Særligt udsatte almene boligområder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Særligt udsatte almene boligområder (også betegnet "ghettoer") er kvarterer med almene boligforeninger, der er præget af forhold som lav beskæftigelse, lave indkomster, høj kriminalitet og ofte koncentrationer af særlige etniske grupper. Sådanne særligt udsatte byområder er almindeligt kendte i mange lande, således i USA (black ghettoes).

I en dansk sammenhæng har fænomenet fået større opmærksomhed i forbindelse med indvandrings- og integrationsdebatten siden slutningen af 1900-tallet. I 2004 fik den danske regering for første gang en officiel "ghettostrategi",[1] som siden er blevet fulgt op af en række senere udspil på området fra skiftende regeringer. I 2010 blev der i forbindelse med en ny 32-punkts handlingsplan udarbejdet officielle kriterier for, hvad der kendetegner en dansk "ghetto", og der blev udarbejdet en liste med 29 almene boligområder, der faldt ind under disse kriterier.[2] Denne liste, ofte blot omtalt som "regeringens ghettoliste", er siden blevet fornyet hvert år. I december 2017 var der 22 boligområder på ghettolisten. Antallet af områder på listen har været faldende de seneste år. Det skyldes især, at kriminaliteten i boligområderne er faldet.

Kriterier[redigér | redigér wikikode]

Den danske regerings officielle kriterier for at udpege et boligområde som "særligt udsat" eller mere fyndigt en "ghetto" har ikke været uforandrede siden 2010.

De oprindelige kriterier i 2010[redigér | redigér wikikode]

I den første officielle ghettoliste fra 2010 blev områderne udpeget af Socialministeriet på baggrund af tre parametre med grænseværdier. En ghetto var defineret ved at have mindst 1.000 indbyggere og opfylde to af følgende tre punkter:

Hvis mindst to af parametrene var over grænseværdien, kom området med på listen.

Disse kriterier skulle ses som en anerkendelse af, at problemerne i første hånd hang sammen med de mennesker, som boede i områderne, og ikke så meget med boligerne eller husene i sig selv. Mange af boligområderne er kun få årtier gamle.

Ændringer af kriterierne i 2013[redigér | redigér wikikode]

I 2013 blev kriterierne udvidet til at inddrage faktorerne uddannelse og indkomst. Fremover ville et alment boligområde optræde på ghettolisten, hvis det havde mindst 1.000 indbyggere og faldt ind under tre af de følgende fem kriterier:[3]

  • Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år).
  • Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år).
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Ændringer af kriterierne i 2018[redigér | redigér wikikode]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I sin nytårstale 1. januar 2018 annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han ønskede at få ghettoerne afviklet, bl.a. ved at nedrive nogle af de eksisterende bygninger og sprede beboerne ved genhusning i forskellige områder.[4] Forhandlinger om en ny politisk aftale om udsatte almene boligområder blev derfor et af forårets vigtige politiske spørgsmål. Samtidig havde kriminaliteten både i de hidtidige ghettoområder og i landet som helhed været kraftigt faldende i en årrække, så der i starten af 2018 kun var 2 ud af de 22 ghettoer, der levede op til kriminalitetskriteriet på den såkaldte ghettoliste, mens tallet syv år tidligere havde været 25 ud af 29.[5][6] Regeringen blev også i foråret 2018 kritiseret for at anvende forældede tal i beregningen af indvandrernes uddannelsesniveau. Det skyldtes, at alle indvandrere i opgørelserne var blevet placeret i kategorien "Kun grundskole" - altså lav uddannelse - med mindre de havde taget en uddannelse i Danmark, sådan at de uddannelser, som indvandrerne havde taget med sig fra hjemlandet, ikke indgik i beregningen. Danmarks Statistik og Rockwool Fonden udarbejdede i 2017 en ny undersøgelse af indvandrernes uddannelsesbaggrund, som ville medføre en halvering af områderne på ghettolisten, hvis disse nye tal skulle lægges til grund.[7][8][9]

Efter politiske forhandlinger i foråret indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en ny aftale, der udover en række andre initiativer på området igen ændrede på kriterierne for at udpege særlige områder. Specifikt blev to af de fem kriterier, nemlig med hensyn til uddannelse og kriminalitet, ændret, sådan at kun dokumenterede uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, medregnes, og kriminalitetsniveauet fremover opgøres relativt i forhold til udviklingen i kriminaliteten på landsplan i stedet for som et absolut antal dømte pr. 1.000 indbyggere som tidligere. Da uddannelseskriteriet blev mere snævert med de rensede data, ændredes kriterieværdien samtidig fra 50 pct. til 60 pct. Derudover blev der indført en helt ny inddeling, idet man fremover opererer med tre forskellige grupperinger af boligområder: "udsatte områder", "ghettoområder" og "hårde ghettoområder".[10][11]

De nye kriterier[redigér | redigér wikikode]

Fremover lød de fem kriterier:

  • Andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år).
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
  • Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Udsatte boligområder defineres som almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst to af de første fire nævnte kriterier. Ghettoer defineres som udsatte boligområder, der desuden opfylder det femte kriterie. Områder, der har stået på ghettolisten mindst de fire seneste år, betegnes fremover som "hårde ghettoområder".[10] Indførelsen af de nye kriterier betød i sig selv, at antallet af ghettoer steg fra 22 til 30, hvoraf 16 var såkaldt hårde ghettoer. I alt var der i maj 2018 55 udsatte boligområder efter den nyskabte definition.[10] Ved opdateringen af listen i 2018 blev tallene justeret til 43 udsatte boligområder, 29 ghettoer og 15 hårde ghettoer.[12][13]

Problemer og løsninger[redigér | redigér wikikode]

Arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Undersøgelser fra tilsvarende boligområder i blandt andet Liverpool[14] har vist, at arbejdsløshed ofte har en stærk indflydelse på ghettoudviklingen. Arbejdsløshed indebærer to ting:

  1. lave eller manglende indkomster og
  2. manglende meningsfuld beskæftigelse i dagtimerne.

Under sådanne forhold gribes mennesker somme tider af desperation og vælger som nødløsninger:

  • enten kriminalitet i enhver form for at skaffe sig (større) indkomster[15],
  • eller at omsætte deres desperation i destruktiv virksomhed (hærværk, vold)[16].

Disse tendenser kan forstærkes i form af gruppedannelser ("bander"), hvor de ramte forstærker hinanden i deres desperation og vænner sig til at betragte selv den meningsløse vold og ødelæggelse som selvhævdelseskriterium[15].

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande[redigér | redigér wikikode]

I den danske integrationsdebat nævnes ofte frygten for, at der i boligområder med en stor koncentration af indvandrere og efterkommere kan opstå parallelsamfund - det vil sige samfund, der eksisterer ved siden af det omgivende flertalssamfund med andre religiøse, sociale eller kulturelle normer.[17][18][19] Bekymringen gælder især for koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvorfor koncentrationen heraf indgår som et særligt kriterium for udpegelsen af de udsatte boligområder.[2]

Løsninger[redigér | redigér wikikode]

Forskere og politikere har foreslået forskellige muligheder for at løse eller formindske problemerne i de udsatte boligområder. I forbindelse med udarbejdelsen af den første officielle danske ghettoliste i 2010 offentliggjorde regeringen en 32-punkts-plan med forslag inddelt i fem hovedområder:[2]

  1. Skabelse af mere attraktive boligområder, der kan bryde isolationen
  2. Bedre balance i beboersammensætningen
  3. En styrket indsats for børn og unge
  4. Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser
  5. Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Den officielle udpegelse af moderne danske "ghettoer" har mødt kritik nogle steder i offentligheden, især på grund af sprogbrugen, som nogen har vurderet som potentielt stigmatiserende. I 2010 udtrykte således tre af landets politidirektører betænkeligheder ved den nye sprogbrug. Eksempelvis sagde politidirektør Jørgen Illum, der var ansvarlig for Gellerup-området, at politikerne overreagerede:"Når man bruger vendinger som ghettoer, lovløse tilstande og udtaler, at politiet skal erobre områder, så giver det en opfattelse, der ikke svarer til virkeligheden." Den fynske politidirektør Poul Løhde sagde i samme interview: "At bruge ordet ghetto er at give ballademagerne for meget status. Vi skal ikke udnævne dem til ejerne af en ghetto, for så kan de tænke, at nu har de vundet et område, og det er der de bestemmer."[20] Direktøren for Brabrand Boligforening Keld Laursen udtalte tilsvarende ved offentliggørelsen af ghettolisten for 2017, at det er fornuftigt at undersøge, hvilke områder der er særligt udsatte for sociale problemer for at kunne gribe ind, men kaldte det uklogt og absurd at stemple områderne som ghettoer.[21]

Tilsvarende mente den franske sociolog og professor ved University of California, Berkeley Loïc Wacquant under et besøg i Danmark i 2013, at "Jeg forstår ikke, at I udarbejder ghettolister i Danmark – eller lister over socialt udsatte områder, som de officielt bliver kaldt. Det er ødelæggende for de 33 boligområder. For hvad sker der, når vi kalder et område for en ghetto? Beboere med job, de veluddannede og de med ressourcer flytter væk så snart, de kan komme til det. For hvem har lyst til at sige på arbejdet, til en jobsamtale eller på studiet, at man bor i en ghetto? På den måde straffer man de velfungerende beboere i de udsatte områder, og tilbage står de svageste, de syge og de kriminelle. Min opfordring til de danske politikere er derfor: Drop jeres syge ghettolister".[22]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Regeringens strategi mod ghettoisering. Regeringen, maj 2004. Fra Statsministeriets hjemmeside.
  2. ^ a b c d Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark. Regeringen, oktober 2010. Fra Statsministeriets hjemmeside.
  3. ^ FAKTA: Her er de nye ghetto-kriterier. Ritzau-telegram på information.dk 10. juni 2013.
  4. ^ Løkke med nyt mål: Ghettoer skal afvikles helt. Nyhed på dr.dk 1. januar 2018.
  5. ^ Færre kriminelle i ghettoerne. Nyhed på tv2.dk 12. februar 2018.
  6. ^ En lysere fremtid for unge ghettobeboere? Analyse fra Kraka 12. marts 2018.
  7. ^ Ghettoliste kunne have været halveret med opdaterede tal. Artikel på Jyllands-Posten.dk 18. januar 2018.
  8. ^ Kritik af regeringens ghettoliste: Bygger på gamle tal. Nyhed på tv2.dk 19. januar 2018.
  9. ^ 13 ud af 25 boligområder uretmæssigt udhængt. Artikel på boligsocialnet.dk, besøgt 1. august 2019.
  10. ^ a b c Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om: Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Dateret 9. maj 2018. Regeringen.dk, besøgt 1. august 2019.
  11. ^ Nicolai S. Nielsen (9. maj 2018). "Se listen: Disse boligområder er nu på ghettolisten". DR. 
  12. ^ "Ny ghettoliste". Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. December 2018. 
  13. ^ "Ghettodefinition". Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. 17. januar 2019. 
  14. ^ Magnussen, s. 174-180
  15. ^ a b Magnussen, s. 178; Bech Jørgensen, s. 88
  16. ^ Bech Jørgensen, s. 88, 91
  17. ^ Opslagsordet "parallelsamfund" i Den Danske Ordbog. Besøgt 6. september 2017.
  18. ^ Parallelsamfund eksisterer i hele Danmark. Artikel på b.dk 20. september 2008.
  19. ^ Vi taler og taler og taler om parallelsamfund – men vi ved ikke, hvad vi taler om. Artikel i Information 11. maj 2016.
  20. ^ Skærpet krig mod ghetto-gangstere. Artikel på ekstrabladet.dk 14. oktober 2010.
  21. ^ »Det er absurd at bruge milliarder på boligområder, når man stempler dem som ghettoer. Det skriger til himlen« Artikel på berlingske.dk 1. december 2017.
  22. ^ Førende ghetto-forsker: »Drop nu jeres syge ghettolister, Danmark«. Artikel af Tarek Omar i Politiken 26. maj 2013.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Birte Bech Jørgensen: "De bliver allesammen bare smidt sammen...", Den gode by. SBI-byplanlægning 40. Statens Byggeforskningsinstitut 1981, ISBN 87-563-0415-3, s. 83-91.
  • Jan Magnussen: "Byen i forfald", Den gode by. SBI-byplanlægning 40. Statens Byggeforskningsinstitut 1981, ISBN 87-563-0415-3, s. 174-180.

Årlige ghettolister siden 2010[redigér | redigér wikikode]

Øvrige eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]