Ontologi (filosofi): Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 19. dec. 2021, 21:02

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Denne artikel omhandler ontologi indenfor filosofi. Opslagsordet har også en anden betydning, se Ontologi (datalogi).

Ontologi (fra græsk on (ὤν), = "værende", logia (λογία) = "læren om") betegner i filosofien studiet af det værende, dvs. studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer.

Aristoteles betragtes som ontologiens fader. Førsokratikerne, Demokrit og Platon gjorde sig ontologiske betragtninger, men det var Aristoteles, der introducerede ontologi som disciplin, der studerer væren qua væren.

Inden for videnskabsteorien taler man om et fags ontologi, dvs. de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man om ontologisk reduktion, der dels kan handle om at forsimple et specifik fags genstandsfelt, dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om enhedsvidenskab, hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandsfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere socialvidenskab til psykologi, psykologi til biologi, biologi til fysik og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.

Vigtige ontologer i historien

Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin er Parmenides, Platon, Aristoteles, Gottfried Wilhelm Leibniz, Immanuel Kant, Georg Wilhelm Friedrich Hegel og N. F. S. Grundtvig

Vigtige ontologer i det tyvende århundrede

Edmund Husserl, , Alfred North Whitehead, Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre, Gilles Deleuze.

Nutidige ontologer

Graham Harman, Iain Hamilton Grant, Tristan Garcia.

Ekstern henvisning

Theory and History of Ontology. Resource Guide for Philosophers

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 {{eftersyn|dato=juli 2012}}
 {{harflertydig3|ontologi indenfor filosofi|Ontologi (datalogi)}}
-'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner inden for [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
+'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner i [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer.
-[[Aristoteles]] betragtes som ontologiens fader. [[Førsokratikere|Førsokratikerne]], [[Demokrit]] og [[Platon]] gjorde sig ontologiske betragtninger, men det var Aristoteles, der introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren.
+[[Aristoteles]] betragtes som ontologiens fader. [[Førsokratikere|Førsokratikerne]], [[Demokrit]] og [[Platon]] gjorde sig ontologiske betragtninger, men det var Aristoteles, der introducerede ontologi som disciplin, der studerer væren qua væren.
-Inden for [[videnskabsteori]]en taler man om et fags ontologi, dvs de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om [[ontologisk reduktion]], der dels kan handle om at forsimple et specifik fags [[genstandsfelt]], og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om [[enhedsvidenskab]], hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere [[socialvidenskab]] til [[psykologi]], psykologi til [[biologi]], biologi til [[fysik]] og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.
+Inden for [[videnskabsteori]]en taler man om et fags ontologi, dvs. de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man om [[ontologisk reduktion]], der dels kan handle om at forsimple et specifik fags [[genstandsfelt]], dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om [[enhedsvidenskab]], hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandsfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere [[socialvidenskab]] til [[psykologi]], psykologi til [[biologi]], biologi til [[fysik]] og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.
 ==Vigtige ontologer i historien==
-Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes: [[Parmenides]], [[Platon]], [[Aristoteles]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], N. F. S. Grundtvig
+Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin er [[Parmenides]], [[Platon]], [[Aristoteles]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]] og N. F. S. Grundtvig
 ==Vigtige ontologer i det tyvende århundrede==