Portal:Historie/Udvalgt artikel/2011

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Artikelarkiv for 2011[redigér wikikode]

Januar[redigér wikikode]

Berlins byvåben fra 1839. Over bykronen ses Preussens og Brandenburgs våbner.

Berlin er hovedstaden i Tyskland. Byen blev grundlagt i 1200-tallet, men det var først som hovedstad i Kongeriget Preussen fra 1701 at den kom til at spille en stor rolle i europæisk historie.

I år 98 beskrev Tacitus området kaldt Germanien. Det som nu er Berlin befandt sig udenfor Romerrigets grænser, og germanske stammer kontrollerede området. Under folkevandringstiden flyttede de sig til nye områder, og blev højst sandsynlig herskere i de invaderede områder i Vestromerriget. Slaviske folkegrupper fra øst bosatte sig i området mellem floderne Elben og Oder i 500-tallet. Tidligt i 800-tallet grundlagde lokale slaviske stammer en by som blev kaldt "Berolina", som betyder "en dam på en flod". Det var en lille by på handelsvejen mellem Sydeuropa og Østersøen.

I 948 tog Otto den Store kontrollen over den slaviske befolkning i området og grundlagde de tyske bispedømmer Havelberg og Brandenburg. Efter Ottos død i 983 gjorde slaverne oprør og drev germanerne ud fra det som er dagens Brandenburg. Klostrene blev brændt og præsterne og germanske myndighedspersoner blev dræbt eller forvist.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Februar[redigér wikikode]

En Watt dampmaskine, som var en dampmaskine der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.

Den industrielle revolution var en periode i den sidste del af 1700-tallet og den første del af 1800-tallet, hvor store ændringer inden for landbrug, fremstilling, minedrift og transport havde en dybtgående effekt på socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien. Ændringerne spredte sig senere til hele Europa, Nordamerika og til sidst til resten af Verden. Den industrielle revolution udgjorde et vendepunkt for menneskehedens samfund; næsten alle aspekter af dagligdagen blev med tiden påvirket på den ene eller den anden måde.

Fra sidste halvdel af det 18. århundrede begyndte der en forandring i dele af Storbritanniens økonomi, som indtil da var baseret på manuelt arbejde og trækdyr, i retning af maskinbaseret fremstillingsindustri. Det begyndte med mekaniseringen af tekstilindustrierne, udvikling af nye teknologier til fremstilling af jern og en stigende anvendelse af raffineret kul. Udvikling af handelen blev muliggjort ved anlæggelse af kanaler, forbedrede veje og jernbaner. Overgangen til anvendelse af dampmaskiner, som hovedsageligt var drevet af kul samt større anvendelse af vandkraft og maskiner (fortrinsvis i tekstilindustrien) muliggjorde den dramatiske forøgelse af produktionskapaciteten. Udvikling af maskinværktøjer udelukkende af metal i de første to årtier af det 19. århundrede muliggjorde fremstilling af nye produktionsmaskiner til fremstilling i andre industrier. Effekten heraf spredte sig igennem det vestlige Europa og Nordamerika i løbet af det 19. århundrede og påvirkede efterhånden det meste af verden, en proces som i dag fortsætter som industrialisering. Effekten af denne ændring af samfundene var enorm.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Marts[redigér wikikode]

Husavik på Island i 2005
Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden. Lige fra den første tid kender man enkeltpersoner, deres navne og slægtsforhold, deres præcise årstal. Blandt de ældst kendte bøger, som blev skrevet på Island, er Sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

Islands historie er kort fortalt beretningen om frie folk, der som følge af indbyrdes kiv mistede deres frihed og derefter måtte gå en gruelig lang skæbne igennem inden, at de genvandt den. At det gik sådan, kan henføres til flere forhold: For det første havde Island i lang tid en såre beskeden befolkning, svingende omkring 40.000 til 60.000. I forhold til landets størrelse var Island et tyndt befolket land. For det andet udgjorde landbrug landets hovednæringsvej, hvilket indebar dels en meget spredt befolkning som ikke virkede befordrende på dannelsen af småbyer endsige købstæder, dels en høj grad af selvforsyning hvilket stækkede vilkårene for en befolkning inden for håndværk og handel; fiskeri var en binæring udøvet i fiskesæsonen og da fra midlertidige fiskebosætningssteder - ikke fra helårsbeboede fiskerlejer.     ... læs mere


rediger · historik · diskussion


April[redigér wikikode]

Raadvad Mølle i 1872, maleri af Anders Andersen-Lundby

Raadvad Mølle er en vandmølle ved Mølleåen. Tidligere krudtværk og oprindelsen til firmaet Raadvad samt bebyggelsen Raadvad.

Navnet stammer antagelig fra sammensætningen "råd" ("rådden") og vadested, i det, ligesom navnet Fuglevad, lugten af rådne blade opsamlet i åen ved vadestedet har givet inspiration til navnet.

De første kilder der dokumenterer eksistensen af en mølle og dæmning på stedet stammer fra 1600-tallet. En københavnsk kleinsmed, Christian Alckenbrecht havde sammen med nogle andre personer, i 1643 fået kongeligt privilegium på produktion af håndvåben og landbrugsredskaber. Møllen der skulle drive slibestenene blev anlagt mellem Stampen og Strandmøllen. Et par år efter blev møllen udvidet med en hammermølle, og i 1643 også et valkeværk.

Efter Første Karl Gustav-krig ejede kongelig historiograf Vitus Bering kortvarigt møllen, men lod den mageskifte da staten ønskede at oprette et krudtværk på stedet. Overtøjmester fra Tøjhuset i København Peter Kalthoff drev møllen indtil sin død i 1672. Derefter drev kronen krudtmøllen, mens slibeværket blev nedlagt. I en årrække drev skiftende kongelige krudtmestre stedet, sidst en David Rose der drev den i perioden 1718-1758.

Efter anlæggelsen af Frederiksværk som bl.a. inkluderede et stort krudtværk, blev produktionen af krudt på Raadvad indstillet. Igennem årene havde der været en del ulykker, i 1699 beskrives det at en arbejder blev forbrændt som "en stegt fisk".

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Maj[redigér wikikode]

General Mack og den østrigske hær overgiver sig til Napoleon ved Ulm i 1805. Maleri af René Théodore Berthon

Ulm-felttoget bestod af en serie af franske og bayerske miltærmanøvrer og slag for at udmanøvrere og fange en østrigsk hær i 1805 under Den tredje koalition. Det fandt sted i nærheden af og i den schwabiske (dengang bayerske) by Ulm. Den franske Grande Armée, ledet af Napoleon Bonaparte, bestod af 210.000 tropper inddelt i syv armékorps, der forsøgte at drive de østrigske styrker tilbage over Donau, før russike forstærkninger kunne nå frem. Ved at drive sine tropper frem i stærk march lykkedes det Napoleon tilfangetage en østrigsk hær på 23.000 mænd under kommando af General Mack den 20. oktober ved Ulm, hvilket bragte det samlede antal østrigske krigsfanger under felttoget op på 60.000. Felttoget betragtes som et strategisk mesterstykke og lå til grund for tilblivelsen af Schlieffen-planen i slutningen af det 19. århundrede.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juni[redigér wikikode]

Kortet viser den Tyske Orden (sorte pile) og den Liviske Ordens (røde pile) operationer frem mod slaget ved Durbė

Slaget ved Durbė (lettisk: Durbes kauja, litauisk: Durbės mūšis) var et middelalderligt slag udkæmpet i nærheden af Durbe, 23 km øst for Liepāja, i det nuværende Letland som en del af de liviske korstog. Den 13. juli 1260 vandt Žemaitija en afgørende sejr over den Tyske Ordens og Den Liviske Ordens fælles styrker. 150 riddere blev dræbt, herunder den liviske ordensmester Burchard von Hornhausen og tyske ordensmarskal Henrik Botel. Det var langt det største nederlag, riddere i Baltikum led i 1200-tallet. I det næststørste nederlag, Slaget ved Aizkraukle, blev 71 riddere dræbt. Slaget inspirerede til den Store preussiske opstand (afsluttet i 1274), til det semgaliske oprør (de sidste overgav sig i 1290) og kurlændernes oprør (de sidste overgav sig i 1267). Kampen resulterede i tabet af omkring 20 års liviske erobringer, og det tog omkring tredive år for den Liviske Orden at genoprette kontrollen.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juli[redigér wikikode]

Selv om billedet viser Edward med et drikkekrus, var han på ingen måde et udsvævende gemyt, med derimod stærkt troende.

Edward Martyren (født ca. 963, død 18. marts 978, evt. 979) efterfulgte sin far Edgar som Englands konge som Edward II af England i 975. Han blev myrdet tre eller fire år senere, og da mordet blev begået af "anti-religiøse" modstandere bliver han regnet som martyr og helgen.

Edward blev konge, da han var tretten eller fjorten år gammel. Hans stedmor, enkedronning Elfrida, ønskede at sætte sin søn Ethelred på tronen i stedet. Edward havde støtte fra flere, blandt andet fra ærkebiskop Dunstan af Canterbury, og blev bekræftet af tinget (Witenagemot).

Han bliver beskrevet som en ung mand, som var meget hengiven og med udmærket opførsel. Han var strengt rettroende, og satte Gud og kirken højt. Han skal også have været meget generøs overfor de fattige.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


August[redigér wikikode]

Maskingevær bemandet med soldater fra Paraguay.

Chacokrigen var en krig mellem Bolivia og Paraguay om kontrollen over store dele af Gran Chaco-regionen, som man i sin tid troede indeholdt store forekomster af olie. Der er aldrig blevet gjort nogen særlige oliefund i området.

Krigen om den tyndt befolkede region mellem floderne Pilcomayo, Rio Paraguay, Otuquis og Parapiti er den største og blodigste militære konflikt på det amerikanske kontinent i det tyvende århundrede. 250.000 bolivianske og 150.000 paraguayanske soldater kæmpede mod hinanden i tre år fra juni 1932 til juni 1935 under ugæstfrie forhold i et øde og tørt landskab. Op imod hundrede tusind soldater mistede livet i en krig, som i sidste ende ikke gav nogen af parterne fordele. For begge lande blev krigen en økonomisk katastrofe, idet man måtte erkende, at olieforekomsterne i Gran Chaco-regionen var langt mindre end hvad, man i forvejen havde forventet.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


September[redigér wikikode]

Kontrolpost for indrejse til Seversk

En lukket by var en by i det tidligere Sovjetunionen med rejse- og opholdsrestriktioner. For udlændinge var der totalt adgangsforbud. De var for det meste militære støttepunkter eller hjemsteder for oprustningsindustrien, og de var ofte ikke tegnet ind på de kort, som var frit tilgængelige i Sovjetunionen. De fleste af de store lukkede byer blev åbnet efter Sovjetunionens sammenbrud, som for eksempel Kaliningrad, Nizjnij Novgorod (Gorkij), Samara (Kujbysjev), Sevastopol, Tjeljabinsk og Vladivostok.

Lukkede byer blev oprettet fra sent i 1940'erne og fremefter, under det eufemistiske navn "postbokse" (som refererer til praksisen med at adressere post til disse byer via postbokse i andre byer). De faldt indenfor to distinkte kategorier:

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Oktober[redigér wikikode]

Winston Churchill fotograferet i 1942 som britisk premierminister under 2. verdenskrig

Sir Winston Leonard Spencer Churchill (30. november 1874 - 24. januar 1965) var en britisk politiker og statsmand, som især er kendt for sit lederskab af Storbritannien under 2. verdenskrig. Han var premierminister i Storbritannien fra 1940 til 1945 og igen fra 1951 til 1955. Han betragtes i vide kredse som en af de største ledere i krigstid.

Winston Churchill, som oprindelig blev uddannet til officer, tjente under seks monarker, var medlem af 16 parlamenter, arbejdede under fem premierministre og var selv premierminister to gange. Han var kendt som en vittig og intelligent debattør og taler, og der findes utallige citater, udtalelser og vittige bemærkninger, der tilskrives ham.

Han modtog mange udmærkelser, bl.a. den danske Elefantorden 1950 og Hosebåndsordenen 1953, men afslog et engelsk tilbud om udnævnelse til hertug 1955.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


November[redigér wikikode]

Klosteret for Moses fra Abyssinien er en af helligdommene for den syriske kristne kirke.

Østerlandsmissionen var en dansk missionsvirksomhed, der havde sin arbejdsmark i Syrien, i Qalamoun-distriktet nordøst for Damaskus, med byerne Deir Atiyeh, An Nabk, Karjatèn, Yabrud, Hafar og Sadad som missionsstationer, hvortil Damaskus kom i 1921.

Qalamoun-distriktet er på ca. 2.000 km2 udpræget højland med et for europæere ret usundt klima. Den fastboende befolkning i distriktet ansloges til ca. 150.000; hertil kom så beduinerne, som strejfede om i større og mindre flokke og jævnlig foretog plyndringer og overfald rundt omkring. Sproget var arabisk. Der var store religiøse modsætninger mellem muhammedanerne, som udgjorde 3/4 af hele befolkningen, på den ene side, og de forskellige indbyrdes uenige og stridende kristne samfund — græsk-ortodokse, syriske og katolske kristne — på den anden side.

Blandt de kristne inden for den græsk-ortodokse og den syriske kirke var det lykkedes romerkirken at vinde en del tilhængere således, at der blev dannet »unerede« samfund, der anerkendte Roms og pavens overhøjhed, men i øvrigt havde fået lov til at beholde de fleste af deres ejendommeligheder: kirkesprog, ritual, fester og helgener — ja endog gifte præster.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


December[redigér wikikode]

Udsnit af Tabula Peutingeriana med Dalmatien øverst, hælen på Italien, Sicilien og Nordafrika i bunden.

Tabula Peutingeriana er et berømt Itinerarium (vejkort) som angiver det offentlige vedligeholdte vejnet (cursus publicus) i Romerriget. Det originale kort, af hvilke dette er en kopi, blev sidst revideret i det 4. eller tidlige 5. århundrede. Kortet dækker over Europa, dele af Asien (Persien, Indien) og Nordafrika. Kortet er opkaldt efter Konrad Peutinger, en tysk humanist fra det 15. - 16. århundrede.

Kortet blev i moderne tid genfundet i et bibliotek i Worms, Tyskland af Konrad Celtes, som selv ikke nåede at udgivet det før sin død og derfor lod det gå i arv til Peutinger. Det er i dag konserveret og opbevaret i det østrigske nationalbibliotek, på slottet Hofburg i Wien. Det har identifikation Vodex 324.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion