Revy (teaterform)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En revy er en teaterform, der har været kendt og udbredt i Danmark siden midten af det 19. århundrede. Mange store skuespillere har haft glansnumre i revyer rundt i landet, og de fleste større (samt en del mindre) byer har i årenes løb haft revyer. Især sommerrevyerne har været populære og udbredte.

Der findes også prisuddelinger specifikt rettet mod revyer heriblandt Revyernes Revy og Charlies Revygalla.

Som en beslægtet undergruppe til operette og musicals, er revyer et samlet underholdningsprogram som består af musik-, dans- og taleindlæg; i modsætning til de andre grupper har revyer ikke en gennemgående handling. Det handler mere om at have et generelt tema som motto for en række sjove indlæg, hvor solister optræder med snak og dans.

Revyernes indhold[redigér | redigér wikikode]

De fleste revyer er kendetegnet ved en række indbyrdes uafhængige indslag af kortere varighed. Blandt de hyppige elementer er:

  • Humor/satire: Mange numre appellerer umiddelbart til publikums humoristiske sans. Men bag et revynummer er der også alvor.
  • Musik: Revyer har normalt et mindre orkester, der akkompagnerer til indslagene i form af sange og lejlighedsvis dansenumre samt i øvrigt indrammer forestillingen.
  • Maskering og udklædning: Især i forbindelse med de satiriske numre kan forestillingen søge at få skuespillere til at ligne kendte personer, for eksempel politikere.

Revyens historie[redigér | redigér wikikode]

Revyen som form blev introduceret af Erik Bøgh nytårsaften 1849Casino. I begyndelsen blev formen mest brugt til at se tilbage på det forløbne år, men fra 1873 kom sommerrevyen på banen som et tilbud til det teaterpublikum, der "lå på landet".

I begyndelsen af det 20. århundrede blev nogle revyer til store udstyrsstykker med kostumer og korpiger samt stjerneskuespillere. Dette gav anledning til reaktioner over mod de mere intime revyer. Dette passede også bedre til de politiske revyer, der dukkede op i mellemkrigstiden. Under 2. verdenskrig havde revyen en betydning for modstanden mod besættelsen, mens perioden op gennem 1950'erne gav plads til crazy-revyen. I 1960'erne kom de holdningsprægede revyer tilbage igen, mens den store mangfoldighed af revyer over hele landet for alvor kom frem i 1970'erne. Samtidig kom tv-revyerne til i samme periode.

I nutiden er revyerne fortsat en vigtig bestanddel af kulturudbuddet, men formen møder udfordring fra blandt andet stand-up-komikerne.

I 1993 åbnede Det Danske RevymuseumFrederiksberg som et minde om revyens lange og betydelige indflydelse på danskernes liv.

Dramatisk BibliotekDet Kongelige Bibliotek bevarer store manuskriptsamlinger med teksterne til de tidligste danske revyer fra 1800-tallets sidste halvdel.

Med forskellig kunstnerisk fremtræden finder genren "revy" specielt sted i de traditionelle variete-teatre som Lido, Moulin Rouge og Friedrichstadt-Palast Berlin, men også i shows i Las Vegas.

Kendte revyer[redigér | redigér wikikode]

Revyer årgang 2009[redigér | redigér wikikode]

Kendte revypersoner[redigér | redigér wikikode]

Skuespillere[redigér | redigér wikikode]

Komponister[redigér | redigér wikikode]

Forfattere[redigér | redigér wikikode]

Revyledere[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]