus til lampefabrik, Ryesgade 3, København (1895)
  • Højskolehjemmet, nu hotel, Klostergården, Svendborg (1895-96)
  • Vinhuset, Svendborg (1898-99)
  • Udvidelse af Landerupgård opdragelsesanstalt, Taulov (1899-1900)
  • Villa, Stationspladsen, Kongens Lyngby (1900, nedrevet)
  • Sommerhuse, Trørødvej, Rungsted Strandvej, Rungsted (1903)
  • Ny Holte Skole, Kongevejen 64, Holte (1909, senere udvidet)

Hospitaler[redigér | redigér wikikode]

  • Kirurgisk Sygehus, Næstved (nu en del af Centralsygehuset i Næstved) (1881-82)
  • Fattiggården, Næstved (nuværende Kanalgården) (1882-83)
  • Ombygning af Møns Sindsygeanstalt, Langgade, Stege (1881-85, senere udvidet)
  • Skt. Joseph, nu Kommunehospital, Fredericia (1886, senere udvidet)
  • Udvidelse af Præstø Amtssygehus, Præstø (1881-82, senere udvidet)
  • Viborg Sygehus, Viborg (1888-89, senere udvidet)
  • Fakse Sygehus, Fakse (1889-90, senere udvidet)
  • Svendborg Sygehus, Svendborg (1890-91, senere udvidet)
  • Københavns Amtssygehus, siden 1939 en del af Frederiksberg Hospital, Nyelandsvej, Frederiksberg (1891-94, udvidet 1900-03 af Henry Meyer, Emanuel Ohland og Gunnar Laage og senere 1907-09 og 1915 ved Gunnar Laage)
  • Tuberkulosehospital, Jærgersborgvej 11, Kongens Lyngby (1891, udvidet 1908 af Valdemar Ingemann, nedrevet)

Boligejendomme i København og på Frederiksberg[redigér | redigér wikikode]

Hoteller, forretningsejendomme og fabrikker i København[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencer[redigér | redigér wikikode]

  • Garnisonssygehus i Næstved (1901, 1. præmie, opgaven gik i stedet til Kristoffer Varming)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]