Bindeord (konjunktion): Forskelle mellem versioner
bindeord ift andre ordklasser/funktioner |
Fnielsen (diskussion | bidrag) m Typo |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Underordningsbindeord kan forbinde en [[ledsætning]] med den overordnede sætning som den er et led i. Eksempler fra dansk er ''at'', ''da'', ''fordi'' og ''selv om''.<ref>{{Cite Q | Q58683184}} side 211</ref> |
Underordningsbindeord kan forbinde en [[ledsætning]] med den overordnede sætning som den er et led i. Eksempler fra dansk er ''at'', ''da'', ''fordi'' og ''selv om''.<ref>{{Cite Q | Q58683184}} side 211</ref> |
||
De underordnende bindeord opdeles i ''[[Grammatik over det |
De underordnende bindeord opdeles i ''[[Grammatik over det Danske Sprog]]'' i: |
||
* indordnende bindeord (''fordi'', ''hvis'', ''når'' og flere andre) |
* indordnende bindeord (''fordi'', ''hvis'', ''når'' og flere andre) |
||
* semigrammatiske (''at'' og ''om'') |
* semigrammatiske (''at'' og ''om'') |
||
Versionen fra 25. nov. 2021, 03:16
For alternative betydninger, se Konjunktion. (Se også artikler, som begynder med Konjunktion)
Bindeord eller konjunktioner er ord, som gør det muligt at binde ord, sætningsled, syntagmer og sætninger sammen.
I dansk grammatik ses bindeordene inddelt på flere måder:[1]
- Sideordningsbindeord (parataktiske konjunktioner)
- Samordningsbindeord (katatagme konjunktioner)
- Underordningsbindeord (hypotaktiske konjunktioner).
Sideordningsbindeord kan forbinde ligestillede ord, sætningsled, syntagmer og sætninger, og eksempler fra dansk er og, eller, men og samt.[1] De kan binde ord sammen af en række ordklasser, for eksempel:
- "mor og far": to navneord bundet sammen af og
- "dig eller mig": to stedord bundet sammen af eller.
Underordningsbindeord kan forbinde en ledsætning med den overordnede sætning som den er et led i. Eksempler fra dansk er at, da, fordi og selv om.[2] De underordnende bindeord opdeles i Grammatik over det Danske Sprog i:
- indordnende bindeord (fordi, hvis, når og flere andre)
- semigrammatiske (at og om)
Underordningsbindeordene kan også opdeles i andre kategorier:[3]
- tidsbindeord (da, når og flere andre)
- årsagsbindeord (fordi og andre)
- betingelsesbindeord
- indrømmelsesbindeord
- formålsbindeord
- følgebindeord
- sammenligningsbindeord
En konjunktion kan bestå af flere ord. Plus at er et forholdsvist nyt dansk eksempel der er set først i 1965.[4][5] Bindeord kan have andre funktioner end at binde ord sammen - fx kan så både være et underordningsbindeord og et biord, mens eller udover at være sideordnende kan markere en bestemt type spørgsmål ved at være placeret til sidst i en ytring.[6]
Litteratur
- Robert Zola Christensen; Lisa Holm Christensen (2005), Dansk Grammatik, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7674-042-0, OL 21168790M, Wikidata Q58384014 Særligt kapitel 14, siderne 152–155.
Henvisninger
- ^ a b Robert Zola Christensen; Lisa Holm Christensen (2005), Dansk Grammatik, Odense: Syddansk Universitetsforlag, ISBN 87-7674-042-0, OL 21168790M, Wikidata Q58384014
- ^ Erik Hansen; Lars Heltoft (2011), Grammatik over det Danske Sprog, Grammatik over det Danske Sprog, 1. udgave, vol. 1, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, ISBN 978-87-7533-009-6, OL 31018315M, Wikidata Q58683184 side 211
- ^ "Underordningskonjunktioner". sproget.dk. Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
- ^ Jens Nørgård-Sørensen (2001), "Plus at – en ny konjunktion i dansk", Danske Studier, 96: 65-84, Wikidata Q58482429
- ^ Frans Gregersen (maj 2012), ""PLUS THAT I BELIEVE IT IS AN INNOVATION....…" On the marginal construction with plus at as an initial conjunction in modern spoken Danish", Acta Linguistica Hafniensia, 44 (1): 45-63, doi:10.1080/03740463.2011.735474, Wikidata Q58482515
- ^ Samtalegrammatik.dk: Eller-spørgsmål, https://samtalegrammatik.dk/opslag/artikel/eller-spoergsmaal/