Baltic Pipe: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 19: Linje 19:
Gasledningen kommer ifølge projektbeskrivelsen til at gå på land ved [[Blåbjerg]] nord for [[Esbjerg]], hvorefter den krydser [[Jylland]] via både eksisterende og nye ledninger, hvorefter den krydser [[Lillebælt]] ved [[Kolding]] og går i land igen syd for [[Middelfart]], hvorefter den først går mod sydøst og derefter mod øst, for så at passere [[Storebælt]] ved [[Nyborg]]. Fra [[Kongsmark Strand|Kongsmark]] på [[Sjælland]] vil den følge en sydøstlig rute, for til sidst at fortsætte ud i [[Faxe Bugt]] og derfra via [[Østersøen]] mellem [[Rügen]] og [[Bornholm]] til [[Polen]].<ref name="tv2fyn"/><ref name="rute"/> I Østersøen mellem Bornholm og Rügen kommer rørledningen til at krydse [[Nord Stream]]-gasledningens rute mellem Rusland og Tyskland.<ref name="ing-1"/>
Gasledningen kommer ifølge projektbeskrivelsen til at gå på land ved [[Blåbjerg]] nord for [[Esbjerg]], hvorefter den krydser [[Jylland]] via både eksisterende og nye ledninger, hvorefter den krydser [[Lillebælt]] ved [[Kolding]] og går i land igen syd for [[Middelfart]], hvorefter den først går mod sydøst og derefter mod øst, for så at passere [[Storebælt]] ved [[Nyborg]]. Fra [[Kongsmark Strand|Kongsmark]] på [[Sjælland]] vil den følge en sydøstlig rute, for til sidst at fortsætte ud i [[Faxe Bugt]] og derfra via [[Østersøen]] mellem [[Rügen]] og [[Bornholm]] til [[Polen]].<ref name="tv2fyn"/><ref name="rute"/> I Østersøen mellem Bornholm og Rügen kommer rørledningen til at krydse [[Nord Stream]]-gasledningens rute mellem Rusland og Tyskland.<ref name="ing-1"/>
== Kontroverser ==
== Kontroverser ==
Eksporpriationen har medført sagsanlæg fra berørte landmænd, som bestrider statens ekspropriationsret.<ref>{{cite web|url=https://jv.dk/artikel/forst%C3%A5-sagen-om-baltic-pipe|title=Forstå sagen: Derfor raser landmænd og aktivister over kæmpe gasrørledning|publisher=JyskeVestkysten|date=2020-07-07}}</ref> Tirsdag d. 7. juli 2020 tiltvang 15 personer sig adgang til en byggeplads ved Sdr. Stenderup ved Kolding hvor de lænkede sig fast til byggemateriellet.<ref>{{cite web|url=https://jv.dk/artikel/se-billederne-15-aktivister-anholdt-ved-baltic-pipe-byggepladsg|title=Se billederne: 15 aktivister anholdt ved Baltic Pipe-byggeplads|publisher=JyskeVestkysten|date=2020-07-07}}</ref>
Eksporpriationen har medført sagsanlæg fra berørte landmænd, som bestrider statens ekspropriationsret.<ref>{{cite web|url=https://jv.dk/artikel/forst%C3%A5-sagen-om-baltic-pipe |title=Forstå sagen: Derfor raser landmænd og aktivister over kæmpe gasrørledning|publisher=JyskeVestkysten|date=2020-07-07}}</ref> Tirsdag d. 7. juli 2020 tiltvang 15 personer sig adgang til en byggeplads ved Sdr. Stenderup ved Kolding hvor de lænkede sig fast til byggemateriellet.<ref>{{cite web|url=https://jv.dk/artikel/se-billederne-15-aktivister-anholdt-ved-baltic-pipe-byggepladsg |title=Se billederne: 15 aktivister anholdt ved Baltic Pipe-byggeplads|publisher=JyskeVestkysten|date=2020-07-07}}</ref> Energinets hovedkvarter blev også påvirket.<ref>[https://www.energy-supply.dk/article/view/744793/aktion_vrede_borgere_opgraver_energinets_hovedkvarter Aktion: Vrede borgere opgraver Energinets hovedkvarter], 14. oktober 2020</ref>


Baltic Pipe projektet er i Danmark blevet kritiseret for at modarbejde bl.a. [[Parisaftalen (2015)|Parisaftalen]]s mål om at reducere co2 udledninger ved at Polen fortsætter brugen af naturgas.<ref>https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/klimabevaegelsen-om-baltic-pipe-foraeldede-fremskrivninger-fra-energinet-overdriver-gevinst</ref> <ref>https://noah.dk/balticpipe</ref><ref>https://ing.dk/artikel/trods-maalsaetning-co2-reduktion-paa-70-procent-ny-regering-giver-groent-lys-milliarddyr</ref>
Baltic Pipe projektet er i Danmark blevet kritiseret for at modarbejde bl.a. [[Parisaftalen (2015)|Parisaftalen]]s mål om at reducere co2 udledninger ved at Polen fortsætter brugen af naturgas.<ref>https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/klimabevaegelsen-om-baltic-pipe-foraeldede-fremskrivninger-fra-energinet-overdriver-gevinst</ref><ref>https://noah.dk/balticpipe</ref><ref>https://ing.dk/artikel/trods-maalsaetning-co2-reduktion-paa-70-procent-ny-regering-giver-groent-lys-milliarddyr</ref>


== Referencer ==
== Referencer ==

Versionen fra 1. nov. 2020, 17:59

Baltic Pipe er en kommende gasledning på 800-950 km, der skal transportere ti mia. kubikmeter gas årligt fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.[1] Dette svarer til cirka halvdelen af det polske forbrug af naturgas i 2015.[2] Projektet vurderes til at koste 12-16 mia. kroner, hvoraf ca. halvdelen skal betales af Energinet, der er sammen med polske Gaz-System S.A. er bygherrer på projektet.[1][3]

Formål, indhold og tidsplan

Formålet med gasledningen er bryde Polens afhængighed af det russiske selskab Gazprom for landets forsyning med naturgas.[1] Projektet er på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse, da det blandt andet kan styrke forsyningssikkerheden og sænke prisen på gas.[4] Ledningen forøger samtidigt Danmarks mulighed for at modtage gas fra Norge.[1][5]

Projektet indebærer at Energinet anlægger 105-110 km gasledninger i Nordsøen, ca. 210-230 km nye gasledninger i Danmark, samt en kompressorstation på Sjælland. Polske Gaz-System S.A. står for etableringen i Østersøen og i Polen.[4]

De indledende undersøgelser i de forskellige områder startede i sommeren 2017 og varer et års tid. Fra sommeren 2019 indledes ekspropriationsforretninger og arkæologiske undersøgelser. Anlægsarbejdet forventes at vare fra 2020 og frem til slutningen af 2022, hvor anlægget forventes taget i brug.[6]

Polen ønsker at erstatte landets forbrug af kul og afhængigheden af russisk gas med en import af flydende naturgas fra Norge. Samtidig ønsker Polen af blive distributør af flydende naturgas til Ukraine og de Baltiske Lande ved hjælp af en gashavn i Świnoujście og anlægget af Baltic Pipe, og dermed mindske disse landes afhængighed af Rusland.[7][8][9]

Gasterminalen i Świnoujście indgår i Three Seas Initiative (en), et samarbejde mellem de 12 østeuropæiske EU-lande. Gruppen arbejder bl.a. for at etablere en gasforbindelse mellem Polen og Kroatien.

Litauen har tilsvarende anlagt en naturgasterminal i Klaipėda, Klaipėda LNG FSRU (en), for at bryde det russiske monopol på at eksportere gas til regionen. Terminalen i Litauen medførte at Letland kunne importere naturgas 20% billigere end tidligere.[10]

Kontrakten med Gazprom udløber i 2022, samtidig med at Baltic pipe forventes færdiggjort.[11][12][13]

Ruteføringen

Gasledningen kommer ifølge projektbeskrivelsen til at gå på land ved Blåbjerg nord for Esbjerg, hvorefter den krydser Jylland via både eksisterende og nye ledninger, hvorefter den krydser Lillebælt ved Kolding og går i land igen syd for Middelfart, hvorefter den først går mod sydøst og derefter mod øst, for så at passere Storebælt ved Nyborg. Fra Kongsmark på Sjælland vil den følge en sydøstlig rute, for til sidst at fortsætte ud i Faxe Bugt og derfra via Østersøen mellem Rügen og Bornholm til Polen.[1][14] I Østersøen mellem Bornholm og Rügen kommer rørledningen til at krydse Nord Stream-gasledningens rute mellem Rusland og Tyskland.[15]

Kontroverser

Eksporpriationen har medført sagsanlæg fra berørte landmænd, som bestrider statens ekspropriationsret.[16] Tirsdag d. 7. juli 2020 tiltvang 15 personer sig adgang til en byggeplads ved Sdr. Stenderup ved Kolding hvor de lænkede sig fast til byggemateriellet.[17] Energinets hovedkvarter blev også påvirket.[18]

Baltic Pipe projektet er i Danmark blevet kritiseret for at modarbejde bl.a. Parisaftalens mål om at reducere co2 udledninger ved at Polen fortsætter brugen af naturgas.[19][20][21]

Referencer

  1. ^ a b c d e Brix, Stefan (16. januar 2018). "Her er, hvad du skal vide om gasledningen Baltic Pipe". tv2fyn.dk. Hentet 10. februar 2018.
  2. ^ Wittrup, Sanne (9. april 2017). "Polen satser på norsk gas". ing.dk. Hentet 10. februar 2018.
  3. ^ Miljøstyrelsen (21. december 2017 (opd.)). "Baltic Pipe". mst.dk. Hentet 10. februar 2018. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  4. ^ a b Energinet. "Baltic Pipe: Gasrørsledning, der forbinder Norge med Polen via Danmark". energinet.dk. Hentet 10. februar 2018.
  5. ^ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 2. Baltic Pipe gasprojektet (side 8). Hentet 10. februar 2018.
  6. ^ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 7. Tidslinje for projektet (side 24). Hentet 10. februar 2018.
  7. ^ http://archiwum.thenews.pl/1/12/Artykul/378594,Poland-aims-to-become-regional-energy-hub-president
  8. ^ https://warsawinstitute.org/poland-denmark-begin-construction-baltic-pipe-project-challenge-russian-gas-dominance/
  9. ^ https://www.thefirstnews.com/article/gas-what-baltic-pipe-gas-pipeline-construction-to-start-within-days-says-president-12440
  10. ^ Polen eksperimenterer med flydende gas (LNG), mreast.dk
  11. ^ https://emerging-europe.com/news/poland-will-not-renew-gas-contract-with-russia/
  12. ^ https://emerging-europe.com/news/poland-will-not-renew-gas-contract-with-russia/
  13. ^ https://www.bloomberg.com/news/articles/2018-02-08/poland-bets-on-lng-norwegian-gas-as-divorce-with-russia-looms
  14. ^ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 3. Projektbeskrivelse (side 9). Hentet 10. februar 2018.
  15. ^ Jørgensen, Kristoffer Lassen (21. december 2017 (opd.)). "Kæmpeprojekt rykker nærmere: Norsk gas skal til Polen via Danmark". ing.dk. Hentet 10. februar 2018. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  16. ^ "Forstå sagen: Derfor raser landmænd og aktivister over kæmpe gasrørledning". JyskeVestkysten. 2020-07-07.
  17. ^ "Se billederne: 15 aktivister anholdt ved Baltic Pipe-byggeplads". JyskeVestkysten. 2020-07-07.
  18. ^ Aktion: Vrede borgere opgraver Energinets hovedkvarter, 14. oktober 2020
  19. ^ https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/klimabevaegelsen-om-baltic-pipe-foraeldede-fremskrivninger-fra-energinet-overdriver-gevinst
  20. ^ https://noah.dk/balticpipe
  21. ^ https://ing.dk/artikel/trods-maalsaetning-co2-reduktion-paa-70-procent-ny-regering-giver-groent-lys-milliarddyr

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Baltic_Pipe&oldid=10507707"