Præstø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Præstø
Byvåben Købstadssegl
Præstøs våben.png
Præstøs segl.jpg
Præstø Kirke - set fra vest.jpg
Kirken set fra vest
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Sjælland
Kommune: Vordingborg Kommune
Sogn: Præstø Sogn
Postnr.: 4720 Præstø
Demografi
Præstø by: 3.835[1] (2016)
Kommunen: 45.806[1] (2016)
 - Areal: 621,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.vordingborg.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 55°7′14″N 12°2′37″E / 55.12056°N 12.04361°Ø / 55.12056; 12.04361

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Præstø. Opslagsordet har også anden betydning, se Præstø (ø).

Præstø er en gammel købstad og havneby på Sydsjælland med 3.835 indbyggere (2016)[1], beliggende 20 km syd for Faxe, 25 km sydøst for Næstved og 17 km nordøst for Vordingborg. Byen ligger i Vordingborg Kommune og hører til Region Sjælland.

Præstø hører til Præstø Sogn, og Præstø Kirke ligger i byen. Den forholdsvis store kirke med 2 skibe var tidligere en del af et kloster, der tilhørte Antoniterordenen.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Præstø blev anlagt på en ø, som havde bro over til Sjælland, og som først i begyndelsen af det 19. århundrede blev landfast, men hvoraf den første del at navnet kommer, ved man ikke.[2]

Byen har en naturhavn ved Præstø Fjord, som skærmes mod Faxe Bugt af den langstrakte halvø Feddet. Præstø blev anløbet af mange hanseatiske skibe og handlede flittigt på det skånske sildemarked.

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Præstø hører ikke til landets ældste byer. Navnet forekommer første gang i 1353, da Skovkloster - det senere Herlufsholm - blandt andet afstod "Præstø med sit Fang" til Valdemar Atterdag for at blive fri for gæsteri, og byen fik 1403 sine første privilegier af Erik af Pommern, idet han tilstod bymændene i Præstø alle de friheder og privilegier, som hans forgængere havde indrømmet borgerne i Roskilde. Byen stod vist tidligst i forbindelse mod vest med det omliggende land ved en træbro, "Vesterbro", som holdt sig til begyndelsen af det 19. århundrede, da den afløstes af en fast dæmning (den vestlige del af Algade, der er anlagt i den nye tid, bærer navnet "Vesterbro"). Mod øst over Tubæk å blev der først langt senere forbindelse; her foregik overfarten ved både eller vogne, eller man passerede ad store sten ved lavvande; senere byggedes der en træbro, "Østerbro", men den solgtes ved auktion 1784, og overfarten foregik da som for, indtil den nye dæmning, der fører til Skibinge, opførtes 1819.[2]

Byens betydning i middelalderen var kun ringe og knyttede sig særlig til Sankt Antonii Kloster, der lå nordvest for kirken på Klosternakke. Dets grundlæggelse skyldes Christian I, som 1470 skænkede Antoniterne i Morkjær i Angel "Vor Frue Kirke i Præstø" med tilhørende præstegård (senere lå byens præstegård i Grønnegade, indtil den 1732 solgtes ved auktion), for at de der kunne stifte en filial. Først 1474 blev kirkens forening med Morkjær dog retslig anerkendt. Klosteret stod i stærkt afhængighedsforhold til Morkjær; munkene måtte årlig betale dertil en større afgift i korn og penge, og for at bringe denne til veje såvel som for selv at skaffe sig underhold gik de tiggergang i Roskilde og Lunde Stifter. Forskellige gaver af anden art tilflød dog også klosteret; således betænkte Jørgen Gøye det 1474 i sit testamente med 10 mark, Fru Ingerd Bille skænkede det en gård i Øllerup i Øster Flakkebjerg Herred, og kong Hans henlagde 1504 Beldringe Kirke i Bårse Herred til det, fra hvilken tid munke fra klosteret betjente præsteembedet her. I 1476 lod Markvard Nielsen og 1511 Anders Billes hustru, Fru Pernille Krognos, sig optage i ordenens broderskab. På reformationstiden var klosteret meget fattigt; 1532 måtte det "af Nød og Trang" sælge en gård i København i Lille Pilestræde (Antonistræde), hvori de terminerende brødre havde deres tilhold, og omtrent samtidig afhændede det gods i Øllerup og andre steder.[2]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Omkring 1536 ophævedes klosteret; et par af munkene blev evangeliske præster. Klosterkirken blev byens sognekirke; 1560 fik borgerne 7 af klosterets boder, som de skulle bygge og forbedre, og landgilden deraf skulle bruges til vin og brød for sognepræsten. Samtidig tillodes det at nedbryde Sankt Gertruds Kapel, der lå i byens vestlige udkant og vistnok skrev sig fra klosterets oprettelse, og anvende materialet til sognekirkens forbedring[2] (muligvis stammer den nye del af kirken fra denne tid). I 1563 fik lensmanden på Jungshoved Bjørn Kaas befaling til at lade "nedtage det øde Kloster udi Præstø saa nær som paa Kirken". 41.000 mursten derfra anvendtes ved Københavns Slot.[3]

Byen var ikke betydelig ved den nye tids begyndelse (1551 havde den slet ingen skole; 1557 fik borgerne fritagelse for at betale byskat i de næste 3 år, "for at de desbedre kunde komme til Næring og forbedre deres By"), og også i Karl Gustav-krigene 1658 — 60 led den en del.[3] Byen ramtes i 1600-tallet af stormflod, flere store brande og svenskernes belejring. Svend Gønges Torv og Svend Gønges Vej er opkaldt efter "Gøngehøvdingen" Svend Poulsen Gønge, som sammen med sine snaphaner kæmpede mod de svenske soldater på Præstø-, Stevns og Køge-egnen i 1658-59.

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

Byens fremgang hæmmedes desuden ved hærgende ildebrande, således 1658, 1670, 1711, da der brændte 28 gårde og huse, 1750, da den østlige del, og 1757, da den vestlige del brændte. 1711 hjemsøgtes den svært af pesten (bragt hertil med en skipper fra København 20. august), idet der døde 89 mennesker.[3] I 1672 havde den 435 indbyggere, 1769 var tallet sunket til 379.[3] I det 19. århundrede gik byen betydelig frem, særlig ved sin ret anselige handel med flæsk og korn.[3] Indtil 1740 havde Præstø en Latinskole, der havde lokale i et hus på kirkegården; den var dog meget ubetydelig og hørte til de skoler, som ikke kunne dimittere til universitetet. I det 18. århundrede var byen garnisonssted for en eskadron af det sydsjællandske Dragonregiment, der havde station i de såkaldte kongelige barakker på Klosternakke.[3]

Den driftige købmand H.C. Grønvold etablerede i begyndelsen af 1800-tallet et sildesalteri, og han fik opbygget en betydelig korn eksport. Broen til Sjælland blev afløst af en dæmning, og en ny bro mod sydøst over Tubæk stod færdig i 1819.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Præstøs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 951 i 1850, 1.154 i 1855, 1.298 i 1860, 1.413 i 1870, 1.460 i 1880, 1.500 i 1890, 1.497 i 1901, 1.469 i 1906 og 1.527 i 1911.[4]

I Præstø blev afholdt marked 2. tirsdag i hver måned (heste, kvæg, får og svin).[5]

Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes i 1855: flere brændevinsbrænderier, 1 jernstøberi, 1 bomuldsvæveri, 1 skibsbyggeri.[6] Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes i 1872: flere brændevinsbrænderier, 1 jernstøberi, 1 bomuldsvæveri, 1 skibsbyggeri, 1 tobaksfabrik, 2 garverier, 1 boggtrykkeri.[7] Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes omkring århundredeskiftet: Antonii Bayersk- og Hvidtølsbryggeri, 1 damp-save- og høvleværk, 1 dampbrænderi, 1 jernstøberi og maskinfabrik (omtrent 35 arbejdere).[5]

I Præstø blev udgivet 1 avis: "Præstø Folkeblad".[5]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i byen i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 189 levede af immateriel virksomhed, 617 af håndværk og industri, 358 af handel og omsætning, 52 af søfart, 32 af fiskeri, 54 af jordbrug, 4 af gartneri, mens 125 fordeltes på andre erhverv, 51 levede af deres midler, 14 nød almisse, og 4 var i fængsel. I landdistriktet var fordelingen samme år: 13 levede af immateriel virksomhed, 51 af jordbrug, 2 af gartneri, 3 af søfart, 30 af håndværk og industri, 9 af handel, 4 af andre erhverv, og 2 nød almisse.[8] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 1.469, heraf ernærede 153 sig ved immateriel virksomhed, 63 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 28 ved fiskeri, 583 ved håndværk og industri, 379 ved handel med mere, 156 ved samfærdsel, 59 var aftægtsfolk, 32 levede af offentlig understøttelse og 16 af anden eller uangiven virksomhed.[9]

Præstøbanen[redigér | redigér wikikode]

Præstø fik endestation på Præstø-Næstved Jernbane, som blev åbnet i 1900 og blev kaldt Præstøbanen. Stationen lå kun 150 m fra havnen, og i 1909 blev der anlagt en havnebane, hvorved Præstø tildels blev havneby for Næstved. I 1913 blev banen forlænget til Mern og skiftede navn til Næstved-Præstø-Mern Banen. Den blev nu kaldt Mernbanen, men havde stadig hovedkontor og værksteder i Præstø.

Trods jernbanen var byens udvikling og befolkningstilvækst meget beskeden i første halvdel af 1900-tallet. I 1930'erne havde byen næsten ikke bredt sig uden for den oprindelige ø, kun lidt mod sydvest.[10] Kvartererne syd for Tubæk og østpå langs fjorden er først opstået senere.

Præstø Havnebane, som havde mistet sin betydning efter at Næstved fik sin egen havn i 1938, blev nedlagt i 1959, og i 1961 fulgte resten af Mernbanen efter. Den monumentale stationsbygning er bevaret på Jernbanegade 2, og i den anden ende af gaden (ud mod Nysøvej) er remisen med vandtårn og værkstedsbygning bevaret. Et kort stykke af banens tracé er bevaret som cykelsti mellem Ny Esbjergvej og Tubæk Møllevej.

Skoler[redigér | redigér wikikode]

Da byens tidligere skole blev for lille, opførte man i 1895 skolebygningen på Klosternakken 4. Bygningen blev udvidet med 1. og 2. sal i 1904 og husede i mange år Præstø Folke-, Mellem- og Realskole. Som følge af Præstøs udvikling i efterkrigstiden blev Abildhøjskolen bygget i den sydlige del af byen i 1963. Skolen på Klosternakken blev så solgt til Regnecentralen og fungerede som fabrik i godt 10 år, hvorefter Præstø Kommune generhvervede den og etablerede Klosternakkeskolen med undervisning op til 6. klassetrin.

I 2011 besluttede Vordingborg byråd at sammenlægge Præstøs to skoler. Efter protester blev nedlæggelsen af Klosternakkeskolen dog udsat til 2014, så den i et par år lagde lokaler til Præstø Skoles undervisning på mellemtrin. Det gav tid til at en gruppe borgere kunne omdanne den til privatskole i samarbejde med en investor, der købte bygningen. 7. juli 2014 blev bygningen overdraget til Præstø Privatskole, som starter med undervisning på 0.-6. klassetrin, men har besluttet at tilføje et klassetrin hvert år, så der er fuld overbygning til 9. klassetrin i 2017. Skolen skal være et-sporet med en klassestørrelse på 18-20 elever, så skolen fuldt udbygget vil have op til 200 elever.[11] Præstø Skole har 595 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.[12]

Præstø Kommune[redigér | redigér wikikode]

Ved kommunalreformen i 1970 bortfaldt begrebet købstad, og Præstø Købstad indgik sammen med de omkringliggende sognekommuner Allerslev, Beldringe, Bårse, Jungshoved og Skibinge i Præstø Kommune, som ved kommunalreformen i 2007 indgik i Vordingborg Kommune.

Byen kunne fejre 600-års jubilæum med besøg af Dronning Margrethe og Prins Henrik i 2003.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Midt i den gamle bydel ligger Adelgade, hvor størstedelen af byens detailhandel med mange specialforretninger er samlet. I den vestlige del af byen findes 4 supermarkeder.

For enden af Klosternakken ligger Hotel Frederiksminde, der er restaureret i 2006-07 og ført tilbage til den originale romantiske stil fra 1890'erne. Hotellet har gourmetrestaurant, som siden 2003 har arbejdet sig op til stjernestatus. Den har fået 6 stjerner i Børsen og er en af de 6 slutnominerede som "Årets restaurant 2014" i Den danske spiseguide.[13] Hotellet ejes af Ejendomsselskabet Stentoft A/S, som også har købt Klosternakkeskolen.

Præstø er hjemsted for superbil-udvikleren Zenvo, hvis første bil Zenvo ST1 blev præsenteret i 2009.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Præstø Havn[redigér | redigér wikikode]

Præstø Havn blev anlagt i 1827. Fredede pakhuse og den gamle toldbygning minder om havnens fortid som travl trafikhavn, hvor skibe sejlede i fast rutefart til og fra København med korn, tømmer og brændsel. Småskibsfarten ophørte i 1960'erne, og havnen blev omdannet til lystbådehavn, som nu har 300 bådpladser. Præstø Søsportscenter, der er et samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Præstø Sejlklub, har haft ansvaret for havnen siden 1972.[14] Sejlklubben driver også sejlerskole, og nordøst for havnen er der roklub og badestrand.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Mellem Grønnegade og Klosternakken udvider gaden sig og bliver til Torvet. Disse brolagte gader er stort set holdt fri for forretningsfacader og udgør et autentisk gammelt bymiljø med mange bevaringsværdige bygninger og gadelygter i gammel stil.

For enden af Klosternakken ligger Frederiksminde anlæg 4-5 meter over vandoverfladen med udsigt over Præstø Fjord mod nord, øst og syd.

Danmarks ældste fungerende pottemageri blev etableret i Præstø i 1888, men 10 år senere flyttet til Rødeled uden for byen.[15]

1 km nordvest for byen ligger herregården Nysø, der har et museum med skulpturer, som billedhuggeren Bertel Thorvaldsen udførte her i sine sidste 6 leveår.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 772
  3. ^ a b c d e f J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 773
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  5. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 770
  6. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 1 udgave, bind 2; Kjøbenhavn 1858; s. 394f
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 452
  8. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 769
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9
  10. ^ Geodatastyrelsen: Målebordsblade 1928-1940, søgeord: "Præstø"
  11. ^ Præstø Privatskole
  12. ^ Præstø Skole: Skolens elevtal
  13. ^ Hotel Frederiksminde - herfra link til Ole Troelsø: "Mindeværdig højgastronomi i Præstø" Børsen 30. maj 2014
  14. ^ Præstø Sejlklub: Om Præstø Havn
  15. ^ Rødeleds historie

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]