1971 - Efter 9 års stridigheder om en dansk-tysk-nederlandsk afgrænsning af kontinentalsoklen under Nordsøen bliver der i København underskrevet en overenskomst. Derefter omfatter det danske sokkelområde ca. 47.000 kvadratkilometer.
1985 - Sangen "We Are the World" indspilles af 45 kendte sangere og sangerinder i USA og bliver udgivet på et album til fordel for Afrika.
1986 - Den amerikanske rumfærge ”Challenger” eksploderer knap et minut efter opsendelsen i Florida, og alle 7 om bord omkommer.
1996 - Historiens hidtil dyreste TV-reklametider bliver solgt af NBC i den bedste sendetid under transmissionen af den 30. Super Bowl finale. Prisen er på 2,2 millioner $ pr. minut. Udsendelsen er samtidig historiens hidtil mest sete med 138,5 millioner seere.
1999 - En fransk bankmand, der under en flugt fra et røveri i Århus-forstaden Højbjerg dræbte en politimand, idømmes ved retten i Paris 25 års fængsel for mordet.