Ros

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ros
ukrainsk: Рось
Ros river Sukholesi.jpg
Ros nær landsbyen Sukholese i Kijev oblast
Overblik
Land UkraineRediger på Wikidata
Geografi
Udspring Nær landsbyen Ordyntsi i Pohrebysjtjensk rajon, Vinnitsja oblast
49°48′43.2″N 27°57′36″E / 49.812000°N 27.96000°Ø / 49.812000; 27.96000 (udspring)
Udmunding i KijevreservoiretDnepr
49°38′11″N 31°38′10″Ø / 49.6364°N 31.6361°Ø / 49.6364; 31.6361Koordinater: 49°38′11″N 31°38′10″Ø / 49.6364°N 31.6361°Ø / 49.6364; 31.6361
Fysiske kendetegn
Længde 346[1] km
Middelvandføring 22,5[1] /s
- målested
65 km fra udmundingen i Dnepr
Afvandingsareal 12.600[1] km²
Afvandings­område Ukraine Ukraine
Vinnitsja oblast
Kijev oblast
Tjerkasy oblast
Dnepr basin.png
Kort over Dnerps afvandingsområde
Ros' (Рось) løb er i midten af kortets venstre side
Ros' afvandingsområde

Ros (ukrainsk: Рось, tr. Ros) er en biflod til Dnepr i Vinnitsja, Kijev og Tjerkasy oblast i Ukraine. Ros er 346 km[1] lang og har et afvandingsareal på 12.600 km²[1]. Middelvandføringen er 22,5 m³/s[1] 60 km[1] fra udmundingen i Dnepr.

Ros' løb[redigér | redigér wikikode]

Kilden til Ros er nær landsbyen Ordyntsi (Pohrebysjtjensk rajon, Vinnitsja oblast). Den gennemsnitlige bredde af flodlejet i midten er 50 m og floddalen er 3 km bred. Ros løb passerer krystallinske bjergarter hvor dalen indsnævres til 10-15 m og har en række strømfald. Tilstrømningen består fortrinsvis af smeltevand og om sommeren er Ros lavvandet.

Ved grænsen mellem Vinnitsja og Kijev oblast er middelvandføringen 2,99 m³/s; oven for bifloden Rastavitsy: 11.10 m³/s; ovenfor Bila Tserkva: 16.50 m³/s; nedenfor Bila Tserkva: 17.90 m³/s; ved grænsen mellem Kijev og Tjerkasy oblast: 22,80 m³/s; nved udmundingen i Dnepr er middelvandføringen 28.40 m³/s.[2]

Navn og historisk betydning[redigér | redigér wikikode]

Ifølge nogle antinormandiske historikere[3] er navnet på floden Ros oprindelsen til betegnelsen Rus-folket og indirekte navnet "Rusland". Bredden af Ros var bosætningsområde for Poljanerne en af de oprindelige folkestammer i Kijevriget.[4]

Under Kievriget blev der bygget en række fæstninger langs den nordlige bred af Ros, blandt andet ved Bila Tserkva, hvor "Tjornyje klobuki" (tyrkisk seminormadiske stammer) forsvarede den sydlige grænse mod steppenomadernes angreb.

Bifloder[redigér | redigér wikikode]

Ros har et antal bifloder, de vigtigste er:

Venstre biflod længde (km) afvandingsområde Højre biflod længde (km) afvandingsområde
Orikhovatka
34
Zjytomyr oblast
Vinnitsja oblast
Roska
73
Vinnitsja oblast
Kijev oblast
Molotjna
35
Tjerkasy oblast
Kijev oblast
Tarhan
38
Kijev oblast

Ros rekreative potentiale og økonomisk anvendelse af[redigér | redigér wikikode]

I Bila Tserkva på den venstre bred af Ros ligger parken "Alexandria", der tidligere tilhørte den polske adelsslægt Branicki. I 1960'erne-90'erne var Ros i Bila Tserkva et kendt rekreativt område med rent, klart vand og kurbade, der tiltrak ferierende fra hele Sovjetunionen.

Ros er sejlbar 60 km opstrøms fra udmundingen i Dnepr.

Byer ved Ros[redigér | redigér wikikode]

Kijev oblast
Tjerkasy oblast

Forurening[redigér | redigér wikikode]

Ros er i dag en økologisk katastrofe. Dæmninger og reservoirer, anlagt på hele Ros, har øget fordampningen samtidigt med at vandudnyttelsen har reduceret vandføringen væsentligt. På grund af øget fosfatudledning og mangelende rensningsanlæg har der været en massiv fremvækst af blågrønalger. Flodens vandstand er faldet til 1 meter omkring Bila Tserkva. I tørre perioder falder vandstanden yderligere til kritisk lave værdier, der forhindrer turbinerne i vandkraftværker på floden i at virke. Privatejede vandkraftværkers ulovlige tilbagholdelse af vand har ført til iltsvind, fiskeægs død og reducering fiskebestanden. Floden har mistet evnen til at rense sig selv. Som et resultat er sigtbarheden i Ros' vand, der før var klart til bunden, ikke over 20-30 cm.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e f g Den Store Sovjettiske Encyklopædi: Ros, (Russisk), hentet 29. august 2015
  2. ^ Гидроэкологическое состояние бассейна реки Рось / Под ред. В. К. Хильчевского. - К.: Ника-Центр, 2009. - 116 с. (Ukrainsk) ISBN 978-966-521-507-3
    (dansk: ~ red. V. K. Hilchevskaya (2009): Ros-flodens hydrologiske tilstand, Nika-Center, s. 116)
  3. ^ С. Н. Сыров. Страницы истории: «Русский язык». (dansk: ~ S. N. Syrov (1979): Sider af historien: "Russisk sprog", s. 14)
  4. ^ Den Store Sovjettiske Encyklopædi: Поляне (dansk: Poljane), (Russisk), hentet 29. august 2015

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]