Pave Celestin 1.

Pave Celestin 1.

Celestin 1. var pave fra 422 til 6. april 432.

Han var af romersk oprindelse og formodes at have en nær familiemæssig tilknytning til den romerske kejser Valentinian III. Der kendes ikke meget til hans tidligere historie, med undtagelse af faderens navn, som var Priscus. Han formodes at have opholdt sig gennem en periode i Milano sammen med Skt. Ambrosius. Den ældste registrerede henvisning til ham findes i et dokument fra Pave Innocent I fra år 416, hvori han omtales som diakonen Celestine.

Forskellige dele af den kirkelige liturgi tilskrives ham, dog uden at det med sikkerhed har kunne konstateres. Skønt han ikke selv deltog, sendte han dog delegater til Kirkeforsamlingen i Ephesus i år 431, hvor Nestorianerne blev fordømt. Fire breve, som han skrev i denne anledning, alle fire dateret 15. marts 431, og sendt til bl.a. afrikanske biskopper i Afrika, Illyrien, Thessalonica og Narbonne findes i afskrift og i græsk oversættelse, hvorimod de originale på latin er gået tabt.

Han forfulgte aktivt Pelagianisterne, og var tro mod den ortodokse kirketradition. Han sendte Palladius til Irland som biskop i 431, man han fortsatte dog til Skotland. Patricius (Sankt Patrick) fortsatte efterfølgende missionsarbejdet i Irland, hvor han senere opnåede status som Irlands nationale helgen. Celestin var imod Novatianisterne i Rom, fængslede deres biskop og forbød deres ritualer og formen for deres religion. Han stod fast på ikke at tolerere ændringer inden for den kristne kirke, som han repræsenterede, og hans bestræbelser blev efterfølgende anerkendt at kirken, da han senere blev kåret som helgen.

Celestin døde den 6. april 432 og blev begravet i St. Priscilla Cemetery i Via Salaria. Hans jordiske rester blev dog senere flyttet, og de ligger nu i basilikaen Santa Prassede i den centrale del af Rom.

Foregående:	Paverækken Pave Celestin 1. 422-432	Efterfølgende:
Pave Bonifatius I 418-422		Sixtus III 432-440

Wikimedia Commons har medier relateret til: Pave Celestin 1.