Religiøs orden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En religiøs orden er en sammenslutning bestående af mennesker som lever efter et specielt sæt regler i tråd med deres religiøse overbevisning. Medlemmerne kaldes ordensfolk eller religiøse (efter latin regula, 'regel'). Mænd kaldes normalt munke, brødre eller fratre, mens kvinder kaldes nonner eller søstre. Mandlige medlemmer kan være ordineret præster eller lægbrødre. De aflægger løfter, normalt først timelige løfter (dvs. for en afgrænset periode), og derefter evige løfter. De fleste ordner har en særlig dragt til deres medlemmer.

Nogle ordner isolerer sig fra omverdenen i lukkede klostre, mens andre har en aktiv rolle i f.eks. undervisning, omsorgsfulde erhverv eller missionsvirksomhed.

Ordensvæsenet står stærkest i den katolske kirke og i buddhismen. Men er også, i mindre omfang, i andre trosretninger og andre religioner.

Kristne tradition[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Kloster (kristendom).

Katolske ordener[redigér | redigér wikikode]

I det katolske ordensvæsenet skelne man mellem to kategorier: Ordener og kongregationer. Skellet er ofte vagt, og hvad en sammenslutning defineres som afhænger oftest bare af hvilken formulering som er brugt i den pavelige godkendelse. Generelt kan sige at alle de som blev stiftet før Reformationen er ordener, mens flertallet af de som blev stiftet senere er menigheder. I dagligtale omtales alle gerne som ordener. En del bruger også ordet 'selskab' (latin societas) om sammenslutningen.

Ordener er opdelt i to hovedgrupper efter hvad slags liv medlemmerne lever:

  • Kontemplative: Medlemmerne er i større eller mindre grad isoleret fra omverdenen.
  • Apostoliske: Medlemmerne driver udadrettet virksomhed.

Nogen ordener, f.eks. Dominikanerordenen, har både kontemplative og apostoliske grene.

Nogle ordener er blevet opdelt, gerne ved at en del af ordenen har gået over (eller gået tilbage) til en strengere regel. Sådanne strenge grene markerer gerne dette i navnet ved at tilføje f.eks. af den strenge observans eller barfodet (man markere strengheden ved at gå tilbage til at kun bruge sandaler, ikke sko).

Katolske ordener kan være kun for mænd eller kun for kvinder, eller de kan have to grene. Medlemmerne må aflægge tre løfter: Om lydighed, kyskhed og fattigdom. Der kan også findes flere grene, som enten er specielle grupperinger for et af kønnene (f.eks. en apostolisk gren i en orden af kontemplativ tradition), eller en legorden for medlemmer af begge køn (som kan være gift). Mandlige medlemmer kan være ordineret eller legmænd; kvinder kan ikke ordineretes i den katolske kirke.

De fleste har egne ordensdragter, men mange tillader også anvendelse af almindeligt tøj. En del af de mandlige ordener bruger traditionelle præsteklæder. I en del tilfælde er det eneste som adskille en ordens dragt fra en andens et lille symbol eller udformningen af krucifikset medlemmerne bærer.

Buddhistiske tradition[redigér | redigér wikikode]

I det buddhistiske samfund, er en religiøs orden en af de forskellige monastiske ordner af munke og nonner, hvoraf mange følger forskellige skoler af undervisningen, såsom Zen. En velkendt kinesisk buddhistisk orden er den gamle Shaolin orden i Ch'an (Zen) buddhisme og i moderne tid the Order of Hsu Yun.

Islamiske tradition[redigér | redigér wikikode]

Sufis[redigér | redigér wikikode]

Tariqah er, hvordan en religiøs orden er beskrevet i sufismen. Den henviser især til den mystiske undervisning og spirituelle praksis i en sådan orden med det formål at søge ḥaqīqah "ultimative sandhed". Sådanne tariqas har typisk en murshid (guide), der spiller rollen som leder eller åndelig vejleder. Medlemmer og tilhængere af en tariqa er kendt som murīdīn (ental murīd), som betyder "ønsker", nemlig. "ønsker viden om at kende Gud og elske Gud" (også kaldet en faqīr فقير)

Ridderordener[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Orden (udmærkelse).

I middelalderen opstod der flere religiøse ridderordener. De var nært knyttet til det traditionelle ordenslivet, eftersom medlemmerne levede efter en regel og stod i kirkens tjeneste. Det var særlig i forbindelse med korstogene at ridderordenerne voksede sig stærke. De største var Tempelridderordenen, johannitterordenen og Den tyske ridderorden.

Johanniterordenen kom til Danmark under Valdemar den Store og havde base på Antvorskov Kloster.[1]

Orden som udmærkelse er fortjenesteorden, men kaldes ofte ridderorden. De som får udmærkelsen kaldes for ridder, men i flere fortjenesteordener er ridder den laveste grad, mens højere grader kan være kommandør, storkorsridder og lignende.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Johanniterordenens historie". johanniter.dk. 2015. Hentet 2015-06-16. 
Religion Stub
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.