Parallelsamfund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Et parallelsamfund er et samfund, der eksisterer side om side med et eller flere andre samfund. Ofte kan der være tale om et mindretal, der lever med andre sociale, kulturelle eller religiøse normer end det "almindelige" (flertallets) samfund.[1] Parallelsamfund kan tage mange forskellige former, og ordet er både blevet brugt som et positivt, neutralt og negativt begreb. Det er f.eks blevet brugt om landbrugs- og industrikultur, livet i forskellige socialgrupper som over- og underklasse, subkulturer som det danske graffitimiljø, livet blandt forskere i den danske universitetsverden[2] og jødiske samfund i Danmark[3] og USA[4]. I bredeste forstand kan det således betegne alle grupper, der er kendetegnet ved et interesse-, identitets- eller anden form for fællesskab. "Enhver husmoderforening eller sportsforening er i realiteten et parallelsamfund", sagde den tidligere danske overrabbiner Bent Melchior i 2016.[3] Siden 1990'erne er det i Danmark, Tyskland og andre lande især blevet anvendt i forbindelse med den stigende andel af indvandrere og deres efterkommere og en bekymring for, at disse befolkningsgrupper ikke bliver integreret i tilflyttersamfundene, men i stedet danner parallelsamfund med negative konsekvenser for landenes sammenhængskraft.

Begrebets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Ordet er kendt på dansk siden september 1968, hvor den daværende studerende (senere kultursociolog) Peter Duelund skrev en kronik i dagbladet Information med titlen ”Parallelsamfund som ny politisk strategi”. Duelund var engageret i foreningen Det Ny Samfund, der arbejdede for at skabe direkte demokrati og alternative samværs- og livsformer. Duelund anvendte ordet parallelsamfund som et mindre ambitiøst modkulturbegreb end modstykket "alternativt samfund". I 1971 uddybede han sit synspunkt i debatbogen ”På vej mod et nyt samfund”. Her argumenterede han for, at bevægelsen ikke skulle skabe et "alternativt samfund", hvor man helt vender samfundet ryggen og forsøger at opbygge nye normer og værdier fra bunden, men derimod parallelsamfund, der via deres kontakt med den omgivende verden kunne vise, at et bedre samfund var muligt.[2]

Ifølge Mikaela von Freieslebens ph.d.-afhandling om begrebet parallelsamfund optrådte ordet i øvrigt sporadisk i de følgende årtier. Friskoler og lilleskoler er blevet omtalt som parallelsamfund, og det samme er livet på Christiania. I 1990'erne steg anvendelsen af ordet: I et indlæg i Berlingske Tidende i 1990 taler forfatteren Jane Aamund om forskellige sociale eller mentale lag som parallelsamfund. (”Vi har fået to parallelsamfund, vindere og tabere”.) Tilsvarende beskrev journalisten Monica Krog-Meyer i 1995 i en artikel i Ekstra Bladet livet i den danske overklasse, middelklasse og underklasse som parallelle samfund. Også oplysningsforbundet HOF, industri- og landbrugssamfundet, opbygningen af alternative institutioner for civilsamfundet blandt den albansktalende befolkning i det serbisk-styrede Kosova og rodløse, danske unge, der skaber fællesskaber omkring graffiti-kulturen, blev beskrevet som parallelsamfund i 1990'erne.[2]

Parallelsamfund i integrationsdebatten[redigér | redigér wikikode]

I Tyskland blev ordet "Parallelgesellschaft" anvendt i debatten om indvandring og integration af sociologen Wilhelm Heitmeyer i en artikel i 1996,[5] og derefter bredte det sig i den tyske offentlighed.[6] I 1998 blev ordet "parallelsamfund" for første gang brugt om indvandring og integration af muslimer i Danmark i en artikel i Jyllands-Posten, der citerer den daværende socialdemokrat Mogens Camre: ”Han (Camre) er blot bekymret for, at der i Danmark bliver skabt et parallel-samfund med andre normer og værdier”.[2] Camre lånte ordet fra sine tyske kolleger i Europa-Parlamentet.[7] Fra dette tidspunkt blev betegnelsen stadig oftere anvendt i Danmark, og fra 2002 i de allerfleste tilfælde i forbindelse med indvandring. I 2004 skete der ifølge von Freiesleben en kraftig stigning i anvendelsen af begrebet i den danske debat. I maj 2004 optrådte det således i den danske regerings officielle strategi mod ghettoisering.[8] I 2010 blev begrebet yderligere almindeligt, og indgik i titlen på lanceringen af regeringens ghettoplan: ”Ghettoen tilbage til samfundet. Et opgør med parallelsamfund i Danmark”.[9] I perioden 2003-2013 blev ordet parallelsamfund i alt anvendt knap 9.000 gange i medierne af politikere, journalister og eksperter ifølge von Freieslebens optælling.[7]

Problemstillinger i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I integrationsdebatten i Danmark har der bl.a. på retsområdet været peget på eksempler, hvor det lokale civilsamfund har fungeret som alternativ til det offentlige retssystem, så konflikter bliver løst uden om politi og domstole. Ofte sker det ved mægling eller medvirken af lokale religiøse autoriter som imamer. I 2008 fortalte beboerformand Mohammed Aslam fra boligområdet Mjølnerparken i København til Berlingske Tidende, at fænomenet med et retssystem udenom politiet var velkendt i området: "I Mjølnerparken benytter man en metode, hvor børn og unge, der har begået hærværk stilles overfor de forurettede med krav om betaling. »Det sker med udgangspunkt i at give de unge en chance. Så den unge ikke kommer i fængsel og bliver endnu mere kriminel,« siger Mohammed Aslam og understreger, at han ikke kender til, at fænomenet er organiseret."[10] I 2016 berettede TV2, at Fredens Moske ved Aarhus har benyttet et shariaråd, der tager udgangspunkt i islamiske regler. Også den katolske kirke i Danmark har sin egen kirkelige domstol, og det samme har det jødiske samfund.[11]

I 2016 fremlagde den danske regering to handlingsplaner til bekæmpelse af parallelsamfund. Fokus heri var især at bekæmpe ekstremisme og radikalisering blandt unge muslimer samt at forebygge negativ social kontrol i form af æresrelaterede konflikter, genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber.[12]

Den palæstinensisk-danske forfatter Ahmad Mahmoud har i sin bog Sort land om sin opvækst i boligkvarteret Askerød i Hundige beskrevet en tilværelse, der på mange måder udgjorde et kulturelt parallelsamfund med tæsk i hverdagen, koranskoler, arrangerede ægteskaber, bander og fastlåste kønsrollemønstre.[13]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Opslaget "parallelsamfund" i Den Danske Ordbog. Besøgt 7. september 2017.
  2. ^ a b c d v. Freiesleben, A. M. (2016): Et Danmark af parallelsamfund: Segregering, ghettoisering og social sammenhængskraft: Parallelsamfundet i dansk diskurs 1968-2013 – fra utopi til dystopi. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet.
  3. ^ a b Overrabbiner: Enhver husmoderforening er i princippet et parallelsamfund. Artikel i Kristeligt Dagblad 31. oktober 2016.
  4. ^ En ghetto, hvor dørene er låst indefra. Artikel i dagbladet Information 25. april 2015.
  5. ^ William Hiscott: ‘Parallel Societies’ – A Neologism gone Bad. www.migrationonline.cz, Multicultural Center Prague, juli 2005.
  6. ^ Wolfgang Kaschuba: Wie Fremde gemacht werden. I: Der Tagesspiegel 14. januar 2007.
  7. ^ a b Vi taler og taler og taler om parallelsamfund – men vi ved ikke, hvad vi taler om. Artikel af Sebastian Stryhn Kjeldtoft i dagbladet Information 11. maj 2016.
  8. ^ Regeringens strategi mod ghettoisering. Regeringen, maj 2004. Fra Statsministeriets hjemmeside.
  9. ^ Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark. Regeringen, oktober 2010. Fra Statsministeriets hjemmeside.
  10. ^ Parallelsamfund eksisterer i hele Danmark. Artikel i Berlingske 20. september 2008.
  11. ^ Flere trossamfund forsvarer brug af religiøse domstole. Artikel i Kristeligt Dagblad 9. marts 2016.
  12. ^ Regeringen opruster i kampen mod parallelsamfund. Pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside 11. oktober 2016.
  13. ^ Sort land - fortællinger fra ghettoen. Anmeldelse på litteratursiden.dk 7. december 2015.