Coronavirus: Forskelle mellem versioner

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
Linje 59: Linje 59:
En ny smitsom variant af coronavirusset blev opdaget i [[Wuhan]] i [[december]] [[2019]].<ref name=hotline/><ref>[https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus Udbrud med ny coronavirus COVID-19. Statens Seruminstitut 2020]</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-5-ting-du-skal-vide-om-virussygdommen Professor: 5 ting du skal vide om virussygdommen. Dr.dk 2020]</ref><ref>[https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-coronavirus-som-kinesere-er-doede-af? Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling. Videnskab.dk 2020]</ref> Den nye coronavirus’ formelle navn er [[SARS-CoV-2]]. Det første tilfælde blev rapporteret i Danmark d. 27. februar 2020.<ref>[https://www.berlingske.dk/internationalt/liveblog-foerste-dansker-er-smittet-med-coronavirus-efter-skitur Liveblog: Første dansker er smittet med coronavirus efter skitur. Berlingske.dk 2020]</ref>
En ny smitsom variant af coronavirusset blev opdaget i [[Wuhan]] i [[december]] [[2019]].<ref name=hotline/><ref>[https://www.ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus Udbrud med ny coronavirus COVID-19. Statens Seruminstitut 2020]</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-5-ting-du-skal-vide-om-virussygdommen Professor: 5 ting du skal vide om virussygdommen. Dr.dk 2020]</ref><ref>[https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-coronavirus-som-kinesere-er-doede-af? Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling. Videnskab.dk 2020]</ref> Den nye coronavirus’ formelle navn er [[SARS-CoV-2]]. Det første tilfælde blev rapporteret i Danmark d. 27. februar 2020.<ref>[https://www.berlingske.dk/internationalt/liveblog-foerste-dansker-er-smittet-med-coronavirus-efter-skitur Liveblog: Første dansker er smittet med coronavirus efter skitur. Berlingske.dk 2020]</ref>


Symptomerne er influenza-lignende inklusivt [[feber]], [[hoste]], [[åndenød]], [[Myalgi|muskelsmerter]] og [[Udmattelse|træthed]]. Det kan resultere i [[lungebetændelse]], akut lungesvigt (ARDS), [[sepsis]] og [[shock|septisk shock]] - og muligvis [[død]].<ref>[https://www.dr.dk/viden/webfeature/corona-symptomer Sådan kan COVID-19 udvikle sig. dr.dk 2020]</ref><ref>[https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar Spørgsmål og svar om ny coronavirus. Sundhedsstyrelsen 2020]</ref><ref name=":0">{{Cite web|url=https://www.ecdc.europa.eu/en/novel-coronavirus-china/questions-answers|title=Q & A on novel coronavirus|website=European Centre for Disease Prevention and Control|language=en|access-date=2020-02-11}}</ref><ref name=":1">{{Cite web|url=https://www.health.gov.au/health-topics/novel-coronavirus-2019-ncov|title=Novel coronavirus (2019-nCoV)|last=Health|first=Australian Government Department of|date=2020-01-21|website=Australian Government Department of Health|language=en|access-date=2020-02-11}}</ref>
Symptomerne er influenza-lignende inklusive [[feber]], [[hoste]], [[åndenød]], [[Myalgi|muskelsmerter]] og [[Udmattelse|træthed]]. Det kan resultere i [[lungebetændelse]], akut lungesvigt (ARDS), [[sepsis]] og [[shock|septisk shock]] - og muligvis [[død]].<ref>[https://www.dr.dk/viden/webfeature/corona-symptomer Sådan kan COVID-19 udvikle sig. dr.dk 2020]</ref><ref>[https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar Spørgsmål og svar om ny coronavirus. Sundhedsstyrelsen 2020]</ref><ref name=":0">{{Cite web|url=https://www.ecdc.europa.eu/en/novel-coronavirus-china/questions-answers|title=Q & A on novel coronavirus|website=European Centre for Disease Prevention and Control|language=en|access-date=2020-02-11}}</ref><ref name=":1">{{Cite web|url=https://www.health.gov.au/health-topics/novel-coronavirus-2019-ncov|title=Novel coronavirus (2019-nCoV)|last=Health|first=Australian Government Department of|date=2020-01-21|website=Australian Government Department of Health|language=en|access-date=2020-02-11}}</ref>


For folk med et nedsat [[immunforsvar]] kan virusset ramme de nedre luftveje og give [[lungebetændelse]] eller [[bronkitis]].<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/et-farligt-virus-spreder-sig-hvorfor-opstaar-de-altid-i-kina Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina? DR Viden 2020]</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/tre-smittet-med-coronavirus-i-frankrig-vi-ser-en-ekstra-gang-paa-vores-beredskab-i Tre smittet med coronavirus i Frankrig: 'Vi ser en ekstra gang på vores beredskab i Danmark' DR Nyheder 2020]</ref>
For folk med et nedsat [[immunforsvar]] kan virusset ramme de nedre luftveje og give [[lungebetændelse]] eller [[bronkitis]].<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/et-farligt-virus-spreder-sig-hvorfor-opstaar-de-altid-i-kina Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina? DR Viden 2020]</ref><ref>[https://www.dr.dk/nyheder/indland/tre-smittet-med-coronavirus-i-frankrig-vi-ser-en-ekstra-gang-paa-vores-beredskab-i Tre smittet med coronavirus i Frankrig: 'Vi ser en ekstra gang på vores beredskab i Danmark' DR Nyheder 2020]</ref>

Versionen fra 11. mar. 2020, 10:28

Coronavirus
SARS-CoV under elektronmikroskop
SARS-CoV under elektronmikroskop
Videnskabelig klassifikation
Domæne Vira (Virus)
(urangeret) Gruppe IV (+ssRNA)
Orden Nidovirales
Familie Coronaviridae
Slægt Coronavirus
Hjælp til læsning af taksobokse
Bronkitis-coronavirus.
3D-model af et coronavirus.
Coronavirussets genom.
Coronavirussets infektionscyklus.

Se myndighedernes hotline med de seneste nyheder, påbud og forordninger.[1] Se afsnittet “Wuhan-virus, SARS-CoV-2” nedenfor.

Coronavirus er virus som tilhører familien Coronaviridae, som er en del af ordenen Nidovirales. Virusset er 8-10 større end poliovirus og har været kendt siden 1930'erne. Infektionen kan forårsage luftvejsinfektion hos fugle og mennesker, leverbetændelse hos mus, mave-/tarminfektion og hjernebetændelse hos grise, samt sygdom hos rotter og kalve. Luftvejsinfektion hos mennesker blev først indmeldt af Hamre og Procknow i USA i 1966,[2] og en detaljeret beskrivelse fulgte i 1967. I 1968 vidste man, at luftvejsinfektion ved coronavirus forekom oftere om vinteren, og med lavere modtagelighed hos børn.[3]

I de senere år har man fået omfattende erfaring med overføring af virusset fra dyr til menneske (MERS og SARS), se zoonose. Men selv efter udbruddet i Wuhan har myndighederne i de pågældende lande undladt at informere befolkningen om risikoen for coronavirussmitte ved at spise flagermus og andre muligvis smittebærende dyr. Det er påvist, at coronavirus 2019-nCoV (dvs. Wuhan-udbruddet) er 96 % identisk med coronavirus hos flagermus.[4]

Coronavirus menes at være årsag til en stor procentdel af alle almindelige forkølelser hos voksne. De er smitsomme primært om vinteren og det tidlige forår. Af de mere end 30 virusstammer inficerer seks coronavirus mennesker. Coronavirus er svære at dyrke i laboratorier.

Coronavirus er årsagen til et smitsomt sygdomsudbrud, kaldet COVID 19, der startede i Wuhan i Kina i efteråret 2019 (se nedenfor) og SARS, en alvorlig smitsom sygdom først rapporteret i 2002 i Kina, samt MERS og lungebetændelse. [5][6][7]

Navn og morfologi

Navnet "coronavirus" stammer fra latin corona og fra græsk κορώνη, der betyder krone eller glorie, som refererer til den karakteristiske måde viruset ses i elektronmikroskop, hvor virus' overfladeproteiner kaldet spike, S eller peplomer ses som en krone eller glorie.

2019-nCoV er en stor virus, ca. 120 nm i diameter, se [8]

Biokemi

Coronavirus er virus med en dobbeltmembran (en. envelope) og et positivt polariseret enkeltstrenget RNA genom (Gruppe IV, +ssRNA, en. positive-sense single-stranded) med et nucleocapsid med helisk symmetri.

RNA

Genomet i coronavirus er mellem 26 og 32 kilobaser, størst af alle RNA-virus. Genomet er både genom og mRNA. For et isolat af 2019-nCoV er det fundet, at genomet er på 29.875 baser med 281 baser henholdsvis 325 baser lange uoversatte sekvenser ved 5'-enden og henholdsvis 3'-enden. De kodende sekvenser fordeler sig på 10-17 gener, som koder for 27 proteiner.[9][10]

Proteiner

  • Spike (S)[11]eller peplomer er overfladeprotein og glycoprotein på 1255-1282 aminosyrer, der danner trimerer og bestemmer værtsspecifiteten og infektiviteten, idet det reagerer med værtens cellulære receptor, for Wuhan-nCoV og SARS-virus det angiotensin-konverterende enzym (ACE2, se en:angiotensin-converting enzyme 2, for MERS-virus sialosider og dipeptidyl peptidase 4 (DPP4/CD26)[12][13]
  • Envelope (E) er et glycosyleret hylsterprotein med 75-109 aminosyrer[14]
  • Membrane (M) er et glycoprotein med 222 aminosyrer
  • Nucleocapsid (N) er et fosfoprotein med 419 aminosyrer[15]
  • Hemagglutinin esterase (He), se en:hemagglutinin esterase[16]

Desuden andre proteiner, nogle af dem kaldet accessory protein, bl.a.

  • Viroporin (3a/4a)[17][18]
  • Replicase
  • Proteinaserne PL-proteinase og 3CL-proteinase (også benævnt pp1a og pp1b)[19]
  • Protein 4a
  • Proteinerne 3a, 3b, 6, 7a, 7b, 8a, 8b, 9b og 14 (for SARS-virus)[19]

Wuhan-virus, SARS-CoV-2

Uddybende Uddybende artikler: SARS-CoV-2, Udbrud af COVID-19 i Wuhan 2019-2020 og COVID-19

En ny smitsom variant af coronavirusset blev opdaget i Wuhan i december 2019.[1][20][21][22] Den nye coronavirus’ formelle navn er SARS-CoV-2. Det første tilfælde blev rapporteret i Danmark d. 27. februar 2020.[23]

Symptomerne er influenza-lignende inklusive feber, hoste, åndenød, muskelsmerter og træthed. Det kan resultere i lungebetændelse, akut lungesvigt (ARDS), sepsis og septisk shock - og muligvis død.[24][25][26][27]

For folk med et nedsat immunforsvar kan virusset ramme de nedre luftveje og give lungebetændelse eller bronkitis.[28][29]

Udbruddet beskrives i februar 2020 som en mild pandemi, og er erklæret for en international sundhedskrise d. 30. januar 2020.[30] Udviklingen følges nøje.[31][32][33][34]

Klassifikation

Coronavirusarter:

  • Severe acute respiratory syndrome coronavirus-2, SARS-CoV-2, uformelt Wuhan-coronavirus, tidligere 2019-nCoV (2019-ny coronavirus)
  • Severe acute respiratory syndrome coronavirus, SARS-CoV, se en:SARS coronavirus, jvf. SARS
  • Middle East respiratory syndrome coronavirus, MERS-CoV, se en:MERS coronavirus
  • human coronavirus HCoV-229E
  • human coronavirus HCoV-OC43[35]
  • human coronovirus HCoV-NL63
  • human coronavirus HCoV-HKU1[7]
  • bovine coronavirus
  • canine coronavirus
  • feline coronavirus
  • human enteric coronavirus
  • infectious bronchitis virus
  • murine hepatitis virus
  • pheasant coronavirus
  • porcine epidemic diarrhea virus
  • porcine hemagglutinating encephalomyelitis virus
  • Puffinosis coronavirus
  • rat coronavirus
  • transmissible gastroenteritis virus
  • turkey coronavirus
  • bat severe acute respiratory syndrome coronavirus – bat-SARS-CoV

Andet

UVC (200 til 400 nm) lys bruges til at dræbe virus. En ny version kaldet Far-UVC lys (208 til 222 nm) kan dræbe coronavirus uden at skade mennesker.[36] Der arbejdes i Japan på at lave en LED som kan udsende 210 nm lys.

Se også

Kilder

  1. ^ a b Hotline. Seneste nyt fra myndighederne. Den myndighedsfælles hotline: 7020 0233
  2. ^ http://www.scielo.br/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0074-02762012000500020
  3. ^ [1] Péter Andras Csángó, specialist i medicinsk mikrobiologi: "Det myndighederne har undladt at sige", Aftenposten 3. marts 2020
  4. ^ https://www.nature.com/articles/s41586-020-2012-7
  5. ^ Snakes Are The Likely Source of China's Deadly Coronavirus. Here's Why. ScienceAlert 2020
  6. ^ New Virus Discovered by Chinese Scientists Investigating Pneumonia Outbreak. The Wall Street Journal 2020
  7. ^ a b Human Coronavirus: Host-Pathogen Interaction. Annual Reviewof Microbiology 2019
  8. ^ Coronavirus
  9. ^ Scientists Compare Novel Coronavirus with SARS and MERS Viruses. The Scientist 2020
  10. ^ Matthew Frieman, Ralph Baric (2008). "Mechanisms of Severe Acute Respiratory Syndrome Pathogenesis and Innate Immunomodulation". Microbiology and Molecular Microbiology Reviews (engelsk). 72: 672-685. doi:10.1128/MMBR.00015-08., open access
  11. ^ Scientists Produce 3D Map of SARS-CoV-2’s Spike Protein. Science News 2020
  12. ^ Uncanny similarity of unique inserts in the 2019-nCoV spike protein to HIV-1 gp120 and Gag. bioRxiv 2020
  13. ^ Structures of MERS-CoV spike glycoprotein in complex with sialoside attachment receptors. Nature Structural & Molecular Biology 2019
  14. ^ Coronavirus envelope protein: current knowledge. Virology Journal 2019
  15. ^ Structures and Functions of Coronavirus Proteins: Molecular Modeling of Viral Nucleoprotein. Researchgate 2017
  16. ^ Structure of coronavirus hemagglutinin-esterase offers insight into corona and influenza virus evolution. PNAS 2008
  17. ^ Viroporins. FEBS Letters 2003
  18. ^ The ORF4a protein of human coronavirus 229E functions as a viroporin that regulates viral production. BBA Biomembranes 2014
  19. ^ a b Coronaviridae. Viral Zone
  20. ^ Udbrud med ny coronavirus COVID-19. Statens Seruminstitut 2020
  21. ^ Professor: 5 ting du skal vide om virussygdommen. Dr.dk 2020
  22. ^ Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling. Videnskab.dk 2020
  23. ^ Liveblog: Første dansker er smittet med coronavirus efter skitur. Berlingske.dk 2020
  24. ^ Sådan kan COVID-19 udvikle sig. dr.dk 2020
  25. ^ Spørgsmål og svar om ny coronavirus. Sundhedsstyrelsen 2020
  26. ^ "Q & A on novel coronavirus". European Centre for Disease Prevention and Control (engelsk). Hentet 2020-02-11.
  27. ^ Health, Australian Government Department of (2020-01-21). "Novel coronavirus (2019-nCoV)". Australian Government Department of Health (engelsk). Hentet 2020-02-11.
  28. ^ Et farligt virus spreder sig: Hvorfor opstår de 'altid' i Kina? DR Viden 2020
  29. ^ Tre smittet med coronavirus i Frankrig: 'Vi ser en ekstra gang på vores beredskab i Danmark' DR Nyheder 2020
  30. ^ Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling. Videnskab.dk 2020
  31. ^ Real-time 2019-nCoV Tracker
  32. ^ Coronavirus 2019-nCoV Global Cases by Johns Hopkins CSSE
  33. ^ 1207 alerts for Novel Coronavirus (2019-nCoV). Health Maps
  34. ^ Coronavirus infected. Coronavirus.app
  35. ^ Vijgen L, Keyaerts E, Moës E, Thoelen I, Wollants E, Lemey P, Vandamme AM, Van Ranst M (februar 2005). "Complete genomic sequence of human coronavirus OC43: molecular clock analysis suggests a relatively recent zoonotic coronavirus transmission event". Journal of Virology. 79 (3): 1595-1604. doi:10.1128/jvi.79.3.1595-1604.2005. PMC 544107. PMID 15650185.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  36. ^ David Welch, Manuela Buonanno m.fl. (9. februar 2018), "Far-UVC light: A new tool to control the spread of airborne-mediated microbial diseases", Sci Rep, Nature, hentet 3. februar 2020

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Coronavirus&oldid=10275810"