Portal:Historie/Udvalgt billede/Arkiv 2023

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

2023[rediger kildetekst]

Januar[rediger kildetekst]

I 1023 døde ærkebiskop Wulfstan af York. Han blev biskop i London i 996 og derefter ærkebiskop af York i 1002. Wulfstan var kendt for sin nedskrevne prædikener, blandt andet den viste Sermo Lupi ad Anglos. Han var også retslærd og fik ansvaret for at formulere en række lovtekster.



rediger · historik · diskussion

Februar[rediger kildetekst]

I 1123 blev kong Balduin 2. af Jerusalem taget til fange af den tyrkiske bey Belek Ghazi. Balduin var en af deltagerne i det første korstog og blev i 1118 den anden konge af det kongerige, der blev oprettet på basis af de kristne erobringer. Han blev forhandlet fri i 1124 og fortsatte som konge til 1131.



rediger · historik · diskussion

Marts[rediger kildetekst]

I 1223 blev kong Valdemar Sejr og hans ældste søn bortført til Tyskland af grev Henrik af Schwerin. De blev holdt fanget i grevens borg i Dannenberg, syd for Elben. Det tårn, de sad fanget i, er den eneste bevarede del af den oprindelige borg, og det kaldes nu Waldemarturm.



rediger · historik · diskussion

April[rediger kildetekst]

I 1200-tallet blev styret i Tyrol organiseret, så alle stænderne fik indflydelse, og alle fik ret til at bære våben. Med retten fulgte også pligter, for i krigstid skulle alle bevæbnede mænd stille til forsvar af området. Denne ordning blev nedskrevet i 1323 som den første officielle omtale af "Tiroler Schützen". Tropperne fra Tyrol fungerede som regulære hærstyrker frem til slutningen af første verdenskrig. Billedet viser kompagniet fra Tux i 1930, i en periode hvor de havde status som skytteforeninger.



rediger · historik · diskussion

Maj[rediger kildetekst]

I 1423 gjorde borgerne i L'Aquila oprør mod Braccio da Montone, der var blevet indsat som regent for hele Abruzzo. Montones hær angreb byen og indledte en belejring i maj 1424. Der kom imidlertid hjælp fra Pavestaten, Firenze og Milano, og i juni blev Braccio da Montone besejret og han døde kort efter.



rediger · historik · diskussion

Juni[rediger kildetekst]

I 1523 blev Frederik 1. konge af Danmark. Man kender ikke til malerier af ham fra hans levetid, så dette portræt fra 1539 er det nærmeste, man kan komme. Det tilskrives tyskeren Jakob Binck, der virkede som hofmaler i Danmark mens kongen endnu levede i 1530erne.



rediger · historik · diskussion

Juli[rediger kildetekst]

I 1623 fik Avedis Zildjian den tyrkiske sultans tilladelse til at producere bækkener og andre musikinstrumenter i Konstantinopel. Zildjian familien var armeniere og den politiske situation op til 1. verdenskrig tvang dem ud af Tyrkiet. I stedet flyttede produktionen til U.S.A., hvor den stadig foregår.



rediger · historik · diskussion

August[rediger kildetekst]

I 1723 skrev Ludvig Holberg komedien Erasmus Montanus. Scenerne fra komedien er blevet en del af den danske kulturarv, som for eksempel denne fra første akt, hvor Per Degn synger for en snaps.



rediger · historik · diskussion

September[rediger kildetekst]

I 1773 oprettede Peter Christian Abildgaard en Veterinærskole i Sankt Annæ Gade 34 på Christianshavn. Den var en af de første af sin art i Europa, inspireret af Claude Bourgelats skole i Lyon, oprettet i 1760erne.



rediger · historik · diskussion

Oktober[rediger kildetekst]

I 1823 udkæmpedes søslaget på Maracaibosøen mellem en spansk eskadre og en eskadre fra Republikken Colombia (Storcolombia), der på det tidspunkt også omfattede Venezuela og Ecuador. Republikkens styrker sejrede, og herefter opgav det spanske kongerige sine forsøg på at generobre den tidligere koloni Ny Granada. Maleriet af José María Espinosa viser den sidste fase i slaget, hvor de spanske skibe søgte ly ved fort San Carlos.



rediger · historik · diskussion

November[rediger kildetekst]

I 1873 blev rytterstatuen af Frederik VII afsløret på pladsen foran Christiansborg. Den var påbegyndt af Herman W. Bissen og blev gjort færdig af hans søn, Vilhelm Bissen. Kongen blev hyldet som Grundlovens giver i 1849. Som det ses på fotoet, var afsløringen en stor begivenhed i København.



rediger · historik · diskussion

December[rediger kildetekst]

I september 1923 ramte et jordskælv Japan i området omkring Tokyo og Yokohama. Det medførte omfattende ødelæggelser, og voldsomme brande hærgede byerne. Omring 130.000 mennesker mistede livet og yderlige 1,9 million blev hjemløse. Billedet viser flygtninge ved Ueno banegården i Tokyo.



rediger · historik · diskussion