Jægere og samlere: Forskelle mellem versioner
m Retter flertydige links til Pil (link ændret til Pil (våben)) med DisamAssist. |
m Retter flertydige links til Bue (link ændret til Bue (våben)) med DisamAssist. |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
== Redskaber == |
== Redskaber == |
||
Det må tilføjes, at redskabskulturen, i særdeleshed jagtvåbnene, ikke er de samme overalt i sådanne samfund. Således udviklede samlere og jægere i Amerika og Sydafrika brugen af [[bue]] og [[Pil (våben)|pil]], hvor imod man på [[Tasmanien]] og i Australien udviklede [[kastekøllen]] og kastetræet til udslyngning af spyd.<ref>Vahl og Hatt, s. 103</ref> |
Det må tilføjes, at redskabskulturen, i særdeleshed jagtvåbnene, ikke er de samme overalt i sådanne samfund. Således udviklede samlere og jægere i Amerika og Sydafrika brugen af [[Bue (våben)|bue]] og [[Pil (våben)|pil]], hvor imod man på [[Tasmanien]] og i Australien udviklede [[kastekøllen]] og kastetræet til udslyngning af spyd.<ref>Vahl og Hatt, s. 103</ref> |
||
== Nuværende jægere og samlere == |
== Nuværende jægere og samlere == |
Versionen fra 24. sep. 2014, 15:26
Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.
Oprindelse
Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået at betegne denne levemåde som strejfjægere, idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.
Udbredelse
Denne levevis fandtes i førindustriel tid udbredt i egne, hvor tilgangen til både vækster, frugter, nødder med videre og fugleæg samt fisk, skaldyr og pattedyr var tilstrækkeligt omfangsrigt til at sikre tilværelsen. Sådanne vilkår forekom(mer) især i tropiske og subtropiske egne, det vil sige i Sydamerika, Afrika, og Australien.
Levevis
Kendetegnende for denne livsform var, at samfundet var kønsopdelt, idet kvinderne tog sig af indsamlingen af vækster med mere, mens mændene forestod jagten. Det to bidrag til tilværelsens opretholdelse var af samme betydning.[1]
Et andet kendetegn var, at jagten skete på mange dyrearter, og kendskabet til disse arter, deres levevis og vaner, udgjorde en viden af betydning for jagtens heldige udfald.
Det følger af livsformen, at man som regel flytter hyppigt omkring inden for stammens område. Ligeledes indebærer rigdommen på de tilgængelige fødekilder, at der ikke er behov for at lægge forråd til side.[2]
Redskaber
Det må tilføjes, at redskabskulturen, i særdeleshed jagtvåbnene, ikke er de samme overalt i sådanne samfund. Således udviklede samlere og jægere i Amerika og Sydafrika brugen af bue og pil, hvor imod man på Tasmanien og i Australien udviklede kastekøllen og kastetræet til udslyngning af spyd.[3]
Nuværende jægere og samlere
Helt frem til nutiden har enkelte folkeslag formået at bevare denne livsform:
Afrika
- Aweer (Kenya, Somalia)
- Ogiek (Kenya)
- Sengwer (Kenya)
- Yaaku (Kenya)
- Hadza (Tanzania)
- San (Sydafrika, Namibia og Botswana)
Asien
- Andamaner (Indien)
- Mlabri (Thailand)
- Orang Kubu (Indonesien)
- Fayu og andre (Papua/Ny Guinea)
- Veddas (Sri Lanka)
Australien
- Aborigines (Australien), herunder Pintupi Nine
Sydamerika
Andre
Noter
Litteratur
- Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922